Fanø

Sydvestjylland, i Vadehavet ude for kysten syd for Esbjerg

Fanø har med sin beliggenhed i Vadehavet en række vigtige rastepladser for vandfugle. Desuden trækker en hel del landfugle over øen. Af ynglefugle kan fremhæves rørdrum og natravn.

Strand, klit og hede midt i Vadehavet

Fanø er den nordligste af de tre beboede danske vadehavsøer. Øen har strand, klitter, strandeng, hede og klitplantage, og de mange forskellige naturtyper giver plads til mange forskellige fugle.

På vestkysten ligger de store strande og klitter. Strandengene finder du langs østkysten og i den nordlige del af øen. Kører du ad landevejen fra nord til syd, kommer du gennem øens store heder og klitplantagen midt på øen.

På vestkysten ligger de store strande og klitter. Strandengene finder du langs østkysten og i den nordlige del af øen. Kører du ad landevejen fra nord til syd, kommer du gennem øens store heder og klitplantagen midt på øen.

Ynglefugle

Fanø har en stor bestand af storspover, samt de almindeligste vadefugle som vibe, rødben, strandskade og dobbeltbekkasin. Danmarks største bestand af den sjældne hvidbrystede præstekrave (over 40 par) yngler på Grønningen på den nordlige del af øen. Bestanden er i en gunstig udvikling takket være opsætning af rævesikre hegn, der har en synlig effekt på ræveprædationen. Havterne og dværgterne yngler i dag primært på de afsidesliggende sandbanker syd for Fanø.  

Lille lappedykker og gråstrubet lappedykker yngler i søerne syd for Rindby og i klitlavningerne. I rørskovene findes der mange rørdrum, men også rørhøg og skægmejser. Rørdrum ses ofte flyvende i maj-juni over rørskovene. Klitområderne huser hulduer, der bygger rede i bunkere og kaninhuller. I Fanø Klitplantage findes der en stor bestand af natravn, der med 40 par giver en flot tæthed i den lille plantage.

Træk- og rastefugle

De store attraktioner på Fanø er antallet af havørne, efterårstrækket af især arterne bjergvipstjert og ringdrossel, samt de store flokke af snespurve på især Fanø Vesterstrand.

Antallet af rastende havørne er steget de sidste år. De tiltrækkes af de stigende  mængder af bramgæs, foruden Fanøs sælpopulation. Året igennem ses 10-20 individer, der kan observeres fra Fanø Vesterstrand. Fanø Klitplantage bruges til overnatning, med et rekordtal på 33 havørne i januar 2021.

Fanø er den største trækfuglelokalitet i Nationalpark Vadehavet. Efterårstrækket tæller normalt over 1 million fugle, med bogfinker, kvækerfinker, vindrosler og sangdrosler som de dominerende arter. Danmarks største forekomster af ringdrosler (over 500 på en god dag) samt bjergvipstjert (over 50 på en god dag) trækker forbi. Desuden ses mange steppehøge. Fanøs sydspids ved Hønen er et godt sted at iagttage de trækkende småfugle og rovfugle om efteråret. Der er desuden et meget stort træk af ænder, gæs og vadefugle over havet.

Under trækperioderne raster store flokke af vandfugle ved Fanø. Landets største flokke af strandskade, strandhjejle, stor præstekrave, sandløber, islandsk ryle og storspove fouragerer i det lave vand ved kysterne. 

Om vinteren ses flokke af over 1000 snespurve på stranden, hvor vandrefalk, dværgfalk og spurvehøg godt kan gør et indhug i flokken. Også bjerglærker ses på stranden om vinteren. I forbindelse med blæsevejr fra vest skyller tonsvis af muslinger i land til glæde for 10.000'er af måger. Ofte ses kaspisk måge og middelhavssølvmåge i flokkene.

Hvornår skal du tage til Fanø?

Forår og sommer: Ynglende vadefugle, natravn og hvidbrystet præstekrave. Rørdrum flyver over rørskovene i maj–juni.

Efterår: Over 1 million trækfugle, bl.a. ringdrosler, bjergvipstjerter og steppehøge, og Hønen er det bedste sted at se dem.

Vinter: Snespurveflokke, bjerglærker, falke og tusindvis af måger på stranden.

Hele året: 10–20 havørne kan ses fra Fanø Vesterstrand, og vadefugle raster ved højvande.

Sådan kommer du til Fanø

Fanøfærgen afgår regelmæssigt fra Esbjerg Havn til Nordby på Fanø (3 gange i timen i sommermånederne) med en sejltid på 10-15 minutter. Det er muligt at medbringe cykel eller bil. Der er adgang til det meste af øen undtagen på de sydøstlige højsander Keld Sand og Trinden, hvor der er adgangsforbud. Motorkørsel er forbudt på flere skovveje og mindre veje. De mest trafikerede veje har cykelstier og man kan leje cykler i Nordby, Rindby og Sønderho.

Der er adgang til det meste af øen undtagen på de sydøstlige højsander Keldsand og Trinden, hvor der er adgangsforbud. Motorkørsel er forbudt på flere skovveje og mindre veje.

Foto: John Larsen

Rørdrum

Botaurus stellaris

Rørdrummen er en af de mest særprægede danske fugle. Det er en mellemstor hejre med længdestribet, gyldenbrun fjerdragt. Når fuglen bliver forstyrret, vender den sin stribede underside frem og strækker hoved og hals ret op i vejret, hvilket gør den næsten usynlig i rørskoven. Man ser generelt sjældent rørdrummen, da den er godt camoufleret, lever meget skjult og er sky. Til gengæld kan man om foråret høre hannernes mystiske sang, den såkaldte pauken – der lyder lidt, som når man puster i en tom flaske. Rørdrummens…

Vingefang125-135 cm

Længde76 cm

Vægt900-1200 gram

Ynglebestand500 par

Læs mere om Rørdrum

Seneste observationer i DOFbasen

I går7 dage1 år

Vær med til at passe på Fanøs fugle

Den hvidbrystede præstekrave på Grønningen viser, at beskyttelse virker. Når en sjælden fugl får fred til at yngle, kan bestanden vokse igen. DOF BirdLife arbejder for fuglene og deres levesteder i hele Danmark, også i Vadehavet. Som medlem er du med til at gøre det arbejde muligt.