Rødryggede Tornskade. Foto: Jane Dizel. 

Drømmer du om en have fyldt med fuglesang og liv? En fuglevenlig have er ikke kun en fryd for øjet – den giver også fuglene et trygt sted at finde føde, bygge rede og søge ly. Uanset om du har en stor eller lille have, kan du gøre en forskel med enkle tiltag. Her finder du inspiration og gode råd til at skabe et naturligt paradis for havens fugle. 

1. Variation

Variation i haven fremmer et rigt og varieret fugleliv. Det er derfor anbefalelsesværdigt at der er en passende afveksling mellem partier med fx lavt græs, højt "vildt" græs der kun slås en gang om året i august. Urtebede, staudebede, buske og træer; hvor der er mulighed for at have partier med egentlig skovlignende bevoksning kan det anbefales at have partier med "flere lag", dvs. lave buske, høje buske, mellemhøje træer og høje træer. En anden mulighed er partier med "dyrehavekarakter", dvs. store træer med lysåbne forhold ind imellem.

2. Vand

Søer, damme, fuglebade og lignende befordrer et særlig rigt fugleliv. Både sommer og vinter er adgang til vand befordrende for et rigt fugleliv.

Gråspurv i fuglebad. Foto: Jette Bjerregaard.  

3. Vilde partier

Sørg for at der er "vilde" partier i haven med krat, nælder, grenbunker, stendiger og andet vildnis. Det tiltrækker mange fugle og giver gode redesteder.

4. Hjemmehørende træer og buske 

Plant fortrinsvis naturligt hjemmehørende plantearter, dvs. arter der forekommer naturligt i Danmark (jf. liste over udvalgte arter nedenfor). Disse arter har ofte et særligt rigt insektliv og tiltrækker derfor særlig mange fugle. Eller endnu bedre: Lad plantearterne komme af sig selv! Indkøbte sorter af træer, buske, stauder og frøblandinger er nemlig ofte ikke hjemmehørende.

Her er en liste over udvalgte træer og buske der er naturligt hjemmehørende (eller er meget gamle kulturplanter) i Danmark, og som normalt bliver højere end ca. 1,5 meter (mistelten undtaget): Skov-fyr, Ene, Taks, Storbladet Elm, Bøg, Stilk-eg, Vinter-eg, Vorte-birk, Dun-birk, Rød-el, Hassel, Avnbøg, Storbladet lind, Småbladet lind, Selje-pil, Femhannet Pil, Grå Pil, Bævreasp, Hunde-rose, Blågrøn rose, Æble-rose (gammel dansk kulturplante), Alm. Røn, Selje-røn, Skov-abild (= Skov-æble), Pære (gammel dansk kulturplante), Hvidtjørn (3 hjemmehørende arter), Slåen, Kræge (gammel dansk kulturplante), Mirabel (gammel dansk kulturplante), Fugle-kirsebær, Almindelig Hæg (= Majtræ), Gyvel, Havtorn, Rød kornel, Benved, Kristtorn, Vrietorn, Tørst, Spids-løn, Navr, Vedbend, Ask, Alm. Hyld, Kvalkved, Vedvindel (= Vild kaprifolie) og Dunet Gedeblad og Mistelten.

Der findes ingen hjemmehørende grantræer i Danmark, men hvis man ønsker at plante gran, så er Rød Gran den mest oplagte, da den findes naturligt udbredt meget tæt på Danmark, nemlig i Sydsverige.

Foto: Daniel Palm Ekskildsen 

5. Tornekrat

Træer med torne og stedsegrønne nåle giver gode skjule- og redesteder: fx tjørn, hunderose, æblerose, slåen, taks, almindelig ene og skov-fyr.

Fuglekonge finder insekter i stikkende ene. Foto: Johan Hartmann. 

6. Dødt ved

Døde træer og gamle rådne træstammer giver livsmuligheder til svampe, insekter, smådyr og dermed også føde for fuglene. Desuden er en udgået gren på et stort træ et yndet opholdssted for mange fuglearter, fx stære, spætter, duer, rovfugle og ugler (om natten).

7. Hule og gamle furede træer

Store gamle træer med hulheder og furet bark er gode levesteder for mange arter af både små og store fugle.

