Som bekendt går Danmark ikke kun fra Gedser til Skagen. Både Grønland og Færøerne hører med  - endnu i al fald – og Danmark har, i al fald formelt, et ansvar for fuglelivet også disse to steder.

Vi har de senere år hørt meget om Grønlands fugleliv – klart for meget – for det har været de særdeles store problemer deroppe – med en vanvittig jagt - der har været i focus.

Færøernes fugleliv har vi ikke hørt så meget om, og det er naturligvis positivt set fra problemfronten. Alle, der er til stede her i dag, ved uden tvivl, at Færøerne huser en fantastisk mængde fugle, domineret af andre arter end de danske, og for os danskere står kombinationen af Færøernes smukke natur og de mange fuglefjelde som noget, der giver meget store oplevelser både ornitologisk og rent naturmæssigt.

Et sådant sted som Færøerne – med et så fantastisk fugleliv – må der være masser af lokale ornitologer – skulle man tro. Men sådan er det ikke. Der er stort set ingen rigtigt aktive fuglefolk deroppe – bortset fra de professionelle folk, de lokale myndigheder har ansat til at studere fuglelivet.

Der er dog én – kendt overalt på Færøerne – og bosat på Nolsø: Jens-Kjeld Jensen. Dansker, men har boet på Færøerne i mange år.

Jens-Kjeld du er fuglemand, ringmærker, generel naturiagttager og konservator, og du indtager en meget central plads i Færøernes naturliv. Du foretager undersøgelser – bl.a. også af mange insekter – og denne viden rundsendes bl.a. i medierne og giver en ny viden om Færøernes unikke natur.

På Nolsoy står en stor fangstfælde (en helgolandsruse) ude i klipperne. Den passer du og fanger hvert år masser af fugle – og hvert år også en hel del sjældenheder. Dem har du nogen gange svært ved at bestemme, for du har måske aldrig set dem før. Dem gennemfotograferer du så - og som det grundige menneske du er –– sker det på to forskellige film – for tænkt nu hvis den indsendte film bliver væk – så må man sikre sig en reserve.

De særdeles vanskeligt bestemmelige fugle tager du en blodprøve af. Den bliver så sendt til Zoologisk Museum i København til en DNA-analyse og bliver så artsbestemt.

Med ringmærkningen arbejder du både for naturmyndighederne på Færøerne og for ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum. Den store fælde er etableret i et samarbejde mellem dig, Færøernes naturmuseum og forskning, samt Nordisk Råd.

På Nolsoy finder vi Verdens største koloni af lille stormsvale. Den har du i mange år fulgt og passet på. I hundredvis af Færørejsende – også mange danske fuglefolk – har været med på fine, men også anstrengende natteture oppe i fjeldet på Nolsoy for at opleve de spændende stormsvaler eller været med i ringmærkningsarbejdet her. Du har verdensrekord i ringmærkning af lille stormsvale og er derfor i høj grad med til at skabe ny viden om arten.

Du står for færingerne som ”fuglemanden” – eksperten – ham der ved alt om øernes fugleliv. Mange færinger kontakter dig, når de ser ”sjældne” fugle. Men - som du selv siger – så ved færingerne ikke ret meget om fugle, så tit er det nogle af øernes almindelige fugle folk sender ind til dig, for at de kan blive bestemt. Og det kan godt ærgre dig, at folk ikke ved mere – og at interessen for naturen hos de færøske myndigheder ikke er større. Den kritik, du så fremsætter – og som mine kilder siger ofte er meget relevant - skaber indimellem problemer for dig. Det er jo desværre sådan, at jo mindre et samfund, man befinder sig i, jo sværere er det at fremsætte kritik.

Din interesse for naturen gælder ikke Færøerne alene. Du ser det nordatlantiske området som en større helhed og drager konstant paralleller til England, Skotland, Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Island og Grønland. Det bliver man hurtigt klar over, når man oplever dine kontakter via nettet, faxen, telefonen, tidsskrifterne og samtalerne. Ornitologer, der interesserer sig for sjældenheder og listerne over disse i DOFT, er ofte stødt på dit navn.

Jens-Kjeld, vi håber, at du også i mange år fremover vil fortsætte dine aktiviteter omkring fuglene – i samarbejde med Færøernes officielle naturliv og personer knyttet hertil. Du er p.t. den bærende kraft og dynamoen i den lokale færøske fugleforening – og den eneste med en markant profil.

Du kender personligt ikke så mange inden for dansk ornitologi. Og omvendt. Men der er da hernede i Danmark mange, der for nylig har haft glæde af dine oplevelser og din store viden om den færøske natur ved at lytte til naturprogrammer i radioens P1. Og vi ved, at en del af disse mennesker har ladet sig inspirerer til at besøge Færøerne.

Hermed et stort tillykke med en af DOF’s hæderspriser år 2002.