Skovpiberen tjekkes for flåter ved øjne og næb. Foto: Jan Skriver

En skovpiber flyver ind i et af de 19 ringmærkningsnet, som denne kølige morgen er sat op nær en af de nordligste klitrækker ud mod Grenen i Skagen.

Den blot 20 gram tunge fugl, som netop er returneret fra troperne, måles og vejes, og den finkæmmes med pincet.

Så er der bid.

Hele tre flåter sidder fast som små dråber omkring den lille sangfugls øjne og næb.

Dansk skovflåt med blodfyldt krop. Foto: Jan Skriver

- Vi leder efter en afrikansk kæmpeflåt, der er mindst dobbelt så stor som vores hjemlige skovflåt. Flåten hedder Hyalomma marginatum, og den kan være farlig at få til landet, fordi den er i stand til at sprede den dødelige sygdom Krim-Congo hæmorragisk febervirus, siger naturvejleder Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation, som deltager i et svensk ledet forskningsprojekt med flåter og virus i hovedrollerne.

Fuglefængerne i Skagen er i år også flåtfængere. Alle flåter tjekkes, men fokus er i høj grad på den efterlyste kæmpe Hyalomma marginatum.

Frygt for flåde af sydlige flåter

I maj og juni vender de arter af småfugle, der har holdt vinter i Afrika syd for Sahara, tilbage til Danmark og Nordeuropa for at yngle.

Det er disse fugle, der risikerer at have blinde passagerer i skikkelse af Hyalomma marginatum eller andre flåtarter med hjem fra rejsen til troperne.

I takt med klimaændringerne, der giver os mildere vejr, kan flere sydlige arter af flåter sprede sig nordpå i Europa.

Den efterlyste, Hyalomma-flåten fra Afrika. Foto: Jan Skriver

Problemet er, at den afrikanske Hyalomma kan bære blod, der er inficeret med tropiske virus, som kan sprede sig til mennesker i vores del af verden.

Ikke kun den dødelige Krim-Congo febervirus, også andre tropiske sygdomme som arabisk hæmoragisk feber og plettyfus kan være med i flåtens madpakke af blod.

- Rundt regnet hver 10. af de småfugle, vi fanger og ringmærker, har flåter på sig, så det er et almindeligt fænomen, at trækfugle på den måde transporterer insekter sydfra til Danmark. Det nye er, at den afrikanske kæmpeflåt tilsyneladende er ved at brede sig mod nord. Den er konstateret i Nordtyskland ikke langt fra Danmark, siger Simon S. Christiansen.

Skovpiber slippes efter afmontering af flåter. Foto Jan Skriver

- Vores fangster skal være med til at belyse, om kæmpeflåten når Danmark med Afrika-trækkerne. Flåtprøverne skal også være med til at fortælle, i hvor stort omfang der er virus i det blod, som flåterne bringer med sig, siger han.

Fokus på rejsende på langfart

Når en flåt med forsigtighed er pillet af sit transportmiddel af en trækfugl, puttes insektet i en lille beholder, der sendes til Statens Serum Institut, som derpå tjekker flåten for potentielle virus. Flåterne fra ringmærkernes fangster bliver analyseret for både farlige og ufarlige vira.

Simon S. Christiansen med flåtprøve i vand: Foto Jan Skriver

Resultaterne går derpå videre til Uppsala Universitet, hvor forskeren Bjørn Olsen samler trådene.

- I april fangede vi fuglearter, der har holdt vinter på De britiske Øer, i Sydeuropa eller Nordafrika. I maj har fokus været på langdistancetrækkere som skovpiber, nattergal, fluesnappere, rødstjert og kærsanger, som har tilbragt vinteren syd for Sahara, siger Simon S. Christiansen.

- Indtil nu har vi sendt 21 flåtprøver til analyse på Seruminstituttet, men endnu har flåter af slægten Hyalomma ikke vist sig på en trækfugl i Skagen eller andre steder i Danmark. Et stykke ind i juni vil vi tjekke de sene Afrika-trækkere for flåter, så vi er fortsat på udkig efter kæmpeflåten, siger han.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Tlf. 33 28 38 00

Simon S. Christiansen, leder af Skagen Fuglestation

Tlf. 40 21 73 14