Blåvandshuk

DOF Sydvestjylland, Varde Kommune
ONSDAG 21. OKTOBER 2015
 KL. 08:00
 Fugletur/Turrapport

Blåvand kan byde på lidt af hvert i efteråret, men alt afhænger af vejret. Skulle det være umuligt, er der mange gode lokaliteter i omegnen.

TILMELDING 

Ole Hansen senest 19/10.



TURLEDER Ole Hansen, 5361 7095 (olesalome@gmail.com) og Jens Ole Byskov, 5032 2752 (jobyskov@esenet.dk)

KONTAKT Ole Hansen, 5361 7095 (olesalome@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af P-pladsen længst fra biblioteket.

Alternativt. P-pladsen ved Blåvand Fyr kl. 08.45



GPS 55.4692, 8.45473
SE STORT KORT

TURRAPPORT

15 friske fuglekiggere tog til Blåvand. Fin tur i efterårsvejr.

Straks ved ankomsten åbnede havet sig med flere hundrede Suler i alle dragter, der dykkede det bedste, de havde lært tæt på land. Et fantastisk skue.
Desuden sås Lommer, enkelte Alkefugle, en Søkonge, Rider, Lappedykkere og nogle Fløjlsænder. Desværre kom mange af dem lidt langt ude. Bl. a. smuttede en Sodfarvet Skråpe forbi, den var svær at se på afstand.

Lige over kom lidt småfugle, bl. a. en fin Bjergvipstjert.

Derefter gik turen til Skallingen. Her nød man sin medbragte frokost (og som sædvanlig nogle dejlige muffins, tak for det).

På Skallingen var fuglene lidt mere samarbejdvillige. En ung Dværgfalk fløj lige over hovedet på os og landede tæt på, så den flotte fugl kunne nydes i scoperne.
Længere ude fandt vi en Vandrefalk, to Sølvhejrer, et par Blå Kærhøge, en Rørhøg og ikke mindre end FEM Havørne mellem Skallingen og Langli. Så rovfuglehalvøen  Skallingen rykkede igen.

Alt ialt en dejlig efterårstur.

/Ole Hansen