Efter en lang, lang vinter: Færre gærdesmutter synger foråret ind
tirsdag 7. april 2026
To måneder med hård frost og udbredt snedække har krævet mange dødsfald blandt en af Danmarks mindste fugle, gærdesmutten. Dette forår er der markant færre gærdesmutter på deres sangposter end sidste år. Bestanden er næsten halveret i løbet af vinteren.
af Jan Skriver
Om få år vil gærdesmutten på ny være klar til høj haleføring. Foto: Villy Sørensen.
Den forgangne vinters kulde og sne har været en hård omgang uden nåde for den danske bestand af gærdesmutter. Den blot 7-8 gram lette fugl er bukket under i mange danske haver, parker og skove.
- Meget tyder på en tilbagegang på 40-50 procent i antallet af syngende gærdesmutter, der i disse uger gør klar til at yngle, siger Joakim Matthiesen, der er biolog i DOF BirdLife.
Foreningens såkaldte spontantællinger af landets almindelige fuglearter og de daglige indrapporteringer til DOFbasen, der er DOF BirdLifes database med aktuelle fugleobservationer fra hele landet, viser en markant tilbagegang for gærdesmutten.
- Gærdesmutten er en lille fugl, der er afhængig af hele tiden at kunne finde føde. Når der er meget sne, som der var i januar og februar, kan den ikke hoppe rundt og finde tilstrækkeligt med insekter og edderkopper i blade og kvasdynger, hvor den er standfugl. Det er sult og ikke så meget kulden, der får disse små fugle til at bukke under, siger Joakim Matthiesen.
Nedtur for fuglefaunaens letvægtere
Efter de hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011 blev ynglesæsonen 2011 den ringeste for danske gærdesmutter i tre årtier. To ud af tre gærdesmutter forsvandt i løbet af vinteren 2010/2011.
Hårde vintre tolder også kraftigt blandt fuglekonger, men denne lillebitte 5-grams fugl, som overvejende er knyttet til nåleskove, lægger man ikke umiddelbart så meget mærke til som havernes og underskovens mesterlige sanger, gærdesmutten.
DOF BirdLifes punkttællinger dokumenterer gærdesmuttens bestandssvingninger, rød repræsenterer yngletiden, bla? er vinterens forekomst. Grafen dække kun til og med 2025, den aktuelle medgang i 2026 er ikke vist.
De to små fugle har det til fælles, at de lever af bittesmå insekter og edderkopper, som de fanger med deres spidse næb.
Store kuld kan udligne tabene
På længere sigt er der dog ingen grund til bekymring på vegne af gærdesmutten, selv om det er hårdt og nådesløst at være en letvægter i en kold dansk vinter.
- Fra tidligere hårde vintre ved vi, at der går 2-4 år, så er bestanden af gærdesmutter oppe på samme niveau som før. Arten er tilpasset en natur, hvor der forekommer hårde vintre fra tid til anden. Gærdesmutter kan i løbet af foråret og sommeren få to kuld med 6-8 æg, så tabene i frost og sne kan udlignes i løbet af få ynglesæsoner efterfulgt af et par milde vintre, siger Joakim Matthiesen.
Yderligere oplysninger:
Joakim Matthiesen, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 73 91 30
FAKTA OM GÆRDESMUTTEN:
Gærdesmutten findes over hele Danmark med de tætteste bestande i Østjylland og på øerne.
Den kan træffes i alle typer af træ- og buskbevoksede områder, helst dog hvor undervegetationen er tæt.
Ældre villahaver med hække, kvasdynger og vindfaldne skovpartier hører til gærdesmuttens foretrukne biotoper.
Fugtige områder med tagrør og høj vegetation langs søer og vandløb er også gærdesmuttens terræn.
I vinterhalvåret sover mange gærdesmutter kollektivt i deres kugleformede mosforede reder eller i redekasser.
I England blev der engang observeret en redekasse med 70 overnattende gærdesmutter.
Mange gærdesmutter, der yngler nordligt i Norge, Sverige og Finland, har vinterkvarterer i Vest- og Sydeuropa.
Gærdesmutten er en produktiv fugl, der kan yngle som 1-årig og få flere kuld på en sæson.
Et kuld kan bestå af op imod otte unger.
Rugetiden varer kun godt to uger, og ungerne er flyveklare efter bare 18 dage.
