ØrneTV: Kommer der et tredje æg?

I ynglesæsonen 2025 var der tolv par havørne i Danmark, der fik tre unger, og der har været en vis spænding om yngleparret i DOF BirdLifes ØrneTV.
Vil hunnen dette forår barsle med tre æg? Første æg kom 23.2. og det næste kom til syne i reden 26.2., men sandsynligvis vildet stoppe meddet.
- Det er ikke usædvanligt at danske havørne har tre æg og får held til at opfostre tre unger, det var vi set ganske mange gange.Men nu er der gået næsten en uge siden hunnen i ØrneTV lagde sit andet æg, så der kommer næppe et tredje. Hvis det havde været tilfældet, skulle ægget have ligget der nu, siger Kim Skelmose, der er leder af DOF BirdLifes Projekt Ørn, som står bag ØrneTV, hvorfra der sendes direkte døgnet rundt.
Sidste år fik parret i ØrneTV på Lolland to æg, hvoraf det ene var goldt. Nu krydser folkene bag ØrneTVfingre og klør for, at de to æg, som parret nu skiftes til at ruge på, resulterer i levedygtige tvillinger. To unger i reden vil stille spændende optagelser fra ørnenes familieliv i udsigt.
Der går i reglen mellem 38 og 40 dage fra et æg er lagt, til det klækker, men ingen regel uden undtagelse. Det er sket, at et havørne-æg er klækket efter 36 dages rugning.
Yderligere oplysninger:
Kim Skelmose, leder af DOF BirdLifes Projekt Ørn
Tlf. 27 73 40 70
FAKTA OM ØRNETV:
DOF’s Ørne-tv begyndte at sende direkte billeder 17. marts 2013 fra reden i Saksfjed Inddæmningen ved Hyllekrog på Lolland.
Videokameraerne sidder et par meter over to reder, der er bygget i henholdsvis 18 og 20 meters højde.
Kameraerne kan fjernstyres og zoome ind på æg og unger eller fødeemner, der bringes til reden.
Optageudstyret er drevet af solceller.