Blåmejse og musvit er de nemmeste arter at få til at yngle i opsatte redekasser, og nogle gange kan de endda få to kuld den samme sommer. Foto: Lars Falck. 

En ganske almindelig have kan være udgangspunkt for mange store og fine fugleoplevelser, og tætheden af ynglefugle kan faktisk være større end den man finder i gammel og urørt naturskov. I min egen sommerhushave i Melby ved Nordsjælland har jeg 15 fuglekasser. De flest er mejsekasser, og i alt syv forskellige fuglearter har benyttet kasserne og ynglet i dem i årenes løb. Det gælder musvit, blåmejse, sortmejse, spætmejse, broget fluesnapper, rødstjert og skovspurv. 

Haven er anlagt så der er mest mulig variation, gode steder til redebygning og med mange naturlige fødekilder. Grunden er gennem årene plantet til med ca. 70 forskellige arter bl.a. forskellige hjemmehørende buske og småtræer, masser af vilde brombær og en del langt eller klippet græs. 

En kæmpe kvasbunke af fældet birk og fyr gør det ud for et naturligt insekthotel og er samtidig det perfekte levested for ynglende solsort, spurve, gærdesmutte, jernspurv, pindsvin, padder og mus. I haven er der naturligvis også et fuglebad, det er meget vigtigt. 

Flere kuld på samme år

Mine fuglekasser adskiller sig mest ved deres forskellige indgangshuller: 32 mm til musvit, ca. 28 mm til blåmejse og sortmejse, ca. 35 mm til skovspurvene og en større firkantet åbning til rødstjert. Det er dog ikke altid, at arterne holder sig til deres ’egen’ type kasse, idet jeg har haft musvit ynglende i en blåmejsekasse og omvendt, haft sortmejse i en redekasse til musvit, haft musvit i en kasse til rødstjert og rødstjert ynglende i en musvitkasse.

Musvit. Foto: Bo Thyge Johansen. 

Blåmejse og musvit er de nemmeste arter at få til at yngle i de opsatte kasser, og nogle gange kan de endda få to kuld den samme sommer. 

Gør det svært for kat og egern

Mejsekasserne og spurvekasserne er bevidst placeret tæt på husets vinduer og med godt udsyn også fra terrassen. Det betyder, at mine fuglevenner og jeg året rundt kan følge livet i redekasserne uden at forstyrre fuglene. Placeringen på husets og udhusets trægavle er måske en af grundene til, at jeg har undgået, at katte og egern plyndrer kasserne. Egern har jeg ellers masser af i haven, og den røde springer er kendt for at være en grum redekasseplyndrer. 

Fuglekasserne kan man nemt selv fremstille, de fleste af mine er selvgjorte. I DOF’sNaturbutikken på Vesterbrogade 138 i København kan man fx købe mange forskellige typer fuglekasser med de rigtige mål, og også mange andre steder kan man finde fuglekasser til en rimelig penge. 

Tiltræk en variation af arter

Udover ynglende blåmejse og musvit har jeg været heldig et par gange at få den lidt sjældnere sortmejse til at yngle i en mejsekasse på gavlen. Arten er meget knyttet til nåleskov, og havens store graner og fyrretræer har nok medvirket til, at den trives på matriklen. Det er især fascinerende at følge sortmejserne, når ungerne fodres. Her er de voksne fugle så lynhurtige ved deres fodringer, at det menneskelige øje kan have svært ved at følge bevægelserne.

Også skovspurvenes liv og færden er meget underholdende, ikke mindst fordi de opholder sig en stor del af året ved redekasserne, modsat mejserne der forsvinder fra området, når først ungerne er fløjet af reden. De sociale skovspurve yngler gerne i tæt placerede nabokasser. Selv har jeg alle årene haft mindst to par med to kuld om året. Spurvene kan finde på at fjerne redematerialet i yngleopholdet mellem første og andet kuld. Og om efteråret og vinteren bruger de igen kasserne og bygger lune vinterreder, så der er ofte gang i byggeriet.

Haverne støtter fuglelivet

I 1993-1996 gennemførte DOF storstilede undersøgelser af fuglelivet i danske haver. Her fandt man 108 fuglearter, heraf 82 sikkert ynglende. Dermed har mere end halvdelen af de ca. 190 danske ynglefuglearter (1993) haverne som en del af deres levesteder. 

I Danmark findes ca. 1,6 millioner haver. Og selvom haverne kun udgør ca. 3 % af Danmarks areal, har de vist sig at have en overraskende stor betydning for vores ynglefuglefauna og biodiversitet. 

Det gode budskab er, at det er enhver haveejer forundt, gennem nogle helt enkle tiltag, atstyrke både fuglelivet i haven og den lokale biodiversitet. Og de mange fugle- og naturoplevelser eri hvert fald en af grundene til, at jeg selv er så utrolig glad for min sommerhusmatrikel.