Gråmejsetur. Fuglestemmetur i Stoubæk Krat
Stoubæk Krat er et ca. 70 ha stort område, der byder på mange forskellige naturtyper. Den østlige del består af Storådalen med afgræssede enge, å arme og sumpet pile- og birkekrat. I hele området gnaver Storåen sig ind i de sandede hede skrænter på vestsiden af åen. I det vestlige område befinder man sig på en stor hedeflade med mange enebærbuske og længst mod vest ligger et stort sumpet område med flere søer.
Fugleværnsfonden overtog reservatet i 2023 og vil som ejer udvikle naturværdierne yderligere til gavn for fuglene og hele den biologiske mangfoldighed.
I Stoubæk Krat kan vi opleve mange forskellige fuglearter – for eksempel grønspætte, isfugl, trane og mange forskellige småfugle, så der er rigtig god mulighed for at lytte til fuglenes sang og lære denne at kende.
Medbring gerne kikkert samt kaffe/brød.
TURLEDER Anni Oppelstrup Blohm, 28 93 10 72 ()KONTAKT Anni Oppelstrup Blohm, 28 93 10 72
MØDESTED
Stoubæk Krat ved St. Rotvig, Rotvigvej, 7490 Aulum.