Natugle. Foto: Søren Rostock. 

8. Redekasser

Ophæng redekasser af træ til fx mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, gråspurv, mursejler, træløber, hvinand/huldue/allike, natugle og tårnfalk (afhængigt af omgivelserne og naturforholdene). Der kan fx ophænges 1 mejsekasse per 200 kvadratmeter have. Køb redekasser til havens fugle hos Naturbutikken eller byg din egen.

9. Spiselige frugter

Træer med bær, nødder, stenfrugter og lignende giver gode fourageringsmuligheder for mange fuglearter. Plant fx hvidtjørn, alm. hyld, alm. røn, æble, pære, hunderose, æblerose, fugle-kirsebær, alm. hæg, benved, kristtorn, mistelten, taks, hassel, eg, bøg, rød el og birk.

Tårnsanger i hyld. Foto: Peter Vadum. 

10. Fodring

Specielt solsikkefrø, hampefrø, æbler og fedtkugler af god kvalitet tiltrækker mange fugle. Afhængigt af forholdene kan der fodres både på jorden og i højden, fx på et foderbræt. Nogle fugle foretrækker det ene, andre det andet. Besøg Naturbutikken og se hvilket foder de forskellige fugle kan lide. 

Husk, at du altid fodrer for din egen skyld, ikke for fuglenes. Fuglene kan næsten altid ret let selv finde mad, og fodring kan betyde forskydninger i konkurrenceforholdene mellem de enkelte arter

11. Katte og hunde

Hyppige besøg af løsgående katte og hunde bryder fuglene sig ikke om. Specielt de fuglearter der har rede i lav højde undgår haver med katte og hunde. Mange fugle foretrækker haver med rimelig fred og ro.

12. Pesticider

Undgå enhver brug af pesticider (ukrudtsmidler, insekftmidler etc.) og andre giftstoffer i haven. Musegift bør kun anvende inde i bygninger, aldrig udenfor langs fx husmuren.

13. Gødskning

Mange arter af dyr og planter trues af overgødskning med kvælstof og andre gødningsstoffer. Undgå derfor så vidt muligt overforbrug af kunstgødning og anden for gødning. Græsplæner, staudebede og lignende klarer sig i reglen glimrende uden tilførsel af ekstra gødning.

Kommentarer til disse anbefalinger er velkomne til Knud N Flensted, Biolog i DOF.
E-mail: knud.flensted@dof.dk

Sortmejse ved foderhus. Foto: Albert Steen-Hansen.

13 gode råd om fuglefodring i din have: 
 

Fodring året rundt

• det er en god ide at starte fodring allerede i det tidlige efterår.
• hvis man fodrer dagligt kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste vintergæster i haven.
• vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder.
• man kan fodre fuglene hele året rundt – i sommermånederne kan man være heldig at mejser eller flagspætter dukker op ved foderbrættet med deres unger.
• knuste nødder og frø kan udgøre en proteinerstatning for redeunger i sommerperioder med kulde og regn, hvor insekter er vanskelige at skaffe.
• hos Naturbutikken kan man lade sig inspirere af udvalget.

Se også: 19 videoer med gode råd om at fodre fugle i haven. 

Variér foderet

• drosler foretrækker æbler - gerne frasorterede halvrådne æbler.
• silkehaler opsøger områder, hvor der er mange bær og æbler.
• solsikke- og hampefrø er meget attraktive for grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider.
• korn ædes især af spurve, duer, fasaner og kragefugle.
• jordnødder og mejsekugler vil især tiltrække flagspætter og mejser.
• madrester som kogte kartofler og ris kan anvendes på foderpladsen, men der er ”risiko” for, at den type foder bl.a. tiltrækker kragefugle og måger.

Solsort - foto: Jan Skriver

Federe foder - flere fugle

• mejsekugler og vildfugleblandinger er ofte er af meget blandet kvalitet.
• fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner.
• foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal man helst undgå - der er for meget spild.
• hvis du vil kræse for dine havefugle, skal du betale en lidt højere pris, og i stedet for dårlige foderblandinger købe rene frøsorter.

