Fuglebrevkassen
Få svar på dine spørgsmål om fugle
Fuglebrevkassen er DOF's gratis spørgetjeneste for alle, der undrer sig over fugle - hvad enten du har set en ukendt fugle, hørt en ukendt fuglestemme eller ønsker vejledning om fodring og fuglekasser. Stil dit spørgmål i dag og få svar fra vores fugleeksperter.
Sådan fungerer det
-
Skriv dit spørgsmål – fx om en fugl, du har set, hørt eller fotograferet.
-
Det er vigtigt, at du skriver, hvor og hvornår du har gjort observationen - Det gør det lettere for os at hjælpe.
-
Send det til Fuglebrevkassen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
-
Du får svar inden for cirka 10 dage fra en af vores erfarne eksperter.
Alle spørgsmål behandles af DOF BirdLifes frivillige fuglekendere. De deler ud af deres store viden om arter, adfærd og fuglelivet i Danmark.
Mød eksperterne bag svarene
Bag Fuglebrevkassen står et hold af erfarne ornitologer og fuglekendere, som hver uge besvarer spørgsmål fra både medlemmer og andre fugleinteresserede.
Lene Smith – koordinator for Fuglebrevkassen og bindeled mellem brugerne og ekspertpanelet. Lene sørger for, at spørgsmålene når frem til de rette specialister, og at du får et hurtigt og præcist svar.
Henrik Wejdling, Jan Smidt og Rolf Lehrmann står for langt de fleste svar, og de supplerer hinanden med stor viden om alt fra feltbestemmelse til fuglestemmer og yngleadfærd.
“Vi modtager mange spændende spørgsmål – alt fra usædvanlige fuglestemmer til fugle, der dukker op i haver, hvor de normalt ikke ses. Det er en fornøjelse at hjælpe folk med at forstå fuglenes verden.”
Fuglebrevkassen samler viden fra hele Danmark
Siden Fuglebrevkassen åbnede i februar 2025, har mere end 500 danskere skrevet ind med spørgsmål om fugle. Henvendelserne kommer fra hele landet – fra Vestjylland til Nordsjælland, fra Esbjerg og Thisted til Næstved og Fredericia – og giver et levende indblik i danskernes interesse for fuglelivet omkring dem.
Mange af spørgsmålene handler om fugle, der er blevet observeret i haver, parker og skove, og som vækker undren hos både nybegyndere og erfarne fuglekiggere:
“Jeg så en stor brun fugl over marken – var det en glente eller en musvåge?”
“Hvorfor hører jeg en ugle synge midt på sommeren?”
“Kan det passe, at der sidder en vendehals på mit fuglebræt?”
Fuglebrevkassen modtager spørgsmål om alt fra artsbestemmelse og adfærd til fugletræk, yngletid og fodring, og mange vedhæfter billeder eller lydoptagelser for at få hjælp til bestemmelsen.
De mest populære spørgsmål følger ofte årstidernes rytme:
-
I vintermånederne spørger mange til ugler og småfugle ved foderbrættet,
-
Om foråret handler spørgsmålene om sangfugle, reder og yngleadfærd,
-
Om sommeren om fuglestemmer og unger,
-
Og om efteråret om gæs, glenter og fugletræk over Danmark.
Flere henvendelser handler også om fugleliv tæt på mennesker – fx fugle, der bygger rede i carporte, slår sig ned i skorstenene eller synger fra flagstænger i villahaver. Andre spørger til fugle, der dukker op uventet, som vendehalsen i haven eller rød glente over byen.
Det brede spænd i spørgsmålene viser, at Fuglebrevkassen samler viden fra hele Danmark og giver både erfarne fuglekiggere og nysgerrige nybegyndere mulighed for at lære mere om fuglelivet.
Herigennem bliver Fuglebrevkassen ikke kun et sted for svar – men et fælles rum for videndeling, naturglæde og fuglebegejstring.
Stor taknemmelighed og positiv feedback
Fuglebrevkassen modtager mange venlige tilbagemeldinger. Over 140 personer har skrevet direkte tilbage med en tak, når de har modtaget svar fra DOF’s eksperter.
