I FiNN er forskerne især interesserede i fire typer naturforvaltning i Danmark:

  • Skovgenopretning, herunder skabelse af dødt ved, veteranisering af træer, udtynding, lysbrønde, rydning af nåletræer med mere.
  • Skovrejsning (aktiv plantning og naturlig tilgroning)
  • Græsning
  • Hydrologisk genopretning

Selvom disse typer naturforvaltning er vores primære fokus i dataanalysen, er udvælgelsen af FiNN-områder ikke begrænset til netop disse. FiNN-områder kan omfatte enhver form for ændring i naturforvaltningen.

Nominér et FiNN-område

Kender du til områder, som står over for eller er under ændringer i drift eller naturforvaltningstiltag, som kan have betydning for fuglelivet, så bring dem i spil til FiNN. Er du i tvivl om et område er relevant, tager du blot kontakt til os. Det er i øvrigt uforpligtende at melde ind med et område. Alle projektets deltagere kan foretage tællinger i det område, som du bringer i spil. Du kan til en hver tid se hvilke områder, der indtil nu indgår i projektet via kortet her (kræver login til DOFbasen). Da vi gerne vil dække så bredt muligt rundt i landet, hører vi meget gerne om potentielle nye områder - gerne i de lidt mere sparsomt FiNN-dækkede egne af landet. Se "Valg af FiNN område" nedenfor. 
 

1. Identificér et relevant område

Området skal have gennemgået eller forventes at gennemgå en væsentlig ændring i naturforvaltningen.

2. Vurdér områdets størrelse

Området skal være mindst 10 ha stort.

Overvej opdeling i delområder, hvis forskellige forvaltningstiltag forekommer inden for området, fx:

  • Helårsgræsning.
  • Hydrologigenopretning.
  • Naturnationalpark.
  • Urørt skov.

3. Inddrag lokal viden

Tal gerne med lokale observatører eller naturforvaltere. Det kan forbedre afgrænsningen af området.

4. Send et kort til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan:

  • Tegne området digitalt og sende et skærmbillede.
  • Tegne området i hånden og sende et foto.
  • Henvise til relevante DOFbase-lokaliteter.
  • Beskrive området, hvorefter projektledelsen kan hjælpe med afgrænsningen.
 
Valg af FiNN område
Herunder kan du læse lidt mere om hvilken type af områder der egener sig til at indgå i FiNN.
 

FiNN-områderne repræsenterer en bred palet af naturtyper, men fokus er på skov.

Fokusområde

Eksempler på ændringer i forvaltning

Skov

Overgår til ’Urørt skov’. Typisk indebærer det:

·         Ingen tømmerudtag af hjemmehørende arter

·         Hydrologi føres tilbage til naturlig tilstand

·         Fjernelse af ikke-hjemmehørende arter

·         Veteranisering af ældre træer

·         Indførsel af græssende dyr

Naturnationalparker

Skove, der overgår til naturnationalpark.

Åbne områder

Driftsændringer, fx indførsel af græsning.

Lavbundsjorde

Udtages til natur via stop for dræning og dyrkning.

Naturkøb

Nyopkøbte områder med henblik på naturgenopretning.


Desuden gælder det at området skal:

  • Området er mindst 10 ha stort.
  • Der sker en væsentlig ændring i naturforvaltningen før, under eller kort efter projektperioden (2015-2028).
  • Forvaltningsændringen omfatter mindst 1 ha (ca. 100 × 100 m).
  • Der kan etableres både forvaltningspunkter og relevante referencepunkter.
 
 finn kort ny
Klik på kortet for at tilgå det opdaterede online projekt-kort (login til DOFbasen krævet)
 
NB! Husk altid af følge gældende lovgivning og anvisnger ved færsel i FiNN-områderne.