BESKRIVELSE OG MANUAL I KORTLÆGNING AF YNGLEFUGLE til brug for FiNN-projektet 2025-2027.

Baseret på Bibby, C.J. et al. 2000: Bird Census Techniques. 2. ed. – Academic Press.

Kortlægningsmetoden betragtes som en af de mest grundige og resulterer i tæthedsmål for antallet af ynglefugle. Metodens princip er, at man i løbet af yngletiden gennemgår undersøgelsesområdet minimum 8 gange og optimalt 10 gange. Ved beregningen af antallet af ynglepar tager man ikke blot hensyn til antallet af registrerede fugle, men især til de enkelte registreringers type og placering. Det, man måler, er reelt antallet af territoriale hanner (for enkelte arters vedkommende tillige hunner), og for at anerkende tilstedeværelsen af et territorium kræves der et antal registreringer i nærheden af hinanden.

2-3 observatører udfører i perioden 10/5-10/6 2025 sammenlagt 8-10 besøg med omhyggelig gennemgang af hele arealet og notering på kort af fugle, der synger eller på anden måde udøver adfærd, der tyder på ynglen.

Territoriekortlægningerne koordineres af Thomas Vikstrøm (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller via en lokal koordinator, som vi kan sætte interesserede i forbindelse med. Vi har centralt i Fuglenes Hus oprettet et skema, hvor vi løbende kan følge fordelingen og antallet af territoriekortlægninger. 

De vigtigste regler er følgende:

Metodens anvendelse

Metoden anvendes primært til kortlægning af territoriale, ikke-kolonirugende arter i yngletiden. Den samme person må IKKE udføre kortlægning og derefter random walk og/eller FiNN-tælling. Omvendt kan det til nød accepteres, at den samme person først udfører random walk og/eller FiNN-tælling og så derefter kortlægning.

Kortmateriale

Til hvert besøg anvendes et særskilt kort i A3-format, som hver gang forsynes med områdenavn, dato, start- og sluttidspunkt, observatørnavn og overordnet vejrtype. Vejrtypen angives kortfattet med skydække i ottendedele, sigtbarhed, vindforhold og temperatur. Hvis en del af området ikke besøges, anføres dette også på besøgskortet.

For en sikkerheds skyld: HUSK at have skriveunderlag samt mindst ét ekstra skriveredskab med under hvert besøg!

Planlægning & udførelse

Kortlægningen foretages i perioden 10. maj - 10. juni, og de enkelte besøg bør fordeles ligeligt over perioden. Besøgene skal foretages i godt vejr og må forventes at vare 2-5 timer pr. gang. I tilfælde, hvor 8 besøg ikke kan opnås inden for den angivne periode, må den forlænges til og med d. 20. juni.

Man må gerne være mere end 1 person om en kortlægning, både samtidig og på skift. Flere forskellige observatører må dog ikke foretage besøg alene på samme dato.

Besøgene bør primært foretages omkring solopgang, men enkelte besøg bør dog henlægges til tiden omkring solnedgang for at få flest mulige arter med. Ligeledes kan enkelte besøg om muligt henlægges til umiddelbart efter en regnbyge, da fuglenes sangaktivitet er særlig høj her.

Besøgsruten gennem undersøgelsesområdet bør variere således, at i hvert fald startsted og afslutning er forskellige fra besøg til besøg. For at opnå en tilstrækkeligt grundig dækning af undersøgelsesområdet, bør intet punkt i området være mere end 50 m fra ruten, se kortet nedenfor.

Eksempel på en fiktiv rute under et kortlægningsbesøg. Forsøg at dække hele området under besøget, og variér ruten fra gang til gang.

For at øge muligheden for at vide hvor i området, man befinder sig, kan området på forhånd forsynes med ’landkendingsmærker’ såsom bånd omkring udvalgte træer. Derudover kan man som regel (afhængigt af internetdækningen) se på Google Maps, hvor man befinder sig. En endnu bedre app til dette formål er Topo GPS, som bruger statens såkaldte 4 cm-kort

I skov anses 10 besøg være nødvendigt for at opnå et mål for fugletætheden, men i dette projekt vurderes det at 8 besøg kan fungere som et minimum. Undersøgelsesområdet besøges højst én gang pr. dato. Vurderes det lokalt, at man ikke når minimum 8 besøg i området, orienteres projektledelsen bag FiNN om dette på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi vil herefter vurdere, om metoden må frafalde lokalt.