Hjemmelavet fedtfoderblanding

• ved selv at fremstille fedtfoderblandinger er man herre over indholdet af frø i blandingerne, og hvilken fedttype der anvendes.
• basis kan f.eks. være svine-, fåre- eller oksefedt, blot det er usaltet og ukrydret.
• det smelter man, og heri blander man et passende udvalg af fuglenes foretrukne frøtyper sammen med nødder og rosiner.
• hæld til slut blandingen i forme (f.eks plasticbægre), hvori der er anbragt et stykke ståltråd til ophængning.

Placering af foderbrættet

• et foderbræt kan placeres næsten alle steder i haven - især mejserne finder foderstedet uanset placeringen.
• et åbent placeret foderbræt giver dog fuglene udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig sikre.
• placer foderbrættet hvor der er mest muligt ro - i baghaven snarere end i forhaven ud mod en trafikeret vej.
• placer foderbrættet, så du kan holde øje med det fra stuevinduet – fornøjelsen ved at fodre er at kunne iagttage fuglene tæt på.
• Naturbutikken har et større udvalg af foderhuse. Se det her.

Udformning af foderhuset

• sørg for et stort foderhus - et foderhus der er for lille, vil nemt føre til stridigheder fremfor fødesøgning.
• fordelen ved et foderhus er primært at foderet kan holde sig tørt og fri for sne.
• hvis foderhuset udstyres med høje kantlister, kan det undgås at foderet blæser ned på jorden.
• det er vigtigt at holde foderhuset rent for fugleklatter og gamle foderrester, idet forskellige virus let smitter fuglene.
• et foderhus med kun tre kantlister, eller én er aftagelig, er lettere at rengøre.
• frøautomater kan også anvendes - blot fuglene har nem og ubesværet adgang til automaten og frøene.

Havefugle - ikke kattemad

• katten er uden sammenligning det rovdyr, der har flest fugledrab i haven på samvittigheden.
• katte giver anledning til megen uro, og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning.
• foderbrættet bør placeres i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur.
• foderhusets bærepæl bør være glat, f.eks af metal, så katte ikke har for let adgang.

Skjul mod spurvehøgen

• det er vigtigt at fuglene kan finde skjul for spurvehøgen tæt ved foderpladsen.
• tætte buske som f. eks. Forsythia, og hække af Liguster eller Naur yder godt skjul for spurveflokke.
• takket være et fælles advarselssystem når fuglene som regel i sikkerhed.
• i de fleste tilfælde letter spurvehøgen med byttet, og fortærer byttet andre steder.
• spurvehøge-hunnen kan tage tyrkerduer og tamduer, men byttet er for tungt at lette med, så duer ædes på stedet eller opgives.

Skovskade. Foto: Albert Steen-Hansen

Føde – skjul og redested

• fugle bryder sig ikke om alt for velfriserede haver uden mulighed for skjul.
• tætte buskadser og trækroner tjener både som skjul og hvilested, som udkigspost, og som føde- og redested om sommeren.
• fugle foretrækker at søge føde i haver hvor der er ro, uforstyrret og ikke færdes katte.
• ved at plante bærbuske med vinterføde til fuglene, kan du spare på foderudgifterne.

"Bed and breakfast"

• i kolde vinterperioder er der stor søgning til foderbrættet tidligt om morgenen.
• for at hjælpe havens faste vintergæster, er et veldækket morgenbord derfor et ”must” for den fuglevenlige haveejer.
• fuglene undgår derved at bruge unødig energi på fødesøgning.
• du kan desuden hjælpe dine faste vintergæster med flere muligheder for overnatning, ved at have et overskud af redekasser.
• tætte bevoksninger og stedsegrønne buske og træer benyttes bl.a. af overnattende solsorte, rødhalse, tyrkerduer og grønirisker.

"Sneterritorier" forhindrer drosselkrig

• i perioder med snedække er fuglene på foderpladsen særligt aggressive.
• solsorte og sjaggere strides ofte i haver, hvor der fodres med æbler.
• man kan pacificere droslerne ved at lave små kunstige ”territorier” i sneen – områder hvor man skraber sneen væk og fodrer i hvert lille felt.
• i stedet for at fuglene bruger energi på at jage artsfæller væk, kan de så bruge energien til fødesøgning.
• i store haver kan man opnå samme effekt ved at fodre meget spredt.

Kragefugle - ingen adgang

• undgå fodring med brød, korn og billige vildfugleblandinger – hvis du ikke bryder dig om kragefugle.
• hvis du nøjes med små afmålte foderportioner, undgår du spildfoder der kan tiltrække mus, rotter og kragefugle.
• et lavt foderhus med spærrepinde eller net - med ca 7 cm maskestørrelse forhindrer kragefugles adgang.
• mejsekugler kan sikres mod ”skadeangreb” ved at ophænges i en lang stiv ståltråd.
• hvis mejsekugler ophænges i en omvendt urtepotte, kan mejserne flyve til foderet nedefra, mens kragefugle hurtigt vil opgive.

Kernebider. Foto: Lene Ørskov

Vand til maden

• frøædende fugle har som følge af deres tørre kost stort behov for at drikke.
• fuglene har behov for vand året rundt – både i de varmeste sommermåneder såvel som i de koldeste vinterperioder.
• det er vigtigt at rengøre fuglebadet og fylde frisk vand i dagligt.
• det er en god ide med forskellige vanddybder til forskellige fuglearter.
• ved at lægge plastic i bunden af fuglebadet i frostperioder, kan man nemmere vippe isklumpen ud.
• adgang til vand medfører op til 50% flere fugle i haven.

Rotter

• Rotter holder til, hvor der er mad.
• Rotter er altædende og fuglemad er rottemad.
• Rotter æder også voksne fugle, æg og unger, når de kan få fat i dem.
• Rotter er natdyr, så du ser dem sjældent.
• Efter en lang række milde vintre har vi flere rotter end nogen sinde.
• Hvis du har rotter, så har din nabo det også – og omvendt.
• Hold øje med rotter ved foderpladsen. Se specielt efter rottehuller med en stor bunke udskrabet jord. Udnyt sporsne eller drys et lag mel om aftenen og check for spor om morgenen, inden fuglene kommer.
• Foderpladsen kan i praksis kan være vanskelig at rottesikre, men foderet kan opbevares sikkert.
• Udlæg fuglefoder tidligt på dagen, og ikke mere end fuglene kan æde i løbet af dagen.
• Hvis du konstaterer rotter, så afbryd fuglefodringen og ring til kommunens tekniske forvaltning, som har pligt til at bekæmpe dem uden udgift for dig. Men du har pligt til at anmelde dem.

Gør fuglefodring nemmere med Naturbutikken

Fuglefodring er en fantastisk måde at støtte fuglelivet og biodiversiteten i din have på. Hos Naturbutikken finder du alt, hvad du har brug for, fra kvalitetsfoder til specialdesignede foderautomater, der tiltrækker både små og store fuglearter.

Udstyr til enhver sæson

For at give havens fugle optimale forhold året rundt kan du vælge blandt:

• Foderautomater: Designet til solsikkekerner, nødder og andre foderblandinger, som passer perfekt til arter som blåmejse, musvit og gråspurv.
• Foderhuse: Beskyt foderet mod regn og sne med robuste løsninger til haven.

Specialfoder til varieret fugleliv

Forskellige fuglearter har forskellige præferencer, og det er vigtigt at tilbyde varieret foder. Naturbutikken tilbyder:

• Energirige fedtkugler, ideelle til vinteren.
• Foderblandinger med højt næringsindhold, der støtter fuglenes trivsel.

Sæsonbetonede anbefalinger

I vinterperioden kan du hjælpe havens fugle med produkter som:

• Fedtkugler uden net, der mindsker risikoen for skader på fuglenes fødder.
• Energiblokke, som er perfekte til at tiltrække spætter og mejser.

Besøg Naturbutikken for at se det fulde udvalg og gøre din fuglefodring endnu bedre.

Din støtte gør en forskel

Når du handler hos Naturbutikken, bidrager du direkte til Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) arbejde for at beskytte fugle og natur. Overskuddet fra dit køb går til at støtte følgende vigtige indsatser:

• Bevarelse af levesteder: DOF arbejder aktivt for at beskytte Danmarks vigtigste fugleområder som yngle- og rastepladser gennem rådgivning, samarbejde og politiske tiltag.
• Forskning og overvågning: DOF overvåger fuglebestande og truede arter via projekter som Atlas-projektet og Fugleåret, som giver uvurderlig viden om udviklingen i fuglelivet.
• Formidling og undervisning: Gennem arrangementer som Fuglenes Dag og initiativer som Ørneklubben formidler DOF viden om fugle og natur til børn, unge og voksne.

Ved at købe produkter som foderautomater, foderhuse og specialfoder støtter du denne indsats og bidrager til at bevare Danmarks rige fugleliv – både nu og for fremtiden.

Hvorfor handle hos Naturbutikken?

• Kvalitet og ekspertise: Produkterne er nøje udvalgt af eksperter og sikrer den bedste oplevelse for både fugle og mennesker.
• Støtte til naturen: Dit køb går direkte til DOF’s indsats for fuglebeskyttelse.
• Lokal forankring: Naturbutikken er en del af Dansk Ornitologisk Forening, og hvert køb gør en forskel i Danmark.

Din støtte betyder noget – køb i dag og gør en forskel på Naturbutikken.dk.

Se også: Videoer med gode råd om at fodre fugle i haven

Det er svært at være fugl

Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt. Gamle og syge træer fældes og fjernes - Men netop disse træer har de naturlige huller og sprækker, som unge træer og buske mangler - i mange haver og parker mangler også naturlige redemuligheder for de fugle, som ruger i huller.

Man kan afhjælpe fuglenes bolignød på flere måder. Dels ved ikke at fælde gamle træer, dels ved at opsætte redekasser. For mange af de hulrugende fugle er det nemlig antallet af egnede redesteder (huller), som begrænser antallet af fugle - og ikke mangel på føde. Derfor kan man nemt få flere fugle i sin have, blot ved at opsætte redekasser.
Fuglene gør stor nytte i haven ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers betragtes som skadedyr i haven. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger. 

Med redekasser i haven får man i tilgift et spændende indblik i fuglenes familieliv. I en have er det nemt at få mejser og stære til at yngle. I sommerhusområder kan man få glæde at arter som broget fluesnapper, rødstjert og natugle, der alle gerne yngler i kasser. I beboelsesejendomme kan man hænge kasser til både mursejlere, stære, spurve og tårnfalke - husk blot, at ejeren skal give lov.

Man kan købe solide redekasser til fuglene hos Naturbutikken der overholder DOF målene. Klik her for at se udvalget og bliv inspireret hvis man vil bygge sin egen.

Byg selv dine redekasser

Det er både nemt og sjovt selv at bygge sine redekasser. De fleste kasser bygges efter samme grundmønster.
Det vigtigste er, at kasserne ikke er for små. Husk også, at det blandt andet er størrelsen på indflyvningshullet som afgør hvilke fugle, som kan bo i kassen.

Husk at kassen skal have en revne eller et hul i bunden til afløb. Kassen skal også være let at gøre ren. Derfor fæstnes låget med en lågklods eller med et stykke ståltråd over låget. Man kan også beklæde låget med en stump tagpap, så det holder længere.

Det skal du bruge:

• Sav, hammer, knibtang og bor
• Søm (varmforzinkede, ca. 65 mm lange)
• Uimprægnerede brædder: 2,5 cm (evt. 2,0 cm) tyk og 10 cm; 12,5 cm; 15 cm eller 20 cm bred

Stærekasse. Illustration: Anton Lihn. 

Mejse- og stærekasser

• Udskæres træet i de rette længder. Du kan downloade oversigt over mål til redekasser her på siden.
• Slå sømmene igennem for- og bagsidestykkerne (så sømmene lige akkurat når igennnem træet). Sømmene skal sidde 5 mm inde fra siden og ca 20-30 mm væk fra endekanterne - for at undgå at træet flækker.
• Søm det ene sidestykke på plads på forsiden. Brug det andet sidestykke som støtte under forsiden. Husk at sidestykket skal sidde præcist op til alle kanterne!
• Søm endeklodsen på - helt op ad sidestykket.
• Søm det andet sidestykke på - helt op ad kanterne på forsiden og endeklodserne.
• Søm bagsiden på. Klem gerne siderne ind til kassen, så kassen ikke gaber i sammenføjningerne.
• Nu skal du lave låget. Søm lågklodsen fast på låget, sådan at træets årer går vinkelret på hinanden. Man kan med fordel bruge ekstra lange søm, som sømmes igennem låget og lågklodsen. Sømmet bøjes derefter på plads som en krog. Så sidder klodsen rigtig godt fast. Man kan fæstne låget med en ståltråd el. lign. hen over låget.
• Hullet bores med borsving og sneglebor - eller med el-boremaskine med hulbor (en lille, cirkelformet sav).
• Til ophængning sætter man en skrue, øsken el. lign. i hver side. Inden ophængning kan man give den træbeskyttelsesmiddel - men kun en uges tid, inden den hænges op.
• Er nogle søm gået ud gennem siden, så vent med at skifte dem, til kassen er færdig. Det er ofte svært at pille de skæve søm ud, midt i byggeriet.

Ophæng

Nu er kassen færdig og klar til at blive hængt op. Det kan klares på flere måder:

• Søm/skruer i siden til ophængningssnor. Bøj dem nedad som en krog. Sømmene må ikke sidde i endestykkerne - derved kan kassen gå op i samlingerne.
• Med to lister på bagsiden af kassen. Listerne skal være ca. 10 cm længere end kassen. Sømmene slås på skrå, så listerne "låses fast" i træet. Snoren sættes rundt om listerne og træet. For at skåne træet skal kassen hænges op med vejrbestandig snor (spunden nylonsnor). Vær opmærksom på at kassen hænger godt og solidt.
• Placer kassen hvor bevoksningen ikke er for tæt, så der er nem ind- og udflyvning fra kassen. Hæng gerne kassen mod nord eller øst.

Forsyn aldrig redekassen med siddepind. Siddepinde på kassens forside giver for let adgang for uønskede rovdyr.

Ugle-, falke- og andekasser

I redekasser til de store arter lægges ca. 10 cm bunddække (sammenpresset hø, halm, eller træspåner) for at undgå at æggene triller ud til siderne. Disse arter bringer bringer ikke selv redemateriale til kassen. Derfor skal kassen heller ikke renses om efteråret.

Ophæng

Redekasserne hænges med mulighed for fri udflyvning til åbent terræn. Kassen skal således ikke hvile på en stor gren, der kan hindre fri indflyvning. Tårnfalke foretrækker meget frit luftrum omkring kassen (sæt f.eks. kassen på en pæl eller en åben husgavl).

Kassen hænges bedst med flyvehullet vendt mod nord eller øst. Så undgår man direkte sol på kassen samt slagregn fra sydvest.

Hvordan skal kasserne hænge?

I en villahave kan mejsekasserne ophænges med ca. 1 kasse pr. 200 kvadratmeter have. Der må gerne være rigeligt med redekasser, da mange arter foretrækker at benytte en "ny" kasse til et evt. andet kuld.

Stære- og spurvekasser kan derimod godt hænge tæt, f.eks. på en husgavl. De yngler gerne mange sammen i kolonier. Det er bedst, hvis kassens åbning vender mod nord eller øst.

Hvornår skal kasserne hænges op?

Den bedste årstid for ophængning af redekasser er om efteråret. Så kan fuglene nå at vænne sig til kasserne inden foråret. Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Kasserne kan dog sættes op hele året, og selv en kasse ophængt omkring midsommer bliver ikke sjældent beboet i løbet af få dage.

Gør kassen vinterklar

Efter ynglesæsonen skal kasserne renses og efterses. Det gamle redemateriale fjernes fra mejsekasserne, og her er det en god ide af benytte handsker og en pind eller spartel til at rense kassen med. Det er vigtigt at holde kasserne i god stand. Ellers kan man opleve det triste syn af et kuld hjælpeløse fugleunger, der er faldet ud af en rådden kasse.

Er der liv i kassen?

