Kære Per

Du er ikke meget for det her. Det ved mange af de tilstedeværende godt. Du er ikke typen, der kan lide at være i centrum. Men bag dit beskedne og stilfærdige ydre rummer du en ornitologisk viden og erfaring af virkelig stort format.

Vi hører tit betegnelsen: amatørornitolog. For dit vedkommende er det både rigtigt og forkert. En amatør er en, der elsker det, han beskæftiger sig med. I den betydning er ordet rigtigt. Men en amatør forbinder man også med en nybegynder eller ufaglig person. I det tilfælde er ordet forkert, for du er yderst erfaren og dybt professionel – ikke bare hvad angår fugle generelt, men også de specielle og til tider vanskelige arter, som du grundigt har studeret. Jeg tænker bl.a. på mågerne, der sidder på molen i Klintholm Havn. Og alle de små grågrønne sangere rundt om i landene, der kan give os andre grå hår i hovedet.

Men er der i grunden arter, som du ikke har en grundig og omfattende viden om, det gælder både i Europa og store dele af verden? Systematisk, vedholdende og pålideligt har du arbejdet for fuglebestemmelse og fuglebeskyttelse. Dit kendskab til fuglestemmer er respekteret af mange andre ornitologer og er blevet brugt på lydbånd til indlæring for mindre øvede fuglefolk. Og ved siden af materiale med fuglestemmer har du vist dig som en flittig fuglefotograf, der bruger fotos til at dokumentere fuglene og deres dragter. Og ikke mindst har du opbygget et omfattende arkiv over fugleobservationer på Møn, men også det øvrige Danmark, samt fra utallige rejser til alle dele af kloden, der ud over Europa tæller Canada, USA, Mellemamerika, Afrika, Indien, Malaysia, Kina og Australien. Og det er vel heller ikke tilfældigt, at netop du blev inddraget i arbejdet med en Field Guide til fuglene i Mellemøsten, en håndbog af international høj kvalitet.

Med en læreruddannelse i 1960’erne drog du til Grønland, hvor du med stor grundighed gjorde dine iagttagelser. Derefter blev det Møn og Storstrøms Amt, hvor dine observationer og mange års indsamlet materiale altid har været stillet til rådighed for fuglebeskyttelsen og forøget kendskabet til vigtige lokaliteter. Og det er ikke din skyld, at høgesangeren, som du er koordinator for, ikke beholdt sine ynglepladser i Sydøstdanmark.

Lokalt har hundredvis af interesserede fuglekiggere deltaget i ture, hvor du har været leder og altid med den sikre garanti, at du spottede, hvad der nu måtte komme den pågældende dag og delte ud af din store viden.

Nu venter vi alle på den ultimative bog om Møns fugleliv, hvor mange års præcis dokumentation kan blive samlet til glæde for de mange, der drager til din smukke ø for at glædes med dig over naturen og fuglelivet. Og hvor du næsten dagligt går dine faste ruter sammen med Henny.

Vi synes, du til fulde har fortjent at blive hædret for det, du står for i dansk ornitologi.



Niels Peter Andreasen