Storkesæsonen fusede ud i regn, rusk og kulde

tirsdag 4. juli 2017
Forårets spirende optimisme på storkefronten er afløst af kolde kendsgerninger. Danmark huser i år kun to par hvide storke, der trods en lovende start blot har udsigt til tre flyvefærdige unger
Jan Skriver

Ynglesæsonen 2017 for den hvide stork i Nordvesteuropa tegnede i det tidlige forår lovende med storkevenligt trækvejr i landene mod sydøst.

Men den vægelsindede april tippede meteorologisk set til den forkerte side set fra en trækkende storks synsvinkel, og maj blev hverken mild eller sød for de storke, der nåede frem.

Så nu kan en skuffende sæson for den hvide stork i Danmark gøres op.

”Facit bliver 2 ynglepar og 2 enlige fugle. De to storkepar vil tilsammen højst få tre unger på vingerne, selv om der har været masser af æg i rederne hos begge par. Desværre blev det kun til enlige storke i Nørreådalen ved Viborg og ligesådan i Bolderslev i Sønderjylland”, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) førende ekspert i storke.

”April blev ganske enkelt en træls måned for trækkende storke på vej mod Nordeuropa. Efter en lovende begyndelse kom kulden med nordenvinden, og den holdt storketrækket tilbage, så vi ikke fik et rykind af mulige ynglefugle på de lokaliteter, hvor der var forventninger om ynglepar”, siger Hans Skov.

Massedød i nordtyske reder

Også maj blev præget af regn, rusk og kulde, hvilket resulterede i, at de etablerede storkepar mistede unger. I Gundsølille ved Roskilde har 7 æg resulteret i 2 unger, som ser ud til at klare sig. Og i Smedager i Sønderjylland endte 5 æg med at blive til kun en unge, som i skrivende stund er cirka tre uger gammel og i dunet dragt. Den skal helst have tørt og gerne lunt vejr de næste uger, hvis den skal blive flyvefærdig.

”Når storkeunger bliver så store, at forældrene ikke længere kan ligge og varme dem i reden, opstår en kritisk periode. Hvis der kommer store mængder af regn, mens det blæser kraftigt, bliver de dunede unger så nedkølede, at de dør af kulde. Det er sket i år i stor stil lige syd for den dansk-tyske grænse i det ellers storkevenlige og føderige Sydslesvig. Her er cirka 40 procent af alle storkeunger døde, fordi vejret har været imod ynglefuglene”, fortæller Hans Skov.

Udsigt til gode år i Nørreådalen

DOF’s storkeekspert, der i fire årtier nøje har fulgt udviklingen i den danske storkebestand, var i april optimistisk på vegne af Nørreådalen ved Viborg, hvor der i 2016 etablerede sig et storkepar, som dog kom for sent i gang til at yngle med succes. Parret etablerede sig sidste år først mod slutningen af juni.

I år skulle det så være.

”Allerede midt i marts ankom hanstorken til reden i Øby i Nørreådalen, men desværre kom hans mage aldrig. Området er dog så storkevenligt med adskillige redemuligheder og med masser af føde, at Nørreådalen formentlig nok skal komme med som storkelokalitet de kommende år”, siger Hans Skov.

Erfaringsmæssigt skal et dansk ynglepar af hvid stork være etableret og i gang med ynglen 10. maj, hvis sæsonen skal blive en succes med flyvefærdige unger. Par, der går senere i gang, får sjældent noget ud af det.
Mens storken i Nørreådalen ved Viborg har tiden foran sig, har Bolderslev-storken sandsynligvis haft sin bedste tid.

Hans livsbane er kendt, for han blev ringmærket i 1996, og er altså i dag 21 år.

”Bolderslev-storken er Danmarks ældste vildt levende hvide stork, men med lidt held kan han godt blive en del af et ynglepar nogle år endnu. Det var dog ærgerligt, at der ikke indfandt sig en hun i år”, siger Hans Skov.

Det fattige storkelandskab

De senere år har Danmark blot huset to-tre par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar. Flere af de danske storke har genetisk afsæt i et skånsk storkeprojekt. Fuglene er med andre ord opdrættet på en farm.

I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

DOF’s storkeekspert noterer, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. I 2014, der generelt var et topår for Europas storke, ynglede for eksempel 361 par hvide storke i Slesvig-Holsten. Alene i landsbyen Bergenhusen cirka 50 kilometer fra den dansk-tyske grænse var der 22-23 par storke på rederne det år.

”Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed i gode storkeår bare få kilometer syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt” siger Hans Skov.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.

Hans Skov, DOF’s storkeekspert.
Mobil: 21 60 72 95.