Ved ynglesæsonens start kan man se, hvordan fuglene flyver til kassen med redemateriale. Derefter kommer den mere stille periode, hvor de ruger på æggene.

Der er ingen tvivl om, hvornår æggene klækkes og ungerne kommer ud. De gamle fugle flyver til kassen med mad til de sultne unger. Deres tiggelyde bliver stadig højere, jo større ungerne bliver.

Når ungerne er flyvefærdige, forlader de kassen. I den tid kan man se dem baske rundt i haven. De gamle fugle fodrer dem stadig. Det er ofte hannen, der står for det, da hunnen ofte hurtigt går i gang med et 2. kuld.

Hvis man er meget forsigtig, kan man kigge i kassen. Men pas på - der er en risiko for at kuldet opgives, hvis man forstyrrer for meget., og hvis ungerne er næsten udvoksede, kan man risikere, at de forlader reden før de er helt flyvefærdige.

Fremmede gæster

En gang i mellem kan man få besøg af flagermus i sin kasse. Lad dem sidde i absolut fred. Flagermus er meget følsomme over for uro. Også de mangler huller i træerne - måske mere end fuglene.

Man kan også opleve, at der er flyttet humlebier eller hvepse ind i kassen. Hvepse kan være et ubehageligt bekendtskab, og hvis boet skal fjernes, så gør det, inden det bliver for stort. Men husk også at hvepse gør nytte ved at æde mange skadelige insekter. Humlebier har ligesom fugle og flagermus svært ved at finde egnede boliger. Lad derfor flagermusene blive boende og hæng i stedet en ny kasse op i nærheden til fuglene.

Katte, egern og spætter kan plyndre redekasser. Den bedste beskyttelse er at hænge kasserne, så de ikke er let tilgængelige. For at hindre at ungerne fiskes ud af kasserne, kan der sømmes en 12-15 mm bred liste under flyvehullet indvendigt i kassen.

For at hindre spætter i at hakke sig vej ind i kassen, kan der sættes en lille galvaniseret metalplade op om indflyvningshullet. Disse plader kan købes i Naturbutikken.

Det kan ske at et kuld unger dør i kassen - tilsyneladende uden årsag. Måske har ungerne fået insektlarver o.a. føde, som er sprøjtet med insektgifte. I den fuglevenlige have bruger man ikke sprøjtegifte!

Bøger om fuglene i kassen

Vi har her nævnt nogle af de fuglearter, der kan yngle i redekasser. Vil du vide mere så læs i f.eks.

• Dybbro & Hjordt-Carlsen: Fuglehåndbogen (Politiken 1992)
• Génsbøl: Haven og fuglene (Gad 1992)
• Meltofte & Fjeldså: Fuglene i Danmark (Gyldendal 2002)

Som medlem i DOF får du automatisk tilsendt Naturbutikkens varekatalog, hvor du til fordelagtige priser kan bestille alt til den fuglevenlige have - f.eks. redekasser med kighul, kassette - og videobånd med fuglesang, foderbrætter, bøger om havens fugle, kikkerter etc.

Rovfugle er fascinerende. De er stærke, hurtige og majestætiske. Men hvad er det egentlig for en rovfugl, jeg lige har set?
Omkring 40 arter af rovfugle yngler i Danmark eller trækker til eller igennem landet hvert år. Så der er nok at vælge imellem, når man skal identificere en svævende silhuet på himlen.

Heldigivis behøver det ikke at være helt så vanskeligt. De mest almindelige rovfugle i Danmark kan inddeles i seks grupper:

Musvåge (og andre våger), Tårnfalk (og andre falke), Spurvehøg (og duehøg), Rørhøg (og andre kærhøge), Rød Glente (og andre glenter) og Havørn (og andre ørne).

Kan man skelne de seks grupper, så er man nået et langt stykke af vejen mod at kende sine rovfugle.

I udsendelsen 'Kend din rovfugl' gennemgår Knud Flensted de seks grupper og giver tips til, hvordan de hver især kendes bedst. Se udsendelsen her:

Som en hjælp til at øve dig, kan du downloade banneret med de seks rovfuglegrupper fra udsendelsen.

Download:
Billede
PDF