Hvorfor er der færre småfugle i haven?

Mange danskere savner at møde småfugle som gråspurv, løvsanger og bynkefugl på deres vej rundt omkring i landet. Men hvorfor forsvinder de? Det kan du læse meget mere om her.

Af Kristian Gerdes

Ikke sjældent får DOF BirdLife spørgsmål om, hvorfor der mon er færre småfugle som gråspurven i de danske haver. De små fugles tilbagegang er en del af en langt bredere tendens, som du kan læse mere om her. Foto: Liam Lykke Jensen.

Tal fra DOF BirdLifes seneste årsrapport viser, at de danske fugle er i fortsat tilbagegang. I rapporten, der udarbejdes på baggrund af det danske punkttællingsprogram, vises en fortsat kedelig tendens med en samlet tilbagegang for de mest almindelige fugle i landet.

Særligt slemt står det til for de fugle, vi forbinder med det åbne landbrugsland. Landbrugsfuglene står efter mange års effektivisering af landbruget tilbage som tabere.

Mere end 60% af det danske areal er i dag dækket af landbrug, og derfor vil en for fuglene uvenlig forvaltning af dette habitat resultere i en tilbagegang for et stort antal individer. For stærens vedkommende kan hovedårsagen findes ved stadigt færre køer på græs, der gør det svært for stæren at søge føde. Den er afhængig af en lav, afgræsset vegetation for at finde stankelbenslarver, regnorme og andre småinsekter i de øverste jordlag.

Foto: Helge Sørensen

Stær

Sturnus vulgaris

Stæren er nært tilknyttet mennesker og er derfor en velkendt fugl for de fleste og kan ikke rigtig forveksles med andre arter. Stæren er overvejende sort. Om sommeren har fjerdragten en flot blågrøn og lilla metalglans; om vinteren er ryggen mere brunlig og undersiden hvidplettet. Om sommeren er næbbet gult, om vinteren er det sort. Stærens sang er også karakteristisk; den er meget varieret og indeholder bl.a. præcise efterligninger af andre fugles lyde, men også f.eks. af mobiltelefoners forskellige melodier.

Vingefang37-42 cm

Længde21 cm

Vægt75-90 gram

Ynglebestand140000-290000 par

Læs mere om Stær

Seneste observationer i DOFbasen

Ligeledes er andre landbrugsfugle som agerhøns, viber og sanglærker i kraftig tilbagegang grundet det alt for ensartede, gødskede, sprøjtede og opdyrkede land. Landskabet er blevet for homogent uden den forskellighed i landskabet, som ellers kunne give mulighed for fødesøgning hos de nødstedte fugle.

På trods af den generelle tilbagegang for de danske fugle, er der enkelte lyspunkter, eller mindre mørke tendenser. Således er de danske skovfugle som gruppe igennem årene med punkttællingsprogrammet (1975-2024), gået mindre markant tilbage end landbrugsfuglene.

Blandt skovfuglene findes lyspunkter som rødstjert, der har mere end fordoblet sin ynglebestand i landet siden 1978.

Foto: Albert Steen-Hansen

Rødstjert

Phoenicurus phoenicurus

Den smukke rødstjert er en af vores mest farvestrålende småfugle. Den rustrøde underside, den sorte maske, den hvide pande og den koksgrå overside på hannen giver et meget karakteristisk helhedsindtryk. Hunnen er mere uanseligt beigefarvet, men med en markant rødlig hale. Rødstjerten er en af de fugle, der synger tidligst om morgenen. Sangen indledes med en høj tone; dernæst kommer en 5-6 dybere lyde, hiii-dy-dy-dy-dy, og endelig en kort kvidren. Rødstjerten hørte tidligere til underfamilien smådrosler, men er nu …

Vingefang20,5-24 cm

Længde14 cm

Vægt12-20 gram

Ynglebestand45000-110000 par

Læs mere om Rødstjert

Seneste observationer i DOFbasen

Årsagerne til den mindre negative tendens blandt skovfuglene skal findes i plantningen af løvtræer og mere urørt naturskov med gamle, hullede træer, der er nødvendige ynglesteder for mange af skovfuglene, heriblandt huldue.

Generelt kan vi gennem punkttællingsprogrammet konstatere, at flere arter forbundet med løvskoven er i fremgang, hvilket bakkes op af fremgang blandt standfugle som spætmejse og stor flagspætte. Der er dog også negative tendenser, blandt andet hos broget fluesnapper, hvor ynglebestanden er mere end halveret i samme periode, altså siden 1978.

Foto: Helge Sørensen

Broget Fluesnapper

Ficedula hypoleuca

Broget fluesnapper er en lille, kompakt spurvefugl med relativt kort hale, der ofte ses når den fra en gren jager flyvende insekter i luften. Hannen er enten sort eller skifergrå på ryggen og hovedet med to hvide pandepletter, markant hvide tegninger på de mørke vinger og helt hvid underside. Hunnen er gråbrun, hvor hannen er mørk, og mangler de hvide pandepletter. Efter fældningen i juli-august kommer hannen til at ligne hunnen, men hannen kendes på sin sorte hale. Sangen er kraftig og rytmisk.

Vingefang21,5-24 cm

Længde13 cm

Vægt9-15 gram

Ynglebestand2000-10000 par

Læs mere om Broget Fluesnapper

Seneste observationer i DOFbasen

Den generelle tilbagegang blandt småfuglene er evident og giver et praj om fuglenes tilstand helt generelt. Forskning har de seneste år peget på, at særligt specialister er udfordrede og sårbare mod ændringer i deres habitater. Specialisterne er, i modsætning til generalister, specialiseret i et særligt habitat eller fødegrundlag og er derfor også mere udsatte for ændringer i netop deres økologiske niche. I modsætning til specialisterne har generalister lettere ved at overkomme udfordringer, da de oftest kan tilpasse sig andre biotoper, habitater og fødekilder.

Globalt problem med globale løsninger

Da mange af de danske fugle er trækfugle, er det heller ikke ubetydeligt, hvad der sker globalt, altså på trækruterne, når de skal fra overvintrings- til ynglepladserne. Habitatændringer på overvintrings- og rastepladserne kan føre til en nedgang i fødegrundlaget som insekter og frø og vil derfor have vidtrækkende konsekvenser for fuglebestandene.

Også klimaforandringerne og hastigheden på dem vil være afgørende for de danske fugle. Derfor arbejder DOF BirdLife sammen med andre nationale organisationer i BirdLife International for at sikre gode levevilkår for fuglene.

Det er altså et noget broget billede, der tegnes for fuglenes fremtid, og mange forskellige faktorer spiller ind. Vigtigt er det dog at skabe gode betingelser for de danske ynglefugle, hvad end de bliver her vinteren over eller trækker tilbage til overvintringskvarterer. Det vil kræve en anderledes forvaltning af det danske landskab med flere urørte, vilde pletter landet over. Dødt ved, våde enge, hullede træer og flere insekter i større, uberørte naturområder er nøgleordene, og man kan starte på mindre skala i egen have, hvis man ikke kan vente på Den Grønne Trepart og arelomlægningsplanerne.

Hvis du vil være med til at støtte de danske fugle, kan du blive medlem af DOF BirdLife eller donere et engangsbeløb .

Alle beløb gør en forskel!

Mere uddybende artikler om de enkelte bestandes udvikling findes allerede på DOF BirdLifes hjemmeside. Her kan findes links om enkelte arter: