Naturpolitik

Forside / Om DOF / Organisationen / Organisationsdiagram / Naturpolitik

Webbanner v4

EU-Kommissionen har lanceret sit udspil til en ny EU-skovlov som skal forbyde import af varer til det europæiske marked, som ødelægger tropisk skov. Men vi får ikke stoppet skovbrandene og ødelæggelsen af natur, medmindre de kommende politiske forhandlinger om EU-Kommissionens udspil trækker det i en langt mere ambitiøs retning.

Kommissionens udspil indeholder mange gode initiativer og vil være med til at sikre, at europæiske virksomheder tager et større ansvar for deres forsyningskæder og bliver stillet til ansvar for den potentielle afskovning deres import eller eksport medfører.

Desværre er der stadig en række smuthuller i aftalen, som bør lukkes, hvis EU vitterligt vil leve op til de løfter, de har givet igen og igen om at stoppe afskovning globalt.

Danmarks miljøminister, Lea Wermelin, har lige nu en enestående chance for sammen med sine kollegaer i EU at vedtage en stærk skovlov, så vi i fremtiden trygt kan købe ind uden at frygte at få skovrydning med hjem i indkøbskurven!

Vi opfordrer miljøminister, Lea Wermelin, til at arbejde for:

At alle typer af natur inkluderes i EU-skovloven
I Kommissionens udkast er der et snævert fokus på skov, men det er vigtigt, at også andre truede naturtyper inkluderes. Det gælder ikke mindst skovsavanner som Cerradoen i Brasilien, der det seneste årti har været frontlinjen for udvidelsen af landets produktion af soja til dyrefoder på bekostning af enestående natur. Den danske handlingsplan inkluderer disse andre værdifulde naturområder, og Danmark bør derfor arbejde hårdt for, at alle naturtyper inklusiv Cerradoen beskyttes i den endelige lovgivning på europæisk niveau.

At alle produkter, der forårsager skov- og naturødelæggelser, indgår i loven
Vi opfordrer regeringen til at arbejde for, at skovloven kommer til at dække alle produkter med forbindelse til skovrydning. I udspillet fra Kommissionen mangler flere varer blandt andet gummi og majs. Dækkes alle varer med risiko for afskovning ikke, vil ødelæggelsen af livsvigtige skove og naturområder fortsætte.Derudover bør lovgivningen også dække import af råvarer, der bruges til energiproduktion. Varer som palmeolie og sukker bruges i højere og højere grad til at producere biobrændsel, og dækkes disse varer ikke af lovgivning, vil afskovningen fortsætte
At menneskerettigheder bliver et centralt element i loven
Afbrænding og anden rydning af økosystemer er ofte forbundet med brud på menneskerettighederne. I Brasilien har oprindelige folk dette efterår arrangeret historisk store demonstrationer i protest mod landets regerings angreb på deres rettigheder til de landområder, hvor deres forfædre har levet gennem mange generationer. Desværre er der ingen krav om overholdelse af de internationale love, der beskytter oprindelige folk og lokalsamfund, i Kommissionens udspil. Vi håber derfor, at regeringen vil arbejde for, at den kommende lovgivning specifikt kommer til at stille krav om overholdelse af menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder ifølge internationale FN-konventioner.

At den finansielle sektor inddrages
Den finansielle sektor spiller en enorm rolle i EU’s afskovningsaftryk. Det er derfor helt essentielt, at denne sektor også inkluderes i den kommende lov for at sikre, at europæiske banker og investorer ikke er med til at finansiere skovrydning og ødelæggelse af anden natur. Desværre, har Kommissionen ikke medtaget den finansielle sektor i lovudkastet. I den danske handlingsplan anerkender regeringen derimod den finansielle sektors ansvar. Danmark bør derfor arbejde for, at de finansielle institutioner også bliver dækket af den nye EU-lov. Banker og investorer skal ligesom alle andre virksomheder påtage sig deres ansvar for at stoppe afskovning.

FRA 1990-2016 ER DER FÆLDET 1,3 MIO. KM2 SKOV

Hvert andet minut ryddes der skov svarende til et område på størrelse med en fodboldbane og sammen med træerne forsvinder også truede dyre- og plantearter samt håbet om at nå Parisaftalens målsætning.

