Rødstjerten har fordoblet sin ynglebestand i Danmark
I en rapport om danske fuglearter fra 1975 viser en kurve over rødstjertens forekomst som ynglefugl i Danmark. Og dén peger de seneste ti år stejlt opad, efter at arten havde haft tilbagegang fra 1970’erne og til midten af 90’erne. Foto: Jan Skriver.
Allerede en time eller to før solen står op, begynder rødstjerten at synge som en af døgnets mest morgenfriske i koret af danske sangfugle.
Og der er god grund til at synge i dur for arten, som er en af de senere årtiers mest succesfulde sangfugle i Danmark.
- Rødstjerten har næsten fordoblet sin danske yngleudbredelse siden midten af 1970’erne. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings fire år lange Atlas III-undersøgelse, som sluttede sidste år.
- For få årtier siden var rødstjerten tæt knyttet til de østlige dele af Danmark med de ældre løvskove og parker i Nordsjælland og Dyrehaven nord for København som dens absolutte højborg. Men de senere år har rødstjerten bredt sig mod vest og nord i Jylland, så den i dag er udbredt over stort set hele landet, viser Atlas III, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Løvskov og gamle haver, tak
- Plantning af løvskov i stedet for nåleskov og en større andel af urørt naturskov, hvor træerne får lov til at blive gamle og hullede, inden de falder om og rådner, har banet vejen for flere ynglepar af rødstjert.
- Ikke kun en ændring i skovbilledet fra nål og produktionsskov til mere løv og naturskov i flere danske skovområder har været en fordel for rødstjerten. Den er også i stigende grad flyttet ind i mange danske haver og villakvarterer, hvor vegetationen er blevet højere og mere fuglevenlig i løbet af de senere årtier, siger Daniel Palm Eskildsen.
Han samler trådene i DOF’s såkaldte punkttællinger, der siden 1975 har taget pulsen på de mest almindelige og vidt udbredte arter i den danske fuglefauna.
Punkttællinger viser fremgang
Cirka 400 ornitologer laver hver sommer og vinter jævnt fordelt over landet systematiske tællinger af de fugle, de ser eller hører ad de samme ruter. På den måde får man et fingerpeg om udviklingen i bestandene af de mest udbredte danske fugle.
Resultaterne af de årlige punkttællinger er senest præsenteret i rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2019”.
I den rapport kan man se en kurve over rødstjertens forekomst som ynglefugl i Danmark. Og dén peger de seneste ti år stejlt opad, efter at arten havde haft tilbagegang fra 1970’erne og til midten af 90’erne.
Tørke i troperne gav tilbagegang
- I 1970’erne og 80’erne var rødstjerten i tilbagegang overalt i Europa. En del af forklaringen på tilbagegangen kan være, at vilkårene i vinterkvartererne i Afrika var forringede. Ekstrem tørke i Sahel-zonen, der er et bredt geografisk bælte syd for Sahara, hvor mange af Europas sangfugle holder vinter, gav knaphed på de insekter, som for eksempel rødstjerten er afhængig af, siger Daniel Palm Eskildsen.
Noget tyder på, at forholdene på overvintringspladserne i dag er ændret til gunst for rødstjerten.
- At forholdene i både vinterkvartererne og yngleområderne er blevet bedre, har givet rødstjerten ny medvind fra lavpunktet dengang i 1970’erne. I Danmark kan vi generelt konstatere, at mange af løvskovens fuglearter er i fremgang i disse årtier. Det gælder også for standfugle som spætmejse og stor flagspætte, siger Daniel Palm Eskildsen.
Rød hale giver blåt stempel
Rødstjerten er på flere måder med til at give skoven og haven sit blå stempel, når den med sin rustrøde hale afslører sin tilstedeværelse. Hvor rødstjerten yngler, er der et rigt insektliv og en variation i vegetationen. Den yngler ikke i monotone nåleskovskulturer.
- Folk er meget opmærksomme på rødstjerten, der med sin farvestrålende fjerdragt virker eksotisk i den danske natur. Det er noget specielt at huse rødstjerten i sin have. Men den er ofte meget sky og færdes tit under radaren, selv om man hører den synge fra en høj sangpost.
- Det bliver spændende at se, om den kan blive ligeså tillidsfuld som solsorten, der engang var en sky skovfugl, men som blev Danmarks mest almindelige og udbredte fugl i haverne, siger Daniel Palm Eskildsen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
33 28 38 00
Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF
Tlf. 33 28 38 50
