Mange fodrer fugle i haven, og det kan være godt. Det kan dog ske, at syge fugle kommer til foderpladsen, og så kan smitten løbe stærkt mellem de besøgende fugle. Læs her, hvordan du håndterer det.
Af Kristian Gerdes
Finker, som eksempelvis stillits, hører til blandt de fugle, der kan risikere at ramt af parasitter ved foderbræt i haver. I artiklen her kan du læse, hvorfor det sker, og hvordan man bedst modvirker det. Foto: Erik Biering.
Naturen kan synes barsk. Der er altid kamp om at overleve og udnytte ressourcerne bedst muligt. For mange fugles vedkommende handler det om at fange insekter eller spise frø, eller sågar kæmpe om pommes fritter på havnen i Aarhus, hvis man er en sølvmåge.
Modsat kan fugle blive angrebet af forskellige parasitter. Ligesom fuglene konkurrerer parasitterne om ressourcer for at fuldende deres livscyklus, der i sidste ende skal ende med et afkom.
Skovflåter og andre blodsugende parasitter suger blod fra fugle og pattedyr. Parasitten Trichomonas gallinarum, også kendt som gul knop, kan forårsage infektioner i svælget, der fører til besværet fødeindtag og i sidste ende sultedød hos særligt finker som grønirisk, bogfinke og stillist som kan observeres ved havens foderbræt.
Stillits
Seneste observationer i DOFbasen
Andre parasitter er blevet observeret blandt ederfugle, en dykand, der lever langt fra foderbrættet.
Der mangler stadig forskning i parasitter blandt fugle og andre vildtlevende dyr. Noget tyder dog på, at afkræftede fugle er mere tilbøjelige til at blive ramt end fugle, der har et rigt fødegrundlag. Således kan en infektion fra en parasit blusse op, hvis fuglen, og dermed fuglens immunforsvar, svækkes.
Ederfugl
Seneste observationer i DOFbasen
Sultne fugle i vinteren kan umiddelbart give lyst til mere fodring ved foderbrættet, men det skal man være varsom med. Ganske som hos mennesker er der størst mulighed for at sprede en infektion, hvis afstanden mellem individer er lille, som den unægteligt vil være ved et foderbræt. Gul knop spredes fra næb til næb, så mange næb ved samme foderbræt giver gunstige betingelser for den lille parasit.
Observeres der gul knop, eller generel unaturlig adfærd, der kan skyldes sygdom, giver det god mening at holde en pause fra fodringen. På den måde spredes fuglene lidt ud i landskabet og kontakten fuglene imellem mindskes. Tomme foderpladser giver anledning til at få renset.
Kemi anbefales ikke til rensning af foderpladsen, da kemi oftest vil have konsekvenser for fuglene og deres fødekilder. En balje kogende vand på foderbrættet er derimod en nem, hurtig og effektiv løsning. Eventuelt kan man, som andre steder i samfundet, spritte overflader som siddepinde af med almindelig sprit og på den måde få desinficeret.
Helt generelt kan det anbefales at stoppe fodringen, når der er rigeligt med fuglemad i naturen, altså i foråret og sommeren. Her kan fuglene selv fange insekter og samle frø og på den måde sørge for en varieret kost til ungerne.
Skulle uheldet være ude, kan døde fugle indleveres til Københavns Universitet, der kan undersøge årsagerne.
