I 50 år har frivillige i DOF BirdLife talt og registreret over 13,5 millioner fugle. Punkttællingerne er afgørende for forskningen og beskyttelsen af Danmarks fugleliv. Foto: Oliver Gram.

En punkttælling er i bund og grund meget enkel. Tælleren går en tur i et selvvalgt område, hvor hun eller han stopper på mellem ti og 20 punkter undervejs. På hver punkt tælles alle de fugle, der ses og høres, i fem minutter. Året efter gentages tællingen med samme metode på samme rute.

Sådan har frivillige fugletællere gjort i halvtreds år. Hvor metoden er enkel, virker resultaterne ved punkttællingsprogrammets store jubilæum i år ganske overvældende:

1368 frivillige har på de halvtreds år udført 29.917 punktællinger, hvor de i alt har registreret mere end 13,5 millioner individuelle fugle. Samlet set svarer det til, at der aktivt er blevet talt fugle konstant i mere end fire og halvt år.

Den store præstation og de frivilliges enorme indsats blev for nylig fejret med to dages fest og møde på Skærbækcenteret ved Vadehavet. Fokus var på hyldest af de frivilliges indsats og på faglighed, sagde Joakim Matthiesen, der er biolog i DOF BirdLife og ansvarlig for punkttællingsprogrammet, ved velkomsten på Skærbækcenteret.

- Det er helt fantastisk, at vi har kunnet samle mere end 100 frivillige punkttællere her til fejringen. Det er vigtigt, at vi samles. Dels fordi, at det styrker fællesskabet på tværs, dels fordi, at vi kan spare med hinanden om de faglige elementer i punkttællingsprogrammet. Men vigtigst af alt er, at vi her skal hylde den enorme indsats, som I og alle andre frivillige punkttællere har gjort gennem årene. Uden jer havde vi ikke stærke fugledata og dermed ikke mulighed for at lave den gode og evidensbaserede fuglebeskyttelse, som vi alle ønsker os.

40.219 timers koncentreret indsats for fuglene

Punkttælling er en simpel, men vigtig metode i overvågningen af fuglebestande. 

Hver tæller har én eller flere selvvalgte punkttællingsruter, som han eller hun går hvert år på samme tidspunkt. På en rute er der mellem 10 og 20 punkter, og tælleren stopper ved hvert punkt undervejs. På punktet står tælleren stille i fem minutter og registrerer alle de fugle, der ses og høres. 

I de fem minutter, som tællingen på hvert punkt varer, kræves stor koncentration fra tælleren.

Således har de frivillige punkttællere på 50 år været fuldt koncentreret i sammenlagt 40.219 timer. En imponerende indsats, der er gjort til gavn for fuglene. 

Se flere af de vilde statistiker fra 50 år med punkttællinger i boksen til højre.

En værdifuld samtale med naturen

Dataene fra punkttællingsprogrammet er en uvurderlig viden, når man arbejder med naturbeskyttelse, sagde direktør for Aage V. Jensens Naturfonde, Hanne Haack Larsen, i sin tale ved jubilæumsfejringen. Fonden har i en årrække støttet punkttællingsprogrammet.

- Punkttællingsprogrammet er en af de længste samtaler med naturen overhovedet. Når der sker ændringer i naturen, er det jer frivillige, som takket være jeres store indsats lytter til naturens svar. Nogle gange svarer naturen tilbage med sang fra nye arter i området, andre gange med stilhed. Det er enormt værdifuldt, og det kommer til at være meget vigtigt fremover, når der skal ske naturforbedringer i hele landet. Vi skal fortsætte samtalen og lytte til naturens reaktion på de initiativer, der laves.

Den største styrke ved punkttællingsprogrammet er sammenlignelighed. Fugle er blevet talt på præcis de samme måde gennem årtier, og det giver en unik mulighed for at måle frem- og tilbagegange i antallet af fugle og bestemte arter over tid.

Naturministeren: Punkttællinger er afgørende i den grønne omstilling

Til punkttællingsjubilæet havde minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, sendt en særlig tak til punkttællerne. Hør i videoen herunder, hvordan de frivilliges indsats og dataene fra punkttællingerne er afgørende på både nationalt og internationalt niveau. 

Afgørende viden for stat, forskere og fugle

Grundet det lange tidsperspektiv kan usikkerheder mindskes. En hård vinter kan for eksempel betyde, at der fra et år til et andet er væsentligt færre småfugle, men det betyder ikke nødvendigvis en generel tilbagegang. Hvis en bestand til gengæld er i stødt tilbagegang over lang tid, kan det tyde på mangel på eller forringelse af levesteder.

Den kvalitet betyder, at dataene fra punkttællingerne er helt afgørende for forskere på blandt andet universiteter, der skal undersøge de dybere årsager til fuglenes tilbage- og fremgange. Sådan lød det ved jubilæumsfejringen fra Henning Heldbjerg, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og som fugleforsker flittigt bruger dataene fra punkttællingsprogrammet.

I sin præsentation illustrerede han punkttællingernes betydning ved at vise to grafer med overskiften "naturovervågning uden punkttællinger". Graferne var tomme og indeholdt ingen data.

Derimod viste de efterfølgende grafer tendenserne for henholdsvis frem- og tilbagegange hos en række arter. Alt sammen viden, der er baseret data fra punkttællingsprogrammet.

Men dataene er ikke kun vigtige for forskere, fortalte Michael Borch Grell, der er biolog og AC-tekniker ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Når myndighederne opdaterer Rødlisten over danske arters tilstand, laver Danmarks Skovstatistik og indrapporterer til EU om danske fuglearters frem- og tilbagegange, spiller dataene en afgørende rolle. I sit oplæg opsummerede Michael Borc Grell betydningen ganske enkelt:

- Data fra punkttællingerne er et afgørende fundament for statens naturforvaltning og dermed for bevarelse af Danmarks fugleliv.

Vil du være punkttæller ligesom Lasse?

Den viden, vi har fra punkttællingerne, kommer til at være mindst lige så vigtig i fremtiden, som den har været hidtil. Derfor er det afgørende, at nye tællere melder sig til at bære projektet videre fremover.

Hvis du er interesseret i at blive punkttæller, kan du læse meget mere lige her.