Det viser, at der er et stort behov for en personlig og fagligt funderet fuglebrevkasse, hvor man hurtigt kan få hjælp og lære mere om fuglelivet omkring sig.
Stil dit eget spørgsmål
Har du selv set en fugl, du ikke kan genkende – eller undrer du dig over fuglenes adfærd, foder eller sang?
Så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og få svar fra DOF BirdLifes erfarne fugleeksperter.
Fuglebrevkassen er en del af DOF BirdLife, som arbejder for at beskytte fugle og natur i Danmark. Hver henvendelse er med til at øge vores fælles viden om fuglene – og bringer os tættere på naturen.
Et glimt af fuglene omkring os
Spørgsmål om udstyr til fuglekigning
Fuglebrevkassen er skabt til at hjælpe dig med spørgsmål om fugle – ikke om udstyr.
Hvis du har brug for rådgivning om kikkerter, teleskoper eller andet udstyr til at opleve fuglene, kan du i stedet kontakte Naturbutikken, som er en del af DOF BirdLife.
I Naturbutikken får du personlig vejledning af erfarne fuglekiggere, der selv bruger udstyret i felten. Her kan du prøve kikkerter og teleskoper, få råd om valg af forstørrelse, eller finde det rigtige udstyr til børn, begyndere eller den erfarne ornitolog.
Naturbutikken drives af DOF BirdLife, og alt overskud går direkte til arbejdet for fugle og natur i Danmark.
Fuglevenlig brak - en praksisnær guide
Agerlandets fugle er i voldsom tilbagegang, men nye landbrugsstøtteordninger kan lægge en dæmper på nedgangene i bestandene, hvis de udnyttes klogt.
Alle landbrug skal således fra 2023 udlægge mindst 4 % af deres omdriftsarealer til 'ikke-produktive formål'. Det kan være brak, blomsterbrak, bestøverbrak, bræmmer, lærkepletter, småbiotoper eller andre udyrkede landskabselementer som f.eks. småsøer.
Landbrugerne modtager fortsat det, der hedder 'grundbetaling' for arealerne, selv om der ikke dyrkes på dem. Hvis landbrugerne udlægger mere end de 4 %, kan de opnå yderligere støtte.
DOF's Landbrugsgruppe har udarbejdet en praksisnær guide til fuglevenlig brak, som du kan finde HER og du kan se en kort video om debs hovedbudskaber HER.
Guiden bygger på seks hovedanbefalinger:
1. Start dine brakarealer fra nul - de må ikke starte med græs
2. Spred halvdelen af brakarealet ud på ejendommen - læg resten som én mark
3. Udlæg våde lavninger på marken inklusive de nærmeste omgivelser (vibe-lavninger)
4. Placer brakstriber ind mod eksisterende natur eller til opdeling af store marker.
5. Udlæg lærkepletter i dine kornafgrøder
6. Bevar næringsfattige brakmarker samme sted flere år, flyt øvrige
Derudover gives fire forslag til, hvordan landbrugeren kan gøre mere for fuglene på de braklagte arealer:
- Etabler insektvolde i brakstriberne
- Vent med at afpudse marken til efter 15.9.
- Udlæg blomsterbrak-striber udvalgte steder - og slå dem tidligt om foråret
- Riv det afslåede materiale sammen, og læg det i et hjørne af marken
Endelig gennemgås udfordringerne og behovene hos fem rødlistede agerlandsarter, nemlig Vibe, Agerhøne, Sanglærke, Bomlærke og Gulspurv, og du kan se en oversigt over deres yngletidspunkter.
For dem, der måtte ønske at sætte sig ind i evidensen bag folderens anbefalinger, har Landbrugsgruppen også begået et referencenotat, der nøje gennemgår de kilder i den videnskabelige litteratur, som gruppen har støttet sig til.
