Er du vores nye frivillige i Naturbutikkens skønne fællesskab?
Peter Holm er i færd med en af de ting, gør det meningsfuldt at være frivillig i Naturbutikken: at møde og hjælpe de naturglade kunder. Foto: Oliver Z. Nielsen.
Naturbutikken sælger kikkerter, teleskoper, bøger og meget andet, der henvender sig til fugle- og naturinteresserede danskere. Men udover at tilbyde de bedste produkter og den bedste vejledning til fugleglade danskere, har Naturbutikken også et dybere formål.
De penge, butikken tjener, går alt sammen til arbejdet for at forbedre de danske fugles vilkår. Som frivillig i Naturbutikken, der hører under DOF BirdLife, bidrager du dermed til det arbejde.
- Det er dejligt at være her, og det giver mening. I Naturbutikken hjælper man aktivt folk med deres naturinteresse. Både når man som jeg pakker varerne købt i webshoppen eller sælger en bog eller kikkert i butikken. Og så bidrager butikkens overskud til DOF BirdLife's økonomi, hvilket er godt, siger han og fortsætter: - En anden mere personlig glæde ved arbejdet er at være en del af fællesskabet her i Fuglenes Hus. Man føler sig virkelig som en værdsat person. Ikke kun af butikkens medarbejdere, men også af de mange kolleger, der arbejder i DOF BirdLife og Fugleværnsfoden, som man jo snakker med i løbet af dagen.Peter Holm, frivillig i Naturbutikken, fortæller om, hvorfor det giver mening:
Enhver kan bidrage
Man behøver ikke at være ekspert i hverken de tekniske detaljer i kikkerter eller regnskab for at være en kærkommen hjælp i Naturbutikken. Opgaverne strækker sig nemlig fra praktiske gøremål som at pakke varer ind- og ud til betjening af kunder.
Naturbutikken er både en fysisk butik og en webshop. Den fysiske butik ligger i samme bygning som DOF BirdLife's sekretariat på Vesterbrogade i København.
Arbejdet som frivillig kan tilrettelægges fleksibelt, så det passer ind i netop din kalender.
Vil du være frivillig eller har du spørgsmål, kan du kontakte butikschef Oliver Z. Nielsen: Telefon: +45 3328 3838 Mail: naturbutikken@dof.dkKontakt: