Det kan være meget svært at fotografere dværghornuglen, som kun er aktiv, når mørket for alvor er brudt frem. Men en af de fremmødte fuglekiggere i Græsted, hvor den for Danmark meget sjældne fugl i disse dage opholder sig, er lykkedes med at tage et termografisk billede. Den lysende prik er dværghornuglen, der ellers oftest kun høres. Foto: Carsten Lønberg, DOFBasen. 

Maj er den ultimative måned for fuglekiggere. På selv de mest uoplagte og overraskende steder og tidspunkter kan man være heldig at få sig et vaskeægte fuglebingo!

Torsdag aften i sidste uge skete netop det for sognepræsten i Græsted, Ole Backer Mogensen, der til dagligt arbejder i Græsted Kirke. 

- Jeg var kommet hjem fra mit sommerhus og skulle lufte hunden sent torsdag aften. På turen hører jeg en uvant lyd. I pinsen er der veterantraf i byen, og Græsteds lydbillede kan derfor være præget af mekanik og motorer. Det er derfor ikke utænkeligt, at lyden kunne være mekanisk. Jeg lægger dog hurtigt mærke til, at lyden kommer fra kirken, og ikke fra veteransbilmarkedet, fortæller præsten. 

Nattens lyd fortsætter ufortrødent ved kirken, og Ole beskriver den som ganske insisterende, taktfast, og ja –  mekanisk.  

- Jeg tror først, at et alarmsystem er gået af i kirken. Jeg opdager dog hurtigt, at lyden ikke kommer inde fra kirken, men i stedet fra kastanjetræet to meter fra derfra. Jeg henter min kone, da hun ikke skal blive unødvendigt nervøs for min lange gåtur med hunden en sen aften. Vi stiller os foran træet og diskuterer, om det mon kan være en drone, der udsender et signal for at blive genfundet. 

Nu står ægteparret så foran kastanjetræet midt om natten og lytter til noget umiddelbart ubestemmeligt. Der skal dog ikke gå længe før lyden, eller fuglen, beslutter sig for at flyve videre, hvad de begge bemærker.  

- Vi bemærker pludselig, at lyden bevæger sig fra kastanjen og videre til præstegårdshaven, hvor den fortsætter. Vi har stadig ikke set fuglen fysisk, men vi tænker her, at lyden ikke kan være mekanisk, men må være biologisk. 

Det må være en ugle! 

Ole har stadig ikke begreb om, hvad han har hørt, men ægteparret hører fuglen igen de følgende aftener. Lørdag aften er der gæster på besøg, og fuglen er lige så aktivt syngende som de to forrige dage. 

- Min kone får øje på en lille fugl. Vi får optaget en masse lyd, så vi har noget at gå videre med. Vi prøver også en fuglebestemmelsesapp, men den har ingen anelse om, hvilken fugl det er. Vi kan ikke slippe vores lille opklaringssag, og søndag går det op for os, at det må være en ugle. Jeg kender natuglen og dens mekaniske lyde og dens adfærd, så selvfølgelig må vores lyd også stamme fra en ugle af en slags.  

Da sognepræst Ole Backer Mogensen hører en meget uvant lyd ved sin kirke i Græsted begynder en længere mission. Han må vide, hvad det er, han flere nætter i træk hører. Med hjælp fra sin kone og internettet finder han frem til, at det er den meget sjældne dværghornugle, der pludselig er begyndt at synge i den nordsjællandske nat. Foto: Privatfoto. 

Det er dog ikke svar nok. Ægteparret kan fortsat ikke slippe lyden og tanken om, hvilken ugle den mon kommer fra. De gennemgår internettet for uglelyde, og pludselig er der noget, der vækker genklang: sangen fra en dværghornugle. 

- Vi finder dværghornuglens sang og genkender med det samme den lyd, der har naget os de sidste snart mange aftener. Vi søger efter informationer om dværghornuglen og finder hurtigt frem til, at det næsten ikke kan passe, da den slet ikke burde opholde sig her i landet. Vi får dog kontakt til en fugleekspert, og sender ham lyd fra uglen.

Fuglekiggere på valfart 

Eksperten slår fast, at den er god nok. Senere, natten til mandag, meldes dværghornuglen ud på DOFbasen. Da der natten til tirsdag er udsigt til, at uglen igen vil synge i mørket, dukker flere hundrede ornitologer op for at se og høre den eksotiske ugle.

- Som lægmand var det rart at få stadfæstet mistanken af en ekspert. Og det har været sjovt at være vidne til det store optrin, uglen har skabt, og den glæde, den har bidraget med. At en så sjælden fugl skulle dukke op lige ved kirken i Græsted, er jeg taknemmelig over. Jeg har flere gange tænkt, om vi fandt fuglen, eller om det i virkeligheden var den, der tiltrak os med sit lokkekald. Jeg kan kun anbefale at bevare nysgerrigheden og reagere på den. Slå aldrig en ubestemmelig lyd hen, men få den undersøgt. Hvis vi kan finde en sjælden fugl i Græsted, kan alle nok finde en.

En af mange birders, der var kørt mod Græsted for at opleve fuglen, er biolog i DOFBirdLife, Joakim Matthiesen.

- Det er en super fed ugle, som mange har stiftet bekendtskab med i Sydeuropa. Den er ikke meget større end en knyttet hånd. At få muligheden for at høre sådan en fugl i Danmark er en stor oplevelse – og ikke én man bare lige får hver dag. 

Når en så sjælden fugl som dværghornuglen bliver observeret i Danmark, går der ikke længe, før et stort antal fuglekiggere rykker på sig. Flere aftener har flere hundrede ornitologer været samlet i Græsted for at høre den lille dværghornugles sang. Foto: Joakim Matthiesen. 

Det er blot syvende gang at dværghornuglen, der har sin nordligste yngleudbredelse i Frankrig, bliver set i Danmark.

Og det er første gang siden 2003, at den bliver længe på samme lokalitet.

- I 2003 sad der en dværghornugle i Filsø i omkring en måned. Ligesom uglen i Græsted blev den et tilløbsstykke for ornitologer. Det er en meget lille ugle, der er udpræget nataktiv i modsætning til andre ugler, som også kan være aktive i skumringen. Om dagen skjuler den sig, hvad den egentlig også gør om natten. En syngende, stationær fugl er derfor den bedste mulighed for at opleve dværghornuglen.

Varmere klima, flere dværghornugler?  

Tidligere i år blev det en erkendelse, at sneuglen var uddød fra Sveriges natur.

Der blev peget på varmere vintre som følge af klimaforandringerne som en af årsagerne. Det er nærliggende at forestille sig, at andre fugle, herunder ugler, der normalt holder til sydpå, tilgengæld vil rykke nordpå i takt med temperaturstigningerne. 

- I teorien vil organismerne rykke sig op ad temperaturgradienten som følge af varmere vejr. Man kan forestille sig et bjerg, hvor alle arter er tilknyttet et særligt sted på bjerget, og i takt med varmen vil organismerne rykke sig et skridt op for at kompensere, siger Joakim Matthiesen.

Direkte adspurgt, om vi kan forvente at dværghornuglen bliver en dansk ynglefugl, siger han, at der nok er lidt vej igen.

- Vi ser, at flere fugle begynder at ekspandere nordpå i takt med varmere vejr. Sidste år observerede vi, ret ekstraordinært, to blå glenter, der forsøgte at yngle langt ind i vinteren i Danmark. Det er dog ikke kun varmere vejr, der spiller ind. De danske sommernætter med sine få timers mørke vil højst sandsynligt betyder kortere fourageringstid for en så nataktiv fugl som dværghornuglen. Det er heller ikke ubetydeligt med den øgede trækdistance, som den ville få ved at rykke herop til os i Danmark. 

Natten til torsdag sad dværghornuglen fortsat og sang i Græsted. Hvor længe den bliver, kan man ikke vide, så reager på nysgerrigheden og kom af sted!