Limfjorden, vest for Nørresundby

Ulvedybet er en af Nordjyllands bedste fuglelokaliteter og har stor betydning som rasteplads for trækfugle, især ænder og vadefugle
Se Google-map med fugletårn, P-plads m.v. 

 
Ulvedybet. Foto: Joy Klein

Beskrivelse
Ulvedybet er en inddæmmet arm af Limfjorden, og fremtræder som en brakvandssø med nogle små øer og holme og med en meget stor rørskov. Søen er lavvandet, med en max. dybde på kun 1,5m, afhængig af nedbør og vindretning. Området er omgivet af enge med flere små søer og moser. En del af engene er afgræsset af kvæg, men der er alligevel fare for at reservatet gror til med tiden. De senere par år er får også blevet brugt til afgræsning.

Fra diget syd for Ulvedybet kan man se ud over Gjøl Bredningen. Vest for Ulvedybet ligger Oksholm Skov, der overvejende er løvskov med mange gamle træer.

Fugle
Ynglefugle
Andefugle, der yngler i Ulvedybet, omfatter grågås, skeand, atlingand og spidsand. Toppet lappedykker og lille lappedykker yngler her også. Af vadefugle kan nævnes engryle, rødben, vibe, klyde og stor præstekrave. Nordjyllands næststørste bestand af sivsanger yngler i området. Sydlig blåhals og gul vipstjert yngler regelmæssigt i engene nord for Ulvedybet ved pumpehuset.

I Oksholm Skov yngler forskellige småfugle, bl.a. træløber, misteldrossel, rødstjert, broget fluesnapper, ravn og rødrygget tornskade. Havørn yngler nær ved Ulvedbyet og ses derfor meget regelmæssigt. I området yngler desuden musvåge, spurvehøg, duehøg og rørhøg, samt skovhornugle og natugle.   

Træk– og rastefugle
Området er mest spændende i træktiden, især om efteråret, når det besøges af et stort antal trækkende og rastende ande- og vadefugle. Knopsvane, sangsvane og pibesvane kan ses fouragere på markerne nord for Ulvedbyet fra sent efterår og vinteren igennem. For disse tre svanearter er området Ulvedybet/Nibe Bredning af international betydning. Gæs optræder i ret store flokke – især grågæs og canadagæs. Både i Ulvedybet og ude på Limfjorden kan man se knortegås, pibeand, hvinand, troldand, taffeland, gråand, krikand og toppet skallesluger. Skestorke fra den lokale ynglebestand i Limfjorden ses regelmæssigt igennem forårs- og sommermånederne. Alle de almindelige vadefuglearter kan ses her, bl.a. klyde, stor præstekrave, hjejle (i store flokke), strandhjejle, vibe, islandsk ryle, almindelig ryle samt de forskellige klirer. Der er også mulighed for at se temmincksryle (et af de bedste lokaliteter i Danmark), stor kobbersneppe, krumnæbbet ryle og brushane.

Efterår og vinter ses også mange rovfugle. Blå kærhøg besøger området regelmæssigt fra september, og i november kan man se trækkende fjeldvåge. Om efteråret optræder også tårnfalk, dværgfalk og vandrefalk. Musvåge er i området hele året igennem, men oktober er den måned, hvor der ses flest. Havørn er i 2017 begyndt at yngle i nærheden og ses jævnligt ved Ulvedybet.

Adgang
Ulvedybet ligger syd for A11 mellem Åbybro og Brovst og kan nås fra Gjøl eller fra Hammershøj. Både Ulvedybet og Gjøl Bredning kan ses fra dæmningen, hvor man kan parkere på flere holdepladser. Fra Bjerget, som er den lille bakke ved P-pladsen lige øst for dæmningen, er der en fin udsigt over området. Der er også et fugletårn i vestenden af dæmningen, hvor man kommer tæt på de rastende ænder og vadefugle der holder til i det lavvandede område i det sydvestligste hjørne af Ulvedybet. På østsiden af Ulvedybet er der en god udsigt fra den lille P-plads ved Gjølvej, hvor især vadefugle og ænder kan ses. Det er også muligt ad grusveje nord for Ulvedybet at komme ud til et pumpehus, hvor der er god udsigt over rørskoven. I vinterhalvåret har man en chance for at se blå kærhøg gå til overnatning. Oksholm Skov krydses af et par veje der fører fra A11 til Hammershøj. 


Blå Kærhøg. Foto: Helge Sørensen