Danmarks stære mangler køer på græs
onsdag 22. juni 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ny forskning fra DOF og Aarhus Universitet dokumenterer for første gang, at stærens voldsomme tilbagegang hænger nøje sammen med, at færre køer kommer ud af staldene for at gumle græs. Særligt tydeligt er det på Sjælland, hvor stæren er helt forsvundet lokalt som ynglefugl over store dele af øen, fordi der stort set ikke er husdyr på græs tilbage. Stæren trives bedst i Vest- og Sydjylland, som huser flere end 90 procent af Danmarks malkekøer. Se også videoer nederst.
Jan Skriver
Udviklingen i landbruget med flere køer i staldene og færre på græs har gjort det sværere at være stær i Danmark. Jo færre køer på græs, desto færre stære yngler og trives i landet.
Det dokumenterer ny dansk forskning, som påviser en klar sammenhæng mellem antallet af græssende husdyr i landskabet og bestanden af ynglende stære.
- Stæren er i Danmark helt afhængig af kreaturgræssede enge og marker, hvor husdyrene holder vegetationen så lav, at fuglene let kan finde deres føde af primært stankelbenslarver, regnorme og småinsekter på jordoverfladen og i rodzonen. Hvis køerne kommer på stald, så flere græsarealer i stigende grad gror til, lukker stærens spisekammer bogstaveligt talt, og så går stærebestanden tilbage, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og ErhvervsPhD-studerende ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Sammen med professor Anthony Fox, seniorrådgiver Gregor Levin bege fra Aarhus Universitet og biolog Timme Nyegaard fra DOF præsenterer han resultaterne af sin stæreforskning i det internationale tidsskrift Agriculture, Ecosystems and Environment.
- Ved at sammenholde de fugletællinger, som Dansk Ornitologisk Forening hvert år siden 1976 har lavet over hele landet med data fra Danmarks Statistik, som registrerer antallet af kreaturer på græs fra region til region, kan vi se et klart mønster. Flere end 90 procent af Danmarks malkekøer går i dag på græs i den vestlige og sydlige del af landet, og her trives stæren bedst. På Sjælland, hvor der stort set ikke er husdyr på græs tilbage, er stæren forsvundet lokalt som ynglefugl over store dele af øen. På nationalt plan er den danske stærebestand gået tilbage med rundt regnet 60 procent siden 1976, mens antallet af græssende køer er mindsket betydeligt, dels fordi der har været en stor nedgang i antallet af malkekøer, dels fordi blot 25 procent af dyrene nu kommer på græs, siger Henning Heldbjerg.
Stæreflokke på fødejagt
Stæren er ude af stand til at finde føde på marker med korn, raps og majs, hvor vegetationen er tæt og tårner sig op i mere end en halv meters højde.
Derfor afsøger flokke af stære ofte det åbne kulturlandskab på jagt efter afgræssede arealer.
- Vi kan påvise, at stæren nærmest er forsvundet fra mange danske lokalområder som ynglefugl, men derfor kan man i perioder sagtens støde på flokke af stære. Særligt her i sommertiden, da flokke af brune ungfugle, som er fløjet fra rederne, flakker vidt om i landskabet. Disse ungfugleflokke kan komme langvejs fra og samle sig i tusindtallige skarer. Stæreflokkene skal dog ikke tages som et udtryk for en talstærk bestand. Det er en kendsgerning, at stæren er gået dramatisk tilbage som ynglefugl, ikke bare i Danmark, men i hele Nordvesteuropa, hvor landbruget har ændret sig ligesom det danske, siger Henning Heldbjerg.
VIDEO: Stæren elsker køer på græs
VIDEO: Stæren har travlt med ungerne i kassen
VIDEO: Stærens krævende unge
Yderligere oplysninger:
Henning Heldbjerg, biolog, ErhvervsPhD-studerende
Tlf. 24 27 32 50
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Det dokumenterer ny dansk forskning, som påviser en klar sammenhæng mellem antallet af græssende husdyr i landskabet og bestanden af ynglende stære.