I referencenotatet kan du bl.a. finde omtale af en tysk undersøgelse, der dokumenterer, at ved at målrette bare 3-5 o/oo af den tyske landbrugsstøtte mod vibepletter, vil den fortsatte tilbagegang i den tyske Vibebestand kunne stoppes. Det samme gælder utvivlsomt for danske forhold, og også for andre arter. I det hele taget dokumenterer referencenotatets mange videnskabelige kilder, at det kan lade sig gøre at vende den negative udvikling i agerlandsfuglenes bestande. Du kan finde referencenotatet HER.
24 videoer med havørne i Danmark 2014
Kom tæt på vores største rovfugl havørnen i videoer fra Dansk Ornitologisk Forenings ØrneTV fra 2014.
Her kan du opleve eller gense et skatkammer af scener fra vild natur, du ellers aldrig kunne se, hvis det ikke lige var for det redekamera, Dansk Ornitologisk Forening satte op i 2013 ved en havørnerede i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. Kameraet har givet mange tusinde mennesker ny viden og indblik i den fascinerende rovfugls familieliv, og det er vigtigt, så vi kan bevare havørnen i den danske natur.
Du kan opleve alt fra redebyggeri til æglægning for åben skærm, ringmærkning af de store unger, se de store unger lave flyveøvelser OG lære, hvordan havørnen går på toilettet. God fornøjelse og skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Se også videoer fra 2016 og 2015. Se også video med andre fugle i Danmark og videoer om at fodre fugle.
Havørne-tv fra DOF 2014 - sammenklip af sæsonen 1. del: Fra æg til kamp om byttet
Havørne-tv fra DOF 2014 - sammenklip af sæsonen 2. del: Smart skideteknik, levende bytte og store unger
VIDEO med det første havørne-æg fra 3. marts
Havørneliv i februar
Havørn lagde æg for åben skærm
Første æg klækker hos tv-havørnene
Ny havørneunge - den første fodring
To unger fodres for første gang
Harekilling som havørneføde
To små havørneunger skændes
Større havørneunger fodres
Havørn bringer levende blishøne til reden - Eagle brings live coot to nest
Uventet besøg i havørnereden
Sådan holder havørne reden ren for klatter
Havørneliv i regnvejr
Sådan holder havørne reden ren for klatter 2
Store unger alene i reden
Unger slås om fisk og så...
Toiletbesøg og flyveøvelser hos store havørneunger
Ringmærkning af havørnenes unger 2014
Tør man aflevere et bytte?
Nu flyver havørnens unger - 4. juli 2014
Første optagelse af flyvende havørneunge
SIDSTE VIDEO I ÅR: Havørnes store unger får mad MEGET hurtigt
Se video med havørne i Danmark 2016
10 videoer: Kom tæt på vores største rovfugl, havørnen, fra Dansk Ornitologisk Forenings ØrneTV 2016.
Her kan du opleve eller gense et skatkammer af scener fra vild natur, du ellers aldrig kunne se, hvis det ikke lige var for det redekamera, Dansk Ornitologisk Forening satte op i 2013 ved en havørnerede i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. Kameraet har givet mange tusinde mennesker ny viden og indblik i den fascinerende rovfugls familieliv, og det er vigtigt, så vi kan bevare havørnen i den danske natur.
Der er videoer fra 2016 herunder med havørneparrets fantastiske familieliv. Se mange flere spændende videoer fra 2015 og 2014. Du kan opleve unikke videoer med ægklækning for åben skærm, se de små dunede havørne-unger, se levende bytte som hornfisk og hare i reden, komme med til ringmærkning af de store havørne-unger OG lære, hvordan havørnen går på toilettet. God fornøjelse og skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Læs mere om DOF's Projekt Ørn. Se også video med andre fugle i Danmark og videoer om at fodre fugle.
2016
UNIKKE BILLEDER: Oplev de første minutter af en ny havørns liv
Fra hul i skal til dunet unge: Her kommer havørne-unge til verden
Når havørnenes mad stikker af hen over ryggen på mor ørn
Levende blishøne stikker af fra havørnes kløer
Havørnes unger får ring på 2016
Havørne-ungers vilde flyveøvelser (og en enkelt langskid over redekanten)
Havørnes unger får levende fisk, men hvad gør man lige med den?
