De 8 naturråd
Landbruget fylder mere end 60 % af det danske areal, og landbrugets praksis er afgørende for naturens tilstand og udvikling. Og selvom mange landmænd ser sig selv som naturforvaltere, er naturen i dag alligevel presset af behovet for landbrugsjord og efterspørgslen på billige fødevarer.
I foråret 2014 har DOF sammen med en række andre organisationer bidraget til et katalog med 8 naturråd, udgivet af Økologisk Landsforening. Kataloget skal inspirere og vise, hvad man som landmand kan gøre for at få mere natur ind i hverdagsdriften uden, at det sker på bekostning af vigtig landbrugsjord. Med en lille indsats kan man forbedre levevilkår for dyr og planter i agerlandet, og kataloget gør det let for den enkelte landmand at gå til.
En bedre balance mellem natur og landbrug er en målsætning og udfordring i tiden, som kræver løsninger på markniveau. Der er behov for at kommunikere meget klart til og med landmænd om effektive naturtiltag, og hvordan det kan hænge sammen med bedriften, diverse støtteordninger og i hverdagen.
De 8 Naturråd
- Skab overblik og sammenhæng
- Plej den natur, du har
- Planlæg den årlige naturpleje
- Variation skaber liv
- Giv plads til lys og varme
- Lad naturen blomstre og rode
- Giv naturen de skæve hjørner
- Brug næringsstof og ukrudtsbekæmpelse optimalt
Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen - miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Videncentret for Landbrug, Biodynamisk Forening, natur- og vildtkonsulenter, konventionelle samt økologiske landmænd og Økologisk Landsforening har alle bidraget til det faglige indhold i kataloget.
Lærke- og vibepletter
Lærke- og vibepletter skal udlægges som mosaikker i landbrugslandet
De ensidige, tætte og hurtigt voksende afgrøder begrænser både fuglenes muligheder for at anlægge redesteder og deres muligheder for at søge føde. Udlægning af udyrkede vibe- og lærkepletter med bar jord og enårige planter er en dokumenteret simpel og effektiv metode til at fremme fuglenes ynglemuligheder og andre elementer af biodiversitet.
Landbrugslovgivning og støtteordninger skal indrettes, så udyrkede pletter i markerne ikke giver fradrag i landbrugsstøtten, som det sker i dag. Støtteordningerne skal tværtimod ændres, så landmanden præmieres for at udlægge udyrkede lærke- og vibepletter.
Personer uden landbrugsuddannelse skal sikres adgang til at erhverve lavbundsjord til naturformål og derved få mulighed for at bidrage til understøtning af mosaiklandskabets genrejsning.
Landbruget forurener
Landbruget skal selv betale for sin forurening
DOF arbejder for, at der lægges afgifter på forurening med bl.a. kvælstof, så det kan betale sig ikke at forurene. Samlet set skal kvælstofudledningen til vandmiljøet reduceres med mindst 30.000 ton.
Landbrugets udledning af kvælstof skal belægges med en betydelig afgift. Eventuelt kan bedrifterne få en lille kvælstofkvote, der ikke skal betales afgift af. Landbrugets forbrug af sprøjtegifte belægges med en højere afgift, end der er i dag. Afgiftsprovenuet går til de puljer i Direktoratet for Fødevareerhverv og Miljøministeriet, som bruges til naturpleje og naturgenopretning, herunder opkøb af naturarealer.
Mere lysåben natur
Arealet med lysåben natur skal fordobles inden 2030
DOF arbejder for, at lavbundsjorde genoprettes som enge, og at § 3-områder og lavbundsarealer skal fritages for landbrugspligt, så de kan købes af alle med henblik på naturnær drift og pleje.
Lavbundsarealernes vandforhold skal genskabes, så naturlig tørvetilvækst og kulstofbinding sikres. Dette vil også modvirke klimaforandringer. En eventuel drift af disse arealer skal ske med fuld respekt herfor – f.eks. som græsnings- eller høslætsenge med sent slæt, der samtidig favoriserer engfugle og et bredt register af engens øvrige organismer.
Tilsvarende skal marskområder drives som halvkulturlandskaber, der skaber gunstige levevilkår for engfuglene og det øvrige naturindhold, samtidig med at en bæredygtig græs- og kødproduktion opretholdes.
Som et led i at nå dertil bør Vandløbsloven ændres, således at nydræning og renovering af dræn kræver kommunal tilladelse, som kun kan gives, hvis dræningen ikke vil forringe naturen. Oprensning og grødeskæring i vore vandløb skal kun kunne ske efter en forudgående vurdering og med dispensation.
Husdyr i landskabet
Husdyrene skal tilbage i landskabet
DOF’s langsigtede mål er 500.000 hektar lysåben natur plejet ved græsning eller slæt. Det skal bl.a. sikres ved, at alle køer og kvier skal på græs i sommerhalvåret. Derudover ønsker DOF bedre støtteordninger og regler for græsning samt en mærkningsordning for ’naturkød’, som kan gøre det økonomisk attraktivt at pleje naturarealer ved græsning.
”Naturkød” er kød fra kreaturer og får, som har afgræsset områder med permanent græs. Ordningen skal omfatte dyr af både malke- og kødkvægsracer, der i størstedelen af deres liv afgræsser græsarealer uden for omdrift.