Verdens tropiske skove er hjemsted for millioner af planter, dyr og mennesker. De har stor betydning for både det lokale og globale klima og beskytter os mod sygdomme og vira.

Alligevel ryddes de tropiske skove med alarmerende hast for at skabe plads til landbrug, som producerer fødevarer og dyrefoder til de europæiske markeder. Fra 1990 til 2016 er der fældet 1,3 millioner kvadratkilometer skov.

Forskere mener, at regnskoven i Amazonas er ved at nå et ’tipping point’, som vil ændre dens evne til at regenerere sig som skov. Den vil i stedet langsomt blive omdannet til tør savanne. Det sker når 20-25% er fældet eller brændt. Vi er i dag på 17%.

Afskovning ændrer det lokale klima og forstærker risikoen for naturkatastrofer. Den får de lokale temperaturer til at stige og nedbørsmængden til at falde, fordi fordampning fra skoven er med til at skabe nedbør. Der bliver mere udtalt vandmangel i mange områder, og i andre kommer der modsat større oversvømmelser. De stigende regnmængder i disse områder fører til jordskred og dermed udvaskning af næringsstoffer.

Den europæiske import af blandt andet oksekød, palmeolie og soja bidrager til presset på de tropiske skove! EU-landene er blandt verdens største importører af skovrydning fra troperne og er tilsammen ansvarlige for 16 procent af al skovrydning forbundet med international handel af varer som oksekød, soja, palmeolie, gummi, kakao og kaffe. Mens EU’s egne skove også lider og biodiversiteten er truet.

Alene Danmark importerer hvert år 1,7 millioner tons soja, og en stor del kommer fra netop områder, hvor skovene er blevet ryddet til landbrug. Godt halvdelen af den importerede soja bruges til svinefoder.

BAG OM KAMPAGNEN

I dag har vi ingen EU-lovgivning, som regulerer import af skov-ødelæggende produkter til Europa. EU-kommissionen igangsatte derfor i 2020 en proces frem mod en EU-Skovlov, der skal forhindre den massive fældning af tropisk skov og den 17. november 2021 kom Kommissionen endelig med et udspil.

Offentliggørelsen af lovforslaget kom efter et massivt pres fra Europa-Parlamentet, miljøgrupper og over 1 million borgere fra hele Europa, der sendte et klart signal til Europa-Kommissionen, om at de ønsker en stærk skovlov, da de deltog i Kommissionens høring om loven som en del af #Together4Forests-kampagnen i efteråret 2020.

Også I Danmark har opbakningen været stor. I 2021 kunne vi således overrække 18.000 danske underskrifter til Fødevareminister Rasmus Prehn (S), med en opfordring til den danske regering om at lægge pres EU for at gøre skovloven så ambitiøs som overhovedet muligt.

Vibe Peter Vadum
Vibe. Foto: Peter Vadum

Ethvert parti med respekt for deres vælgere har også en natur-, miljø- og klimapolitik, men hvem skal du stemme på, hvis du vil stemme grønt?

Vi har kigget partiernes programmer efter i sømmene, og giver dig her de vigtigste uddrag om natur, miljø og klima, så du selv kan danne dig en holdning.

De danske havområder er blandt Danmarks absolut vigtigste naturområder, også i et i internationalt perspektiv. Millioner af svømme- og vadefugle er afhængige af de danske havområder. Ikke mindst de lavvandede kystområder og offshore banker er meget vigtige fouragerings- og fældningsområder for fugle. Desværre er under 5 % af Danmarks samlede havareal beskyttet i henhold til IUCN’s standarder.

DOF’s politik:

100 % af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og i respekt for naturen jf. EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning, og det bør implementeres i Havplan Danmark i 2021.

Mindst 30 % af havarealet skal bestå af effektivt beskyttede og bæredygtigt forvaltede områder, hvor havets biodiversitet har førsteprioritet. I disse områder skal der være forbud mod råstofindvinding, fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber og klapning. Andre aktiviteter, der udgør en potentiel risiko for negativ påvirkning på områderne, skal konsekvensvurderes og håndteres efter forsigtighedsprincippet. Heri bør alle Natura 2000- og IBA-områder indgå.

Mindst 10 % af havarealet skal i store sammenhængende områder være urørt hav, hvor naturen er beskyttet mod enhver form for direkte udnyttelse i henhold til IUCN’s standard. De 10 % indgår som kerneområder i 30 %-målet.