Havørne-unger hiver i hver ende af fisk
Havørnes unger forlader reden
Havørnen - den flyvende dør er vores største rovfugl
23 videoer med havørne i Danmark 2015
Kom tæt på vores største rovfugl havørnen i fascinerende videoer fra Dansk Ornitologisk Forenings ØrneTV 2015.
Her kan du opleve eller gense et skatkammer af scener fra vild natur, du ellers aldrig kunne se, hvis det ikke lige var for det redekamera, Dansk Ornitologisk Forening satte op i 2013 ved en havørnerede i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på Lolland. Kameraet har givet mange tusinde mennesker ny viden og indblik i den fascinerende rovfugls familieliv, og det er vigtigt, så vi kan bevare havørnen i den danske natur.
Der er 23 videoer fra havørneparrets fantastiske familieliv. Se mange flere spændende videoer fra 2016 og 2014. Du kan opleve alt fra redebyggeri til æglægning for åben skærm, levende blishøns, der stikker af, ringmærkning af de store unger OG lære, hvordan havørnen går på toilettet. God fornøjelse og skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Læs mere om DOF's Projekt Ørn. Se også video med andre fugle i Danmark og videoer om at fodre fugle.
2015
Da havørnenes æg forsvandt - 2015 var et dramatisk år i havørnereden
Havørne viser deres første æg
De første billeder: Havørnenes 2 æg
Havørneparret i marts: 2 æg får ny rugemor
Æggetyv stjal havørnes æg
SENSATIONEL VIDEO afslører æggetyv i havørnereden!
Havørnepar flyver nye grene til rede efter æggetyveri
Havørn lægger nyt æg for åben skærm efter mårs æggetyveri
Havørn lægger sit 2. æg for åben skærm - hannen ser med
2 sene havørne-æg får ny rugemor i maj
Havørn æder blishøne - White-tailed eagle eats coot
Havørn går på toilettet midt i rugningen
Ny unge hos havørne-par fra DOF's web-tv
Lille sensation: 2 sene unger hos havørne efter æggerov
SKØN VIDEO: 2 nye små havørneunger får helt frisk hornfisk
Havørn spidder unge på klo - Chick impaled on white-tailed eagle's claw
Dødsdømt hornfisk spræller forgæves hos havørne
Ballade i havørne-reden: Morgensur havørne-far siger nej til mutter
4 havørne samlet til ålegilde i reden
HER ER BEVISET: Havørnenes unger er fløjet fra reden
2 store havørne-unger flyver
Stir en havørne-unge i øjnene - white-tailed eagle's chick stares back
Så er det ud af reden, farmand!
ØrneTV 2025 er slukket efter en vellykket sæson, som du kan læse meget mere om HER.
Tusind tak til alle jer, som har kigget med og støttet vores live-steam fra ørnenes hjem i Fugleværnsfondens reservat i Saksfjed-Hyllekrog.
Snart kravler holdet bag Projekt Ørn op i redetræerne og gør klar til en ny sæson med WEB-kameraer.
Vi håber, I har lyst til at følge med igen i den kommende 2026-sæson.
Hvem er hvem?
Et af de mest stillede spørgsmål i ØrneTV's kommentarspor handler om, hvordan man kan kende de voksne havørne fra hinanden. Her er de tydeligste forskelle:
Hun er ringmærket på det ene ben, har to sorte pletter på halens overside, et mørkere hoved og hals end hannens. Hendes hale har en skade i venstre side. Derudover er hun større og kraftigere end hannen.
Han er Ikke ringmærket, har tre sorte pletter på halens overside, et lysere hoved og hals end hunnen. Han har ingen skade på halen, er mindre og har et knap så brysk look som hunnen.
Hvornår blev æggene lagt?
Første æg blev lagt lørdag 1. marts kl. 18.48. Det klækkede mandag 7. april kl. 16:09 efter 36 dage, 21 timer og 21 minutter. Andet æg blev lagt onsdag 5. marts kl. 14:39.
