PINGVINER ER TRUET FRA FLERE KANTER: Pingvinerne står på tynd is, da adskillige trusler får næbet til at hænge hos disse enestående havfugle.

Pingviner er en af de mest truede grupper af hvirveldyr i verden, og den næstmest truede gruppe af havfugle. Kun albatrosserne er mere pressede.

10 UD AF 18 PINGVINARTER ER TRUEDE

Der findes i alt 18 arter af pingviner, hvoraf 10 arter er truede. De arter, der endnu ikke vurderes at være truede, risikerer at blive det i fremtiden, hvis ikke vi handler nu. 

 

BLIV PINGVIN-VEN

 

Selvom vi holder meget af de fascinerende og sjove havfugle, er det nemlig os mennesker, der er skyld i de udfordringer, pingvinerne kæmper med. Pingvinerne er ramt af mange af de problemer, der truer livet i havet, og pingvinernes trivsel afspejler ofte, hvordan det står til med havmiljøet.

Pingviner, andre arter af havfugle og mange andre af havets dyr, er truet af en række problemer, forårsaget af menneskers aktiviteter. Disse seks problemer er de største trusler mod pingviner:

Forurening: Oliespild skader pingviner
Bifangst: Pingviner fanges ved en fejl i fiskenet
Overfiskeri: Der mangler føde til pingviner
Klimaforandringer: Isen smelter
Invasive arter: Pingviner har ikke en chance mod rovdyr
Tab af levested: Pingvinernes hjem forsvinder

LÆS: Sådan beskytter vi pingvinerne