Den smukke rødstjert er en succes i Danmark, hvor den over en årrække har bredt sig mod vest. Men bestanden kan udvikle sig langt mere, hvis flere områder bliver omlagt til urørt skov. Det holder DOFBirdLife øje med i projektet Fugle i Ny Natur. Foto: Jan Skriver. 

Rødstjerten er en af de første sangfugle på morgenkvisten. Allerede en time eller to før solopgang indleder den dagens første strofer som en af de mest morgenfriske i koret af forårets fugle. Og i denne tid kan den høres over stort set hele landet.

I projektet Fugle i Ny Natur (FiNN) vil DOF BirdLife belyse, hvordan de kommende års omlægning til mere natur vil indvirke på bestandene af en lang række arter af blandt andet skovfugle. Rødstjerten er en af de markante arter i den sammenhæng.

For få årtier siden var rødstjerten tæt knyttet til de østlige dele af Danmark med de ældre løvskove og parker i Nordsjælland og Dyrehaven nord for København som dens absolutte højborg. De senere år har rødstjerten bredt sig mod vest og nord i Jylland.

Løvskov og gamle haver, tak

Hvad vil de næste årtiers plantning af ny skov og en større andel af urørte skovområder betyde for den danske bestand af rødstjerte? Det er blandt spørgsmålene i projektet Fugle i Ny Natur.

- Fokus på løvskov i stedet for nåleskov og en større andel af urørt naturskov, hvor træerne får lov til at blive gamle og hullede, inden de falder om og rådner, vil bane vejen for flere ynglepar af rødstjert. Ikke kun en ændring i skovbilledet fra nåletræer og produktionsskov til mere løv og naturskov i flere danske skovområder er en fordel for rødstjerten. Den flytter også i stigende grad ind i danske haver og villakvarterer, når vegetationen bliver højere og mere fuglevenlig, siger Joakim Matthiesen, biolog i DOF BirdLife og en af de ansvarlige for projektet.

Tørke i troperne gav tilbagegang

I 1970’erne og 80’erne var rødstjerten i tilbagegang overalt i Europa. Ekstrem tørke i Sahel-zonen, der er et bredt geografisk bælte syd for Sahara i Afrika, hvor mange af Europas sangfugle holder vinter, gav knaphed på de insekter, som rødstjerten er afhængig af.

Det var sandsynligvis en del af forklaringen på tilbagegangen.

- Noget tyder på, at rødstjerten har været i stand til at tilpasse sig nye forhold og har nydt godt af mere løvskov i Danmark. At rødstjerten har været tilpasningsdygtig, har givet den ny medvind siden lavpunktet dengang i 1970’erne. I Danmark kan vi dog generelt konstatere, at mange af løvskovens fuglearter har været pressede gennem de seneste årtier. Vi håber, at de kommende års øgede arealer med skov og de urørte skove kan blive et vendepunkt, så vi ser fremgang hos flere skovfugle, ligesom det er sket for rødstjerten, siger Joakim Matthiesen.

Rød hale giver blåt stempel

Rødstjerten er på mange måder med til at give skoven og haven sit blå stempel, når den med sin rustrøde hale afslører sin tilstedeværelse. Hvor rødstjerten yngler, er der et rigt insektliv og en variation i vegetationen. Den yngler ikke i monotone nåleskovskulturer.

- Folk er meget opmærksomme på rødstjerten, der med sin farvestrålende fjerdragt virker eksotisk i den danske natur. Det er noget særligt ved at huse rødstjerten i sin have. Men den er ofte meget sky og færdes tit under radaren, selv om man hører den synge fra en høj sangpost. Det bliver spændende at se, om den kan blive ligeså tillidsfuld som solsorten, der engang var en sky skovfugl, men som blev Danmarks mest almindelige og udbredte fugl i haverne, siger Joakim Matthiesen.

Yderligere oplysninger:

Joakim Matthiesen, biolog i DOF BirdLife.
Tlf. 21 73 91 30.