DNA-analyser af ørnefjer har løst en mordgåde og kan snart tegne et stamtræ

torsdag 25. oktober 2018
Forskere fra Københavns Universitet er ved at DNA-analysere hundredvis af danske kongeørnefjer, der er samlet af den nordjyske ringmærker Jan Tøttrup Nielsen. DNA-analyserne kan gøre ornitologer til både detektiver og slægtsforskere, der kan bidrage til at afsløre forbrydelser i naturen og fortælle detaljer om ørnenes familieforhold og færden i landskabet.
Af Jan Skriver
kongeorndusor
En fredet kongeørn fundet dræbt af skud ved Limfjorden i 2016 kunne identificeres som en dansk ynglefugl takket være DNA-analyse. Foto: Jan Tøttrup Nielsen
 

12. marts 2016 blev en kongeørn fundet død på bredden af Limfjorden vest for Hals. Røntgenfotos viste, at ørnen var skudt på tæt hold med et haglgevær.

DNA-analyser af ørnens fjer afslørede senere, at den dræbte ørn, som havde været død i flere måneder, var hannen i det ynglepar i Tofte Skov i Lille Vildmose, som fik en unge på vingerne i ynglesæsonen 2015.

”Teknikken bag DNA-analyserne er i dag så god, at vi kan undersøge gamle fjer ved at tage DNA af skaftet på fjeren. Det gjorde os i stand til at sige med sikkerhed, at den skuddræbte kongeørn fra Limfjorden kom fra skoven i Lille Vildmose. Der er store perspektiver i at DNA-analysere fjer som et led i overvågningen af en given fuglebestand. Vi behøver nu ikke længere at forstyrre og fange fuglene og tage blodprøver for at påvise et slægtskab og en oprindelse. Bare vi har en fjer, kan vi skaffe en gren til stamtræet over eksempelvis den danske bestand af kongeørne”, siger ørneforskeren Anders P. Tøttrup, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Fjer fører til tungtvejende viden

Indtil nu er der DNA-analyseret 80 kongeørnefjer, der er samlet i redeområderne på de lokaliteter, som i en årrække har huset Danmarks faste ynglebestand af kongeørn.
På den måde er det dokumenteret, at der i en periode har været meget stor udskiftning af magerne i ørneparret i Tofte Skov. Måske er otte forskellige kongeørne i spil i Tofte Skov-parret.

Det kan endnu ikke påvises, hvor de fleste af disse kongeørne er blevet af. Men det kan konstateres, at hannen fra 2015-ynglesæsonen i Tofte er den skudte ørn, som blev fundet i marts 2016 på bredden af Limfjorden, og som var klækket i Hals Nørreskov i 2012.

Grene til kongeørnens stamtræ

Ringmærkeren og rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen har siden 2005 samlet flere end 800 fjer fra danske kongeørne. Han er pionéren i felten bag DNA-projektet.

Alle Jan Tøttrup Nielsens fjer er arkiveret i kuverter med dato, årstal og lokalitet, så de kan DNA-analyseres, når lejlighed byder sig.

”Det er utroligt spændende og perspektivrigt, at man nu ved hjælp af ny teknik kan dokumentere, hvor de forskellige ørne stammer fra. Suppleret med ringmærkning er DNA-analyser et meget pålideligt værktøj til ny viden og en bedre beskyttelse af kongeørnene”, siger Jan Tøttrup Nielsen.

Den nordjyske ringmærker fandt i 2005 i Børglum Klosterskov en halefjer fra en ung kongeørn han. Denne fjer er godt 10 år senere blevet DNA-analyseret, og det viser sig, at den stammer fra den hanørn, der som voksen blev en del af yngleparret i Hals Nørreskov.

Da den unge kongeørn var i lømmelalderen har den altså sandsynligvis været på rundtur i Vendsyssel og opholdt sig i Børglum-skoven en tid, inden den stiftede familie i Hals.

Stabile familier i Hals og Høstemark

De foreløbige DNA-resultater fortæller også, at kongeørneparrene i Høstemark Skov i den nordlige del af Lille Vildmose og parret i Hals Nørreskov har været stabile i en lang årrække.

Ved hjælp af fjeranalyserne kan forskerne dokumentere, at hunnen i yngleparret i Høstemark Skov er det samme individ i perioden 2004-2015, mens hannen i Hals Nørreskov-parret er den samme i perioden 2009-2015.

Det har også vist sig, at Høstemarkørnene har været ophav til den kongeørn hun, som i 2008 ynglede ved Overgaard Gods syd for Mariager Fjord, men som pludselig forsvandt.

Gåden om de danske kongeørnes ophav

”Vi vil fortsætte med at analysere flere fjer fra de danske kongeørne, så vi endnu mere præcist kan kortlægge slægtskabet mellem individerne i bestanden. Vi håber også at kunne påvise, hvor de danske kongeørne, der indvandrede og slog sig ned i Nordjylland i slutningen af 1990’erne, stammer fra. Det kræver, at vi får fjer fra norske, svenske og tyske kongeørne, så vi kan sammenligne deres DNA med de danske ørnes”, siger Anders P. Tøttrup.

Udover DNA-analyserne af ørnefjerene står forskeren også bag det GPS-projekt, der skal afsløre, hvor unge danske kongeørne trækker hen, efter at de har forladt deres redeområder. Foreløbig er der sat GPS-sendere på fire unge kongeørne, som har givet ny viden om de store rovfugles færden i landskabet. To af senderne er fortsat i funktion.

Både DNA-analyserne og GPS-projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Høstemark Skov og Tofte Skov, som er kerneområder for de ynglende kongeørne i Danmark.

Yderligere oplysninger:

Anders P. Tøttrup, lektor PhD, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Tlf. 51 82 69 88.
Email: aptottrup@snm.ku.dk

Jan Tøttrup Nielsen, ringmærker.
Tlf. 60 92 45 38.
Email: jtngossph@mydsl.dk