Fede tider for flagspætten

mandag 4. februar 2008
Flommefedt er fuglevenlig føde, når spætter og mejser er på smalkost i skoven, så flere af dem er tilbøjelige til at søge ind i haverne
Jan Skriver
Det allerfedeste flæsk fra bugen af grisen er det bedste, hvis man vil servere næringsrige delikatesser for mejser og i særlige tilfælde spætter, der gæster de haver, som er naboer til skove.

For det hænder ikke så sjældent endda, at haveejere, der har fyldt fuglebrættet og hængt flommefedt op i træerne, får besøg af den store flagspætte, hvis der er dømt smalkost ved spætteværkstederne, fuglenes naturlige spisesteder.

Flagspætten er en slags storvildt nær fuglebrættet, for det er en ganske særlig oplevelse at se denne i reglen sky skovfugl i selskab med de langt mere mennesketolerante mejser.

- I gamle villahaver og i kvarterer, der grænser op til skovområder, kan man med lidt held lokke den store flagspætte til sit fodersted. I skovene ernærer spætterne i vinterhalvåret sig for eksempel af frø fra kogler og hasselnødder, der er rige på vegetabilsk fedt. Men fuglene æder også gerne dyrisk fedt. Og det drejer sig ikke kun om insekter og orme, som hører til deres naturlige kost i sommerhalvåret. Det er kendt, at den store flagspætte om sommeren kan finde på at tage et kuld fugleunger i ny og næ, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Flagspætten æder om vinteren gerne af de klassiske mejsekugler, men noget af det bedste at servere for den er flommefedt. Jo federe, desto bedre. Fedtet giver spætten hurtig energi i den kolde tid.

- Og fedt er på mange måder bedre end kød til fuglene. Man kan dog godt lægge kødfyldte knogler ud og få succes med dem. Fuglene vil ofte gå efter den fedtholdige marv i knoglerne, hvis de da ellers kan nå ind til den, siger Knud Flensted, der minder om, at serveringen under alle omstændigheder bør finde sted i træer og buske og ikke på jorden.

- Hvis man serverer kød eller madrester direkte på jorden i sin have, risikerer man at tiltrække rotter, som der er særligt mange af efter en række milde vintre. Så flæsket, kødet eller måske knoglerne skal op at hænge, siger biologen.

Og så bør man kun fodre i moderate mængder, så fuglene får en chance for at spise op.
Den danske bestand af store flagspætter har de seneste cirka 20 år været svagt stigende. Det viser optællinger, som Dansk Ornitologisk Forening har udført.

Visse vintre optræder flagspætten ekstra talrigt, fordi spætter fra vores nordiske nabolande udvandrer for i stedet at holde vinter i de danske skove og haver.

Da bliver flagspætten set særligt hyppigt i haverne.

Vinteren 2007/2008 lader til at være en normal sæson uden de helt store antal spættegæster, der er fløjet mod syd for at slippe for frost, sne og fødemangel nordpå.