Der bør udlægges yderligere nationalparker på havet. Alle nationalparkerne bør opfylde IUCN’s standard kategori II for nationalparker.

Danmark skal efterleve sine forpligtelser i forhold til Ramsar-konventionen, OSPAR (Nordsøen) og HELCOM (Østersøen). Nye udpegede beskyttelsesområder skal omfatte konventionernes brede vifte af habitater og arter.

Reduktion af bifangst af fugle i fiskeredskaber blandt andet ved begrænsning af garnfiskeriet i Natura 2000- og andre fuglerige områder.

Opretholdelse af det oprindelige bæredygtige fiskeri fremfor det industrielle fiskeri, der har ført til omfattende overudnyttelse af havets ressourcer.

Stram regulering af muslingefiskeri i lavvandede områder med en vanddybde mindre end 6 meter.

Stop for havbrug og muslingeopdræt, medmindre det kan dokumenteres, at det er natur- og miljømæssigt bæredygtigt. Akvakultur bør anlægges på land som recirkulerende og kontrollerede anlæg.

Yderligere reduktion af næringsstofudledningen, så vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand opfyldes.

Stop for forurening med miljøfremmede stoffer og produkter som kemikalier, olie og plastik.

Genetablering af stenrev, ålegræsbede og andre former for naturgenopretning i havet.

Etablering af nye levesteder (erstatningsbiotoper) med øget naturlig dynamik i forbindelse med havne-, kyst- og offshoreanlæg.

Forbud mod særligt forstyrrende sejladstyper, som f.eks. brætsejlads (kite- og windsurfing), vandski, jetski og planende speedbåde i alle Natura 2000-områder, dog med mulighed for, på baggrund af en naturfaglig vurdering, at der kan udlægges særlige områder for disse

Oprettelse af flere reservater for koloni- og jordrugende fugle på øer og udvalgte strandområder.
Indtil det samlede areal dedikeret til vild natur i Danmark har nået en størrelse, hvor ræve-prædation ikke længere udgør en bestandstruende faktor for jordrugende fuglearter, går DOF ind for bekæmpelse af ræv på særlige steder. Disse steder er isolerede øer og holme med kolonier af jordrugende fuglearter og områder, hvor forekomster af jordrugende bilag I-arter eller rødlistede arter ellers vil gå til grunde på trods af øvrige iværksatte prædationsbegrænsende forvaltningstiltag.

Læs videre om Skove

DOF er imod falkejagt og hold af rovfugle i fangenskab

DOF er imod hold af rovfugle i fangenskab, fordi livet, som rovfuglene tilbydes, ikke tilfredsstiller rovfuglenes naturlige behov. DOF er meget tilfreds med at hold af danske rovfuglearter er under afvikling.

Falkejagt øger interessen for hold af rovfugle i fangenskab

Legalisering af falkejagt vil medføre en stigende interesse for at holde rovfugle i fangenskab. Herved øges antallet af rovfuglehold, og antallet af bortfløjne rovfugle vil øges når rovfuglene skal trænes, og når jagten skal praktiseres. Allerede med det nuværende relativt lave antal rovfugleholdere i Danmark, bliver DOF flere gange årligt kontaktet om bortfløjne rovfugle. De bortfløjne rovfugle øger risikoen for faunaforurening ved hybridisering og introduktion af eksotiske arter og underarter.

Ulovlig indsamling af vilde rovfugle

Øget hold af danske/europæiske rovfuglearter i fangenskab vil øge risikoen for ulovlig indsamling af disse arter i naturen, da de uhindret kan transporteres rundt i EU.

Rovfugle uegnet til hold i fangenskab

Rovfugle er grundlæggende ikke egnet til hold i fangenskab. At holde rovfugle i bur eller tøjret til en pæl som det praktiseres af rovfugleholdere er ikke foreneligt med rovfuglenes krav på ordentlige forhold. Rovfugle bør ikke holdes i fangenskab medmindre det drejer sig om opdræt af arter der er truet af global udryddelse, og hvor opdræt i fangenskab er eneste vej til bevarelse af arten. Rovfugle, der bruges som falkonerfugle, holdes ofte sultne, da dette øger deres aktivitetsniveau, når de slippes til en jagt, og ligeledes øger chancen for at fuglen returnerer til falkoneren efter endt flyvetur. DOF er imod en sådan behandling af dyr i fangenskab.

