Ornitologisk sensation: topskarv har ynglet for første gang nogensinde i Danmark

I en årrække har antallet af observerede topskarver i Danmark været stigende, men først i år har et par ynglet herhjemme. Denne unge er, sammen med en søskende, kommet til verden på Hirsholmene i Kattegat. Foto: Frede Jakobsen.

I selskab med en koloni på omkring 600 par skarver har et ynglepar af den sjældne topskarv denne sommer fået to unger på øgruppen Hirsholmene i det nordlige Kattegat.

Det er første gang, at topskarven, der primært yngler på klippekyster i Norge, Frankrig og på De Britiske Øer, som huser Europas største bestande, har fået unger på vingerne i Danmark.

- Sammen med en medarbejder fra Naturstyrelsen skulle jeg i april oliere et antal skarvreder på Hirsholmene som led i reguleringen af arten, da jeg fik øje på topskarven, som lå på rede mellem skarverne. Jeg har fritidsbolig på Hirsholm, og jeg kender topskarven, der de senere år har optrådt på stenøerne og skærene i mindre, men voksende antal, siger Frede Jakobsen, der har fulgt yngleparret på øgruppen hele sommeren. Han hjælper Naturstyrelsens opsynsmand med optælling og regulering af øgruppens skarver.

Havets og klippekystens skarv

Midt i maj var der to unger i topskarvernes rede, og her i sensommeren er ungerne flyvefærdige og opholder sig i farvandet omkring Hirsholmene.

I Danmark er topskarven en fåtallig art, som primært ses langs Vestkysten og omkring de store havne, men særligt Skagen og den nordlige del af Kattegat byder på observationer af topskarver. Enkelte ses også langs kysten af Nordsjælland.

De seneste 10 år er der noteret et stigende antal topskarver om foråret på træk i havet omkring Grenen i Skagen. Og det lå i havluften, at arten kunne indlede en kolonisering af stenøerne i det nordlige Kattegat.   

En nær slægtning

Topskarven er slankere og mere spinkel end skarven.

Dens næb er tyndere, og den syner mørkere end skarven i fjerdragten med tydelige gule mundvige i yngledragten.

I yngletiden har en voksen topskarv en kæk fjertop på issen, som har givet arten dens navn.

Topskarven er i langt højere grad end skarven knyttet til havet, hvor den fanger sin føde af tobis, sej, ulk og andre saltvandsfisk.

 

 

Topskarven optræder stort set aldrig i søer, vandløb og fjorde, som skarven gør.

Europas bestand af topskarver er væsentligt mindre end bestanden af skarver.

Der yngler færre end 80.000 par topskarver på Nordeuropas klippekyster.

Rekordstort antal omkring Skagen

- Sidste år var der rekordmange topskarver, der trak forbi Grenen. I alt blev der talt 176 fugle, og på en enkelt dag sås hele 32 topskarver. I 2004 blev det første ynglefund registreret i Sverige, og her har bestanden været støt stigende lige siden, så der nu er flere end 1.500 ynglepar med de fleste i Bohuslän på den nordsvenske vestkyst, siger Simon S. Christiansen, der er forstander og naturvejleder på Skagen Fuglestation og fortsætter:

- Selvom bestanden på den svenske side af Kattegat er steget eksplosivt, er det alligevel overraskende, at det første ynglepar nu er konstateret i Danmark, hvor vi ikke har klipper. Men stenøerne Hirsholmene, der huser en solid bestand af de almindelige skarver, har altså været attraktive nok for arten til at slå sig ned her. Det bliver spændende at følge topskarven de kommende år for at se, om arten vil etablere sig i stigende omfang i Kattegat. 

10 års tilløb til familieliv

Naturstyrelsen, der står for driften og administrationen af de statsejede Hirsholmene, overvåger øgruppens fuglebestande, og siden 2017 er der hvert år observeret topskarver på stenøerne. Særligt Stålhage på sydøstspidsen af hovedøen Hirsholm, der er øgruppens eneste beboede og bebyggede ø, har tiltrukket rastende topskarver. Denne del af øgruppen består af kæmpestore sten, der kan minde om stueetagen af et fuglefjeld.

- I lyset af 10 år med topskarver på Hirsholmene havde vi forventet et ynglefund af arten på et tidspunkt. Vi vil holde et særligt vågent øje med topskarven de næste ynglesæsoner, siger Bjarke Huus Jensen, der er biolog i Naturstyrelsen Vendsyssel.

Han minder om, at Hirsholmene sammen med Bulbjergs stejle knold af kalk i Nordvestjylland er Jyllands bedste bud på en lokalitet med ynglende fuglefjeldsfugle. Tidligere har der også ynglet rider, hvis bestande normalt hører stejle klippekyster omkring Nordatlanten til, på Hirsholmene, og øerne huser Danmarks største bestand af tejster, der er små alkefugle.

Hold hånden over sjældne skarver

I DOF BirdLife glæder man sig over, at topskarven med succes har ynglet i Danmark, efter at arten flere gange er observeret på Hirsholmene under omstændigheder, der tyder på yngleforsøg.

”Da topskarven yngler i et område på Hirsholmene, hvor skarver bliver bekæmpet meget intensivt, har vi anmodet Naturstyrelsen om at være særlig opmærksom på topskarverne og tage hensyn til de sjældne ynglefugle, når der reguleres skarver”, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife, og som har stor ros til Frede Jakobsen, der fandt topskarvens rede i skarvkolonien.

DOF BirdLifes ønske om hensyntagen til den sjældne topskarv vil blive taget op i skarvarbejdsgruppen under vildtforvaltningsrådet, oplyser Knud Flensted.

Yderligere oplysninger:

Simon S. Christiansen, forstander og naturvejleder, Skagen Fuglestation, DOF BirdLife.

Tlf. 40 21 73 14.

Knud Flensted, biolog DOF BirdLife.

Tlf. 21 24 22 75.

Frede Jakobsen, fugletæller.

Tlf. 60 63 55 12.

Bjarke Huus Jensen, biolog Naturstyrelsen Vendsyssel.

Tlf. 72 54 39 89, 21 61 83 02.