Hjælp os med at kortlægge effekten af ændret naturdrift ved at deltage i Fugle i Ny Natur

FiNN – et feltprojekt af DOF og Københavns Universitet

Øget fokus på biodiversitet har sat gang i naturgenopretningsprojekter landet over. Målet med FiNN-projektet er at dokumentere effekten af disse tiltag på naturen gennem fuglene. 

Naturen i Danmark er under forandring. Det skyldes klimaforandringer, men også at forvaltningen af vores natur forandrer sig. Der er planlagt omfattende ændringer, hvor produktionsarealer konverteres til naturarealer for at forbedre naturkvaliteten. Urørt skov på statslige og fondsejede arealer er et centralt initiativ for at fremme biodiversiteten, og den grønne trepart vil medføre at landbrugsarealer bliver til skov og natur. Projektet Fugle i Ny Natur (FiNN) sigter mod at dokumentere betydningen af disse ændringer for fuglelivet.

I FiNN kan du være aktiv og hjælpe med at samle viden for at forbedre fuglenes vilkår.

Det er en del af DOF’s DNA at indsamle viden om fugle, arbejde for at forbedre fugles levevilkår og skabe aktiviteter for medlemmerne.

Sådan kan du hjælpe:

  • Ved at foretage én eller flere FiNN-tællinger kan du hjælpe os til vigtig viden på kun 5 minutter. Tællingerne foretages nemt via vores app.
  • Ved at foreslå nye FiNN-områder
  • Ved at foreslå nye FiNN-punkter
  • Ved at opfordre andre til at registrere fugle i projektet


Guide til FiNN-tællinger:

  1. Placer dig ved et FiNN-punkt eller i et FiNN-område
  2. Gør kikkerten klar og start din FiNN-tælling
  3. Registrer løbende alle fugle og antal i appen
  4. Når de fem minutter er ovre, kan du afslutte tællingen 
  5. Lav meget gerne en eller flere tællinger mere

NB! Vi ønsker, at man udfører tællinger ved de såkaldte FiNN-punkter (enten forvaltnings- eller referencepunkter). Kig efter X og O på kortet nær dig og sigt efter disse, når du laver en tælling. Læs mere i vejledningen til FiNN-tællinger eller mere specifikt om FiNN-punkter.

Tak for hjælpen! 

FiNN tælling

Mere information

Læs mere om projektet her:

Sådan udføres en FiNN-tælling 

Læs om FiNN-områder 

Læs om FiNN-punkter

Delprojekt: Lille FiNN (afsluttet 2025)

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond

Kontakt

Daniel Palm Eskildsen: dpe@dof.dk
Joakim Matthiesen: jm@dof.dk

Tøv ikke med at tage fat i os. Vi foretrækker korrespondance pr. mail, men Daniel Palm Eskildsen kan også fanges på 3328 3850.