Det kan se lidt mærkværdigt ud, at der sidder en lille ring om benet på en vildtlevende fugl. Men det er en hel afgørende del af vores store viden om fuglene. Læs hvorfor lige her.
Af Kristian Gerdes
En af de ældste og mest udbredte metoder til at forske i fugles levevis er ringmærkning. Men hvorfor sætter man ringe om benet på fugle? Det kan du læse mere om i denne artikel. Foto: Ole Friis Larsen (Ringmærkning på Gedser Fuglestation).
Man kan sommetider, i forbindelse med en tur i naturen eller rundt i byen, få øje på en fugl med en påsat ring. I de fleste tilfælde sidder ringen om benet på fuglen og indeholder en kode med bogstaver og tal. Koden fortæller, hvor fuglen blev ringmærket. Hvis den genfindes, kan man således opnå viden om fuglenes bevægelser. Det er ikke til gene for fuglene at blive ringmærket eller at have ringen på.
Ringmærkningen er faktisk en dansk opfindelse, der begyndte i slutningen af 1800-tallet, da skolelærer Mortensen satte en hjemmelavet ring om benet på en stær, han havde fanget hjemme i privaten. Gennem årenes løb har ringmærkningen givet os værdifuld information om fuglene, blandt andet deres trækruter.
Skulle det lykkes at aflæse en påsat ring fra en fugl, kan man indsende oplysningerne til ringmærkningsadminstrationen på Statens Naturhistoriske Museum ved at følge linket.
Mere om fugletrækket kan læses her.