- Stæren er i Danmark helt afhængig af kreaturgræssede enge og marker, hvor husdyrene holder vegetationen så lav, at fuglene let kan finde deres føde af primært stankelbenslarver, regnorme og småinsekter på jordoverfladen og i rodzonen. Hvis køerne kommer på stald, så flere græsarealer i stigende grad gror til, lukker stærens spisekammer bogstaveligt talt, og så går stærebestanden tilbage, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og ErhvervsPhD-studerende ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Sammen med professor Anthony Fox, seniorrådgiver Gregor Levin bege fra Aarhus Universitet og biolog Timme Nyegaard fra DOF præsenterer han resultaterne af sin stæreforskning i det internationale tidsskrift Agriculture, Ecosystems and Environment.
- Ved at sammenholde de fugletællinger, som Dansk Ornitologisk Forening hvert år siden 1976 har lavet over hele landet med data fra Danmarks Statistik, som registrerer antallet af kreaturer på græs fra region til region, kan vi se et klart mønster. Flere end 90 procent af Danmarks malkekøer går i dag på græs i den vestlige og sydlige del af landet, og her trives stæren bedst. På Sjælland, hvor der stort set ikke er husdyr på græs tilbage, er stæren forsvundet lokalt som ynglefugl over store dele af øen. På nationalt plan er den danske stærebestand gået tilbage med rundt regnet 60 procent siden 1976, mens antallet af græssende køer er mindsket betydeligt, dels fordi der har været en stor nedgang i antallet af malkekøer, dels fordi blot 25 procent af dyrene nu kommer på græs, siger Henning Heldbjerg.
Stæreflokke på fødejagt
Stæren er ude af stand til at finde føde på marker med korn, raps og majs, hvor vegetationen er tæt og tårner sig op i mere end en halv meters højde.
Derfor afsøger flokke af stære ofte det åbne kulturlandskab på jagt efter afgræssede arealer.
- Vi kan påvise, at stæren nærmest er forsvundet fra mange danske lokalområder som ynglefugl, men derfor kan man i perioder sagtens støde på flokke af stære. Særligt her i sommertiden, da flokke af brune ungfugle, som er fløjet fra rederne, flakker vidt om i landskabet. Disse ungfugleflokke kan komme langvejs fra og samle sig i tusindtallige skarer. Stæreflokkene skal dog ikke tages som et udtryk for en talstærk bestand. Det er en kendsgerning, at stæren er gået dramatisk tilbage som ynglefugl, ikke bare i Danmark, men i hele Nordvesteuropa, hvor landbruget har ændret sig ligesom det danske, siger Henning Heldbjerg.
VIDEO: Stæren elsker køer på græs
VIDEO: Stæren har travlt med ungerne i kassen
VIDEO: Stærens krævende unge
Yderligere oplysninger:
Henning Heldbjerg, biolog, ErhvervsPhD-studerende
Tlf. 24 27 32 50
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Fakta om stæren:
• Stæren er i tilbagegang som ynglefugl i alle lande i Nord- og Vesteuropa. • Den er tæt knyttet til mennesket både på landet og i byerne, hvor den yngler i redekasser. • Fra naturens hånd yngler stæren i løvskove med gamle hullede træer. • Hvis man som privatperson vil give stæren en håndsrækning, kan man sætte en redekasse op. • Og så kan man købe økologisk mælk, fordi denne mælk stammer fra køer, der græsser på marker og enge, som stæren er afhængig af. • Stæren spiller hovedrollen i fænomenet Sort Sol, hvor tusinder af stære samles i skumringen for at overnatte kollektivt. • I Danmark er Tøndermarsken i Sønderjylland berømt for sin Sort Sol, hvor op imod 500.000 stære kan flokkes før natten. • Hverken på europæisk eller globalt plan er der grund til bestandsmæssig panik på stærens vegne. • I Europa skønnes der et yngle mellem 23 og 56 millioner par stære. Verden over er den vidt udbredt. • Den europæiske stær er indført til Australien, New Zealand og Nordamerika, hvor der lever bestande på mange millioner par.Kontakt
Henning Heldbjerg
Erhvervs-PhD-studerende ved Aarhus Universitet og DOF
+45 3328 3827
henning.heldbjerg@dof.dk
Erhvervs-PhD-studerende ved Aarhus Universitet og DOF
+45 3328 3827
henning.heldbjerg@dof.dk
