Skuddræbt kongeørn var hannen i yngleparret på Danmarks første kongeørnelokalitet

torsdag 22. februar 2018
DNA-analyser af fjer har afsløret, at den kongeørn, som i marts 2016 blev fundet død ved Limfjorden, er hannen fra det succesfulde 2015-ynglepar i Tofte Skov i den fredede Lille Vildmose. Et ynglepar færre er en katastrofe for den i forvejen meget sjældne ynglefugl i Danmark.
Af Jan Skriver
Skuddraebt kongeorn han skyllet i land pa Limfjordens bred marts 2016 foto Jan Tottrup Nielsen WEB
Den skuddræbte kongeørn fra 2016 er DNA-testet og bevist at være hannen fra et ynglepar i Nordjylland. Foto: Jan Tøttrup Nielsen
 

DNA-analyser af kongeørnefjer har afsløret, at den skuddræbte kongeørnehan, som 12. marts 2016 blev fundet på bredden af Limfjorden vest for Hals, var hannen i det ynglepar i Tofte Skov i Lille Vildmose, som fik en unge på vingerne i ynglesæsonen 2015.

- Vi kan med sikkerhed fastslå, at den dræbte ørnehan, der var ringmærket, var en succesfuld dansk ynglefugl fra Tofte Skov, der tilbage i 1998 lagde scene til Danmarks første ynglende kongeørne, siger ørneforskeren Anders P. Tøttrup, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

- Vi har DNA-analyseret 70 kongeørnefjer, der er samlet i redeområderne på de tre lokaliteter, som i en årrække har huset Danmarks faste ynglebestand af kongeørn. På den måde kan vi dokumentere, at hanørnen i yngleparret i Tofte Skov var det samme individ i perioden 1997-2008. Derefter forsvinder denne han i pionerparret, og i årene 2009-2016 er der meget stor udskiftning i ørneparret i Tofte Skov. Måske er 8 forskellige kongeørne i spil i Tofte Skov-parret. Hvor de fleste er blevet af, kan vi ikke sige noget om. Men vi kan nu med sikkerhed konstatere, at hannen fra 2015-ynglesæsoneni Tofte er den skudte ørn, som blev fundet i marts 2016 på bredden af Limfjorden, og som var klækket i Hals Nørreskov i 2009, siger Anders P. Tøttrup.

Første grene i kongeørnens stamtræ

DNA-analyserne af de 70 ørnefjer, der er indsamlet af ringmærkeren og rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen, fortæller blandt andet, at kongeørneparrene i Høstemark Skov i den nordlige del af Lille Vildmose og parret i Hals Nørreskov i Sydøstvendsyssel er stabile i en lang årrække.

I yngleparret i Høstemark Skov kan forskerne ved hjælp af fjeranalyserne dokumentere, at hunnen i yngleparret er det samme individ i perioden 2004-2015, mens hannen i Hals Nørreskov-parret er den samme i perioden 2009-2015.

- På baggrund af vores analyser antager vi, at yngleparrene i Høstemark Skov og Hals Nørreskov har dannet par i en lang årrække uden en tilsvarende stor udskiftning, som Tofte Skov-parret har været udsat for. Vi vil nu fortsætte med at analysere flere fjer fra de danske kongeørne, så vi kan kortlægge slægtskabet mellem individerne. Vi håber også at kunne påvise, hvor de danske kongeørne, der indvandrede og slog sig ned i Nordjylland i slutningen af 1990’erne, stammer fra. Forhåbentlig vil vi om nogle år at blive i stand til at udarbejde et stamtræ for hele Danmarks bestand af kongeørne, siger Anders P. Tøttrup.

Udover DNA-analyserne af ørnefjerene står forskeren også bag et GPS-projekt, der skal afsløre, hvor unge danske kongeørne trækker hen, efter at de har forladt deres redeområder.

Foreløbig er der sat GPS-sendere på tre unge kongeørne, som har givet ny viden om unge kongeørnes færden i landskabet.

Både DNA-analyserne og GPS-projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Høstemark Skov og Tofte Skov, som er kerneområder for de ynglende kongeørne i Danmark.

Katastrofalt drab

I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) finder man det katastrofalt for en meget sjælden rovfugleart, når der sker illegal bekæmpelse, som kan true en bestand.

- På grund af det ulovlige skuddrab på ørnehannen har Danmark mistet et meget værdifuldt ynglepar, der har bidraget til kongeørnens etablering her i landet. Kongeørnen har i særlig grad brug for ro og beskyttelse for at blive permanent som ynglefugl i Danmark. Skuddrabet har foreløbig resulteret i en nedgang i ørnenes frugtbarhed. Der har ikke været ynglesucces i Tofte Skov, siden ørnehannen blev skudt, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

Trods intens efterforskning og en dusør på 50.000 kroner er skuddrabet fortsat uopklaret, men nu kender man ørnens forhistorie.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 33 28 38 33. Mobil: 21 24 22 75.

Anders P. Tøttrup, lektor PhD,
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Tlf. 51 82 69 88.
Email: aptottrup@snm.ku.dk