Notater på feltkortet

For hver art anvendes umisforståelige forkortelser, der ikke kan forveksles indbyrdes, fx ”MST” for musvit og ”MVG” for musvåge. Ligeledes fx ”GSM” for gærdesmutte og ”GSA” for gærdesanger. Bilag 1 er en liste over forslag til forkortelser for de almindelige arter

Standardsymboler
Undertiden kan det være hensigtsmæssigt også at anvende andre symboler end de nedenstående, men i så fald skal det på besøgskortet anføres hvilke symboler, der er anvendt og hvad, deres betydning er. Blandt typiske tilføjelser kan nævnes, at symbolet for en syngende fugl, der ikke er nøjagtigt lokaliseret, med fordel kan forsynes med to linjer i form af en ”tragt” eller ”kile” fra fuglesymbolet til observatørens position for derved at præcisere, hvoromkring fuglen befandt sig.

De mest almindelige arter behøver ikke nødvendigvis at noteres under hvert besøg, hvis ikke de udviser territorial adfærd (sang mv.). Da mange af fuglenes territorier kan overlappe grænsen for kortlægningsområdet, er det en god ide, at man på feltkortet også noterer væsentlige observationer lige uden for områdegrænsen

Nedenfor ses et eksempel på et besøgskort (her kaldet ”feltkort”)

Bearbejdning

Bearbejdningen af besøgskortene foretages af Københavns Universitet. Når et besøg er fuldført, kopieres, scannes eller fotograferes besøgskortet og sendes/mailes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Den frivillige, der har udført besøget, opbevarer selv en fysisk eller digital kopi af vedkommendes besøgskort, bl.a. for at evt. tvivlsspørgsmål om registreringerne lettere kan opklares efterfølgende.

Bilag 1: Forslag til umisforståelige forkortelser for de almindelige arter

Listen er sorteret alfabetisk. Finder du ikke den ønskede art på listen finder du selv på en forkortelse. Angiv evt. i marginen på kortet, hvilken art forkortelsen dækker over.

Agerhøne: AGH
Allike: ALI
Blishøne: BLH
Blåmejse: BLM
Bogfinke: BOF
Bomlærke: BOL
Broget fluesnapper: BRF
Bysvale: BYS
Digesvale: DIS
Dompap: DOP
Engpiber: ENP
Fasan: FAS
Fiskehejre: FIH
Fuglekonge: FUK
Gransanger: GRG
Græshoppesanger: GHS
Grønirisk: GRI
Grønspætte: GPÆ
Gråand: GÅA
Grå fluesnapper: GFS
Grågås: GRG
Gråkrage: GRK
Gråspurv: GÅV
Gulbug: GUB
Gulspurv: GUS
Gul vipstjert: GUV
Gærdesanger: GSA
Gærdesmutte: GSM
Gøg: GØG
Halemejse: HAM
Havesanger: HAS
Huldue: HUD
Husskade: HUK
Hvid vipstjert: HVV
Hættemåge: HÆM
Jernspurv: JES
Kernebider: KEB
Klippedue: KLD
Korttået træløber: KOT
Kærsanger: KÆS
Landsvale: LAS
Lille korsnæb: LIK
Løvsanger: LØS
Misteldrossel: MID
Munk: MUN
Mursejler: MUJ
Musvit: MUI
Musvåge: MUÅ
Nattergal: NAG
Natugle: NAU
Ravn: RAV
Ringdue: RID
Rødhals: RØL
Rødrygget tornskade: RØT
Rødstjert: RØJ
Rørhøg: RHG
Rørhøne: RØN
Rørsanger: RØA
Rørspurv: RØP
Sangdrossel: SAD
Sanglærke: SAL
Sivsanger: SIS
Sjagger: SJG
Skovpiber: SKP
Skovsanger: SKR
Skovskade: SSK
Skovspurv: SKP
Solsort: SOS
Sortkrage: SOK
Sortmejse: SOM
Spurvehøg: SPH
Spætmejse: SPM
Stenpikker: STP
Stillits: STI
Stor flagspætte: STF
Stormmåge: STM
Stær: STÆ
Sumpmejse: SUM
Sølvmåge: SØM
Topmejse: TOM
Tornirisk: TOI
Tornsanger: TOS
Træløber: TRL
Tyrkerdue: TYD
Tårnfalk: TÅF
Vandrikse: VAR
Vibe: VIB