Dyrekamp

Falkejagt kan sammenlignes med organiseret dyrekamp, der arrangeres for menneskets fornøjelse, i stil med hanekampe og tyrefægtning. At rovfugle dræber dyr i naturen hver dag kan ikke bruges som argument for at mennesker skal foranstalte noget tilsvarende alene som underholdning.

Historisk

Der har ikke været tradition for falkejagt i Danmark i århundreder. Ej heller i de øvrige nordiske lande er falkejagt tilladt. At introducere en ny jagtform uden stærk rod i den danske kultur fraråder DOF på det kraftigste. Når det fra falkejægerne hævdes at falkejagt har stærk rod i den danske kultur, så er det ganske udokumenteret. Derimod var der i enevældens tid fra midten af 1600-tallet til 1810 en ’tradition’ for, at der på foranledning af det danske kongehus skete indfangning af vilde vandrefalke og jagtfalke, som efterfølgende blev eksporteret til andre landes kongehuse og herremænd. Den ’tradition’ vil DOF kæmpe hårdt for ikke bliver genoptaget.

Kontrol

DOF mener, at der er stort behov for opstramning af kontrollen med rovfugle i fangenskab, bl.a. med langt flere DNA-analyser og flere kontrolbesøg. Der er behov for krav om mikrochipmærkning af alle rovfugle der produceres til eksport, hvilket ikke er tilfældet i dag. Med en bedre og mere systematisk kontrol vil der ikke være usikkerhed om rovfuglenes lovlige herkomst. Et øget hold af rovfugle vil kræve en betydelig merudgift til administration og effektiv kontrol.

Vedtaget af DOF’s hovedbestyrelse den 13. november 2015

Vibe 5315x3529 Henrik Hougaard Larsen 388
Vibe. Foto: Henrik Hougaard Larsen.

DOF’s naturpolitik hviler på foreningens Natursyn, der er bygget op omkring grundbegreberne autenticitet, diversitet og dynamik. Hvor natursynet beskriver de overordnede synspunkter, udgør politikken en række konkrete ønsker til sikring af naturværdierne i de forskellige landskabstyper som f.eks. skov, kyst, hav og det dyrkede land. Derudover forholder politikken sig tematisk til emnerne jagt, klima, planlægning samt rekreative forstyrrelser mv.

DOF’s naturbeskyttelsesarbejde omhandler fugle og anden biodiversitet, vigtige lokaliteter og forvaltningen af naturtyperne.

DOF’s naturpolitik handler også om at give befolkningen gode muligheder for spændende fugle- og naturoplevelser. Det gælder i såvel vild og storslået natur som i det mere dagligdags natur- og kulturlandskab inklusive agerland, haver og byer.

DOF’s naturpolitik sigter mod at beskytte eksisterende naturværdier og økosystemer mod forringelser og at genoprette og udvide ødelagte eller reducerede naturområder. I prioriteret rækkefølge er det ifølge ’brandmandens lov’ målet at: 1) bevare endnu uskadt natur, 2) reducere den skadelige påvirkning af naturen, 3) genoprette og udvide delvist ødelagte naturområder og 4) etablere nye naturområder, gerne i sammenhæng med eksisterende.

DOF arbejder derudover langsigtet for indarbejdelse af natur- og biodiversitetshensyn i grundloven, men også i den lovgivning der regulerer erhverv, som direkte påvirker naturgrundlaget: f.eks. naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, miljøbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven, planloven, husdyrbrugsloven og fiskeriloven.

Biodiversitet

Den hidtidige indsats for at bremse tabet af biodiversitet har vist sig at være utilstrækkelig til at sikre en acceptabel bevaringsstatus for fugle og natur i Danmark. For at imødegå de trusler og pres mod naturen, der vil medføre yderligere tilbagegang for fugle og anden biodiversitet herhjemme, må der ske en markant opgradering af naturforvaltningen. Udgangspunktet bør ifølge DOF være en ambitiøs, national biodiversitetsstrategi med bindende mål og realistiske tidsplaner for videnbaserede indsatser. Hovedmålet bør være at sikre tilstrækkelig plads til naturen, både gennem at sikre eksisterende natur og skabe rammerne for udvidelse og sammenkædning af naturområder og samtidig sikre bæredygtig og naturvenlig udnyttelse af de resterende arealer. Strategien bør bygge på en ambitiøs lovgivning og planlægning, der sikrer det juridiske grundlag for helhjertet at prioritere biodiversitet og naturhensyn over produktion og andre hensyn i en kommende naturzone. En tilfredsstillende naturplanlægning må endvidere bygge på en omfattende naturovervågning, der løbende anvendes til at målrette og forbedre den aktuelle naturforvaltning. Endelig er det væsentligt for DOF, at kapaciteten øges i den nuværende offentlige naturforvaltning.

