Finker og værlinger er i tilbagegang i Danmark
Det er ikke nok for gulspurven at gå i bad, der skal føde til fremgang. Foto: Jan Skriver
Flere arter af finker med grønirisken som den mest kendte og værlinger med gulspurven, som den art, de fleste danskere kender, har de senere år været i tilbagegang.
Det viser detusinder af fugletællinger, som frivillige i DOF BirdLife foretager året igennem, og som danner grundlag for den rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette år til EU-Kommissionen, først i 2013, så i 2019 og senest i efteråret 2025.
Rapporteringen er sket i form af en rapport udarbejdet af DCE, Aarhus med DOF BirdLife som medforfatter og leverandør af aktuelle og historiske data om Danmarks fuglearter.
- Grønirisken, der er en af Danmarks mest udbredte finker, og som de fleste haveejere kender, har i flere årværet ramt af en infektion, der giver sygdommen ”gul knop”, som forårsager dødsfald.Denne infektion er formentlig forklaringen på den markante tilbagegang, vi kan dokumentere for grønirisken i Danmark de senere år, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
Brakmarker brødføder småfugle
Blandt værlingerne repræsenterer gulspurv og bomlærke de største nedgange i de danske bestande.
- Gulspurvens tilbagegang skyldes efter al sandsynlighed, at der er færre brakmarker og dermed mindre føde for agerlandets fugle i landbrugslandet. I 1990’erne og op til slutningen af 0’erne lå mange marker brak, men brakkenblev pløjet op og opdyrket i årene 2008-2010, og det gik voldsomt ud over værlinger som gulspurven ogbomlærken og flere andre arter, der er knyttet til det åbne agerland med en mosaik af brakmarker og små biotoper, siger Knud Flensted.
Gråsisken er i tilbagegang. Foto: Jan Skriver.
- At en finkeart som gråsiskenen udviser nedgang, kan skyldes ændringer i skovdriften i retning af tilgroning og et mere kompakt skovbillede. Her vil naturnationalparker med græsning af større pattedyr kunne være med til at åbne skovmiljøet til gavn for adskillige arter af småfugle, siger biologen i DOF BirdLife.
Alarmklokker ringer over landet
I rapporteringen til EU-kommissionen om den danske fuglefaunas aktuelle tilstand er status for 15 arter af finker og værlinger ridset op.
10 af arterne går tilbage, 2 arter har stabile bestande, mens 3 arter er i fremgang med skovspurven som den mest markante, når udviklingen ses over en længere årrække.
- Det er opsigtsvækkende og alarmerende, at vi ser flere almindelige og vidt udbredte småfugle gå tilbage. Det er ikke fuglenes udbredelse, der er ændret, det er tætheden, altså antallet af fugle, der er for nedadgående. Det viser, at der sker negative ændringer i miljøet i retning af dårligere levesteder og et ringere fødegrundlag, siger Knud Flensted.
At flere arter af danske finker og værlinger er i tilbagegang, mens de færreste er stabile eller har fremgang, kan dokumenteres på både kort og langt sigt i kraft af DOF BirdLifes Punkttællinger.
Disse tællinger har været gennemførtto gange hvert år siden vinteren 1975/1976, en om vinteren og en i fuglenes yngletid.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

