Om spontan- og punkttællinger i DOF Storstrøm
DOF Storstrøm inviterer både eksisterende punkttællere samt interesserede til arrangement om spontan- og punkttællinger. Vi mangler flere punkttællere i lokalafdelingen og håber derfor, at der er interesserede, som har lyst til at møde op for at høre mere om spontan- og punkttællinger samt om, hvordan tællingerne bruges til forvaltning af fuglebestandene. Til arrangementet får vi besøg af Joakim Matthiesen og Daniel Palm Eskildsen fra DOF's naturvidenskabelige afdeling.
Hvor?
Først mødes vi ved Vordingborg Ro- og Kajakklub, Nordhavnsvej 56, hvor vi går en tur ad Bakkebøllestien og Strandpromenaden og taler om tællingerne og konkrete udfordringer.
Derefter tager vi til DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg.
Hvornår? Torsdag d. 9. april kl. 16-20
Program:
Kl. 16 Vi mødes ved Vordingborg Ro- og Kajakklub, Nordhavnsvej 56
Kl. 16 - 16.15 Velkomst og intro ved Søren Højrup (punkttællingskoordinator)
Kl. 16.15 - 17.30 Øvelser i punkt-, spontan- samt FiNN-tællinger i felten. Vi slutter med en sandwich og sodavand i felten.
Kl. 18.00 Vi mødes ved DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg
Kl. 18.10 - 18.45 Oplæg ved Joakim om punkttællinger – især nattællinger - samt snak og spørgsmål
Kl. 18.45 - 18.55 Pause med kaffe og kage
Kl. 18.55 - 19.15 Oplæg ved Henrik Wejdling om oplevelser ved nattællinger
Kl. 19.15 - 19.45 Oplæg ved Daniel om FiNN, samt snak og spørgsmål
Kl. 19.45 - 20.00 Afrunding
Praktisk info
Medbring praktisk tøj + fodtøj, kikkert og meget gerne en telefon, hvor du forinden har downloadet appen til spontantællinger: https://spontan.dofbasen.dk
Tilmelding er gratis og sker via mail til hojrupsoren@gmail.com">href="mailto:hojrupsoren@gmail.com">hojrupsoren@gmail.com senest søndag d. 5. april. Giv besked hvis der er kosthensyn i forhold til sandwichen/kagen.
Skriv også endelig, hvis du har spørgsmål til arrangementet eller spontan- og punkttællinger generelt.
Vel mødt til en hyggelig eftermiddag og aften med fokus på spontan- og punkttællinger.
Mange hilsner fra Lasse B. Højrup og Søren Højrup (punkttællingskoordinator i DOF Storstrøm)
TILMELDINGTilmelding er gratis og sker via mail til hojrupsoren@gmail.com senest søndag d. 5. april. Giv besked hvis der er kosthensyn i forhold til sandwichen/kagen.
KONTAKT Søren Højrup, 5053 1218
MØDESTED
Først mødes vi ved Vordingborg Ro- og Kajakklub, Nordhavnsvej 56 i Vordingborg, hvor vi går en tur ad Bakkebøllestien og Strandpromenaden og taler om tællingerne og konkrete udfordringer.