DOF’s politik:

Vedtagelse af en biodiversitetslov, der sætter klare og ambitiøse mål for bevarelsen af biodiversiteten i Danmark og anviser, hvordan tilbagegangen vendes til fremgang. Loven skal udstikke langsigtede retningslinjer, prioriteringer og mål for genopretning og forvaltning af oprindelige levesteder, herunder naturlige skove, lysåbne naturtyper og sammenhængende ådale med naturlig hydrologi.

En biodiversitetslov der afsætter plads disponeret til biodiversitet i Danmark. Mindst 30 % af arealet, både til lands og til vands, bør udlægges til natur, hvilket svarer til målene i EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030. Fokus skal være på beskyttelse af arter og levesteder, hvor disse er særligt udsatte, inkl. sammenbinding og udvidelse af fragmenterede og isolerede naturområder og levesteder.

På land bør mindst 10 %, dvs. en tredjedel af ovennævnte 30 %, udpeges til naturzone inden 2030, hvor naturen er strengt beskyttet, og hvor rammerne for naturlige processer og dynamikker så vidt muligt genskabes. Naturzonen bør være juridisk sikret og effektivt forvaltet som natur. Yderligere 10 % bør være udpeget til naturzone inden 2040.

Det resterende naturareal, som ikke indgår i naturzonen, skal bestå af effektivt beskyttede og bæredygtigt forvaltede områder med mulighed for ekstensiv udnyttelse.

Styrkelse af det nationale naturovervågningsprogram, NOVANA, så det sikrer en mere dækkende overvågning af arter og levesteder, der kan give et årligt, retvisende billede af tilstanden af biodiversiteten i Danmark inden for såvel som uden for Natura 2000-områderne.

Kommunal og statslig naturforvaltning skal i højere grad anvende evidensbaserede metoder. Det indebærer bl.a. en indledende kortlægning af naturværdierne i det område, der skal forvaltes, opstilling af faglige mål og valg af virkemidler samt en overvågning, der kan dokumentere effektiviteten af forvaltningen.

Næste generation af Natura 2000-handleplanerne skal være præcise og konkrete, med ambitiøse og målbare målsætninger, således at de effektivt vil bidrage til en markant forbedret beskyttelse af Danmarks nationale og internationale naturværdier. De kommunale ressourcer, der allokeres til gennemførelsen af handleplanerne, skal understøttes økonomisk med målrettede midler fra staten og fra EU’s landdistriktsmidler.

Alle nationalparker (herunder naturnationalparker) bør som minimum leve op til IUCN’s standard kategori II for nationalparker senest i 2040. For eksisterende nationalparker vil dette indebære en opstramning af lovgivningen, samt sikring af betydeligt flere ressourcer til naturforvaltning, så der sikres en reel og effektiv naturbeskyttelse. Dette indebærer et betydeligt løft i både areal, kvalitet og ressourcer til naturen i de eksisterende nationalparker.

Lovgivning omkring nationalparkerne skal styrkes, så det sikres, at nationalparkfondene administrerer loven således, at naturbeskyttelse går forud for benyttelse og turisme.

Udpegning af de resterende danske IBA-områder som EU-fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000).

Bekæmpelse af invasive arter, jf. Naturstyrelsens sortliste, bl.a. Nilgås, Amerikansk Skarveand, Mårhund, Amerikansk Mink, Rynket Rose og Kæmpe-Bjørneklo.

Opgradering af det faglige niveau i dansk naturforvaltning ved i langt højere grad at sikre, at personer med ansvar for forvaltningen har en høj naturfaglig indsigt.

Udvikling og gennemførelse af principper for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i den fortsat kulturpåvirkede del af landskabet, herunder agerlandet og produktionsskovene.