Vær med til Børnenes Fugleuge d. 18.–22. maj (uge 21)
I maj er ynglesæsonen i fuld gang for de fleste fugle, samtidig med, at fuglene er nemme at se og høre i alle typer omgivelser. Fuglenes yngletid fascinerer både børn og voksne, og at lede efter spor på at fuglene yngler er en sjov detektivleg for mange. Dét og meget mere sætter DOF BirdLife fokus på med Børnenes Fugleuge.

Med Børnenes Fugleuge inviterer vi familier, daginstitutioner, skoler og andre børnegrupper til at tage på tur for at kigge på fugle og lede efter tegn på at de yngler. Man kan deltage på lige fod uanset om man er nybegynder eller erfaren fuglekigger.
Læringsmateriale i form af en vejledning til voksne, en bingoplade og diplomer, som kan downloades længere side på siden, gør det nemt for både børn og voksne at gå til opgaven i at kigge og undersøge fuglenes yngleadfærd.
Hvornår? Børnenes fugleuge finder sted hvert år i maj. I 2026 afholdes arrangementet d. 18. til d. 22. maj.
Hvis ugen absolut ikke passer jer, kan I selvfølgelig også planlægge en tur på andre datoer.
Hvordan? Alle børn og voksne opfordres til at tage på fugletur sammen. Turen handler ikke om at identificere fugle, men om i fællesskab at observere deres adfærd. Kan I finde tegn på redebygning? Vi har udarbejdet gratis læringsmateriale, som kan hjælpe jer med at skabe en fed tur.
Arrangementet er gratis, uden aldersgrænse og kræver ingen forhåndstilmeldingSådan deltager I:
Gratis lærings- og aktivitetsmateriale
Til planlægning og facilitering af Børnens Fugleuge har vi udarbejdes følgende lærings- og aktivitetsmateriale, som kan være en hjælpende hånd, når I skal planlægge jeres tur og igangsætte børnene med at holde øje med fuglenes yngleadfærd. God fornøjelse!
Hvilke tegn på, at fuglene yngler, kan I kigge efter? 👀
Man behøver slet ikke finde selve fuglens redested. Mange former for tegn på redebygning kan observeres, selvom I ikke er tæt på en rede.
Her er alle de tegn I kan holde øje med:
- En fugl synger
- En fugl samler eller bærer redebyggemateriale (fx grene, græs, mos)
- En fugl bygger en rede
- En fugl besøger ofte et muligt rede-sted (fx under tagudhænget på et hus)
- En fugl ruger (sidder stille) på reden
- En fugl bringer føde (fx regnorme)
- En fugl advarer eller angriber en potentiel fjende (fx en krage) eller et menneske
- Lyde fra unger i en rede eller fuglekasse
- Ungfugle, der allerede er fløjet fra reden
Tegn på redebygning kan findes, selvom I ikke kan identificere én bestemt fugleart. For flere detaljer og inspiration, se vores bingoplade og resterende materialer, som kan hentes ovenfor.
Hvad skal man gøre, hvis man finder en rede eller unge fugle? 🤷
Projektet er støttet af Friluftsrådet og Illustreret af Anne Hermanns





