Havterne på frierfødder. Foto: Jan Skriver.

Havternen har ry for at være verdens bedste trækfugl. Det er i hvert fald en kendsgerning, at den i vinterhalvåret skifter Den nordlige Halvkugles lys ud med Den sydlige Halvkugles ditto, og for eksempel opholder sig i farvandene omkring Antarktis, hvorpå den vender retur i løbet af marts og april.

Grønlandske havterner pendler mellem Arktis og Antarktis, og det er dokumenteret, at grønlandske havterner i løbet af et år kan tilbagelægge flere end 70.000 kilometer.

En gennemsnitlig dansk havterne flyver næppe så langt, men den mødes i vintermånederne med sine arktiske artsfæller i Sydhavet.

Den elegante langdistanceflyver færdes og fisker stort set kun i dagens og de lyse nætters lys hele sit lange liv.
På denne tid af året, hvor dagen har overhalet natten, vender den tilbage til sine nordlige yngleområder og fiskepladser.

Hold øje med havternen langs de danske kyster og fjorde, for det er her i påsken, at den indfinder sig til en ny lang sommer.

Præstekraver på badestrande

Langs kysterne, især de sandede, er der gode chancer for at se den store præstekrave spæne foråret i møde. Den har været her nogle uger efter at have holdt vinter langs Vesteuropas kyster mod syd til Spanien.

Stor præstekrave i hurtigt løb. Foto: Jan Skriver.

I disse dage er den store præstekrave ved at etablere sine territorier i kystnaturen, hvor den ofte har det svært, fordi den mange steder lever i områder med mange turister. Der er rift om de danske sandstrande, og mange af vores præstekraver må konkurrere med turisterne om de bedste pladser, især om sommeren, når badeturismen topper.
Stor præstekrave yngler også højt mod nord og øst for Danmark, og om nogle uger går et træk af stor præstekrave over landet. Mange af disse nordlige præstekraver har holdt vinter i Afrika, og nu skal de hjem for at yngle i tempererede eller arktiske omgivelser, hvor badeturisme sjældent udgør en trussel for arten.

Fuglesang fra søer og skove

Hvis påsketuren går ud til moser og småsøer kan man være heldig at høre den lille lappedykkers stemme, der er en højtlydende trille, som om fuglen griner.

Lille lappedykker-par klar til ynglesæson. Foto: Jan Skriver.

I januar og februars kulde, der lukkede lappedykkernes ferske fiskevande, søgte fuglene ud til havneområder og å-udløb, hvor der var isfrie vande at dykke i. Her ventede de på tøbruddet. Da det kom i marts, var den lille lappedykker hurtigt på plads i yngleterrænerne, og nu kan parrene opleves i deres sommerdragter klar til at stifte familie og bygge rede.

Fuglesangen er overalt i fuld gang. Gransangeren er en af de første sangere, man lægger mærke til i lydbilledet mod slutningen af marts og i begyndelsen af april. Dens sang består kun at to strofer, og lyder i retning af tjif-tjaf, tjif-tjaf, tjif-tjaf og sådan bliver den ved i samme rille. Selv om den hedder gransanger, kan den træffes i stort set alle typer af skov- og træbevoksning, og den kan høres over det ganske land.

Gransanger synger fra pilebusk. Foto: Jan Skriver. 

De næste uger vil art for art blandt trækfuglene ankomme til Danmark. Hold øje med ankomsterne, for april er for flere arter blevet den store ankomstmåned, hvor maj var det i ’gamle dage’. Klimaet ændrer sig til det mildere, og fuglene følger med.

Yderligere oplysninger:

Jacob Jensen, chef for naturafdelingen i DOF BirdLife
Tlf. 51 22 85 95

Knud Flensted, biolog DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75