I årene 1975-78 var vi flere der uafhængigt af hinanden begyndte at arbejde seriøst med storkene i Danmark. Tommy Dybbro indsamlede optællingsdata om storkene for Zoologisk Museum og fra 1975 var Hans Skov Tommys forlængede arm i dette arbejde. 
Fra 1976 begyndte Hans Skov at istandsætte gamle forfaldne storkereder og opsætte nye, og aflæsning af storkeringe blev føjet til fra 1978. I april 1978 fik Inger Bruun, Fovslet ved Kolding, den første stork i pleje og dermed var Storkeplejestationen grundlagt.

Inspireret af tyskernes Storkegruppe, blev i oktober 1978 en dansk Storkegruppe dannet med rod i Dansk Ornitologisk Forening. Gruppen, der altid har været en arbejdsgruppe - typisk bestående af 5-6 aktive medlemmer har haft følgende opgaver:

  • - Optælling af ynglebestanden.
  • - Registrering af ankomst og afrejsetidspunkter.
  • - Istandsætning af gamle storkereder og opsætning af nye.
  • - Pleje af tilskadekomne storke med henblik på genudsætning i naturen.
  • - Fra 1981- ringmærkning af storkeunger i samarbejde med Zoologisk Museum.
  • - Kontrol og aflæsning af ringmærkede storke der besøger Danmark.
  • - Udpegning af farlige elmaster nær beboede storkereder og sikring af disse i samarbejde med de lokale elforsyningsselskaber.
  • - Deltagelse i internationalt netværk vedr. storke.
  • - Indsamling af data om sort stork i Danmark (koordinator Jørgen Jensen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).
  • - Har gennemført to habitatsundersøgelser (Bolderslev i 1988 og Vesløs i 1992) for at finde ud af hvad der skal til for at man kan tale om en god storkelokalitet.
  • - Indsamling af historiske data om den hvide stork i Danmark

 

Mere information

Tab af biodiversitet - en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen

I dag er biodiversiteten mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse.
Globalt er bestandene fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr faldet med 58% siden 1970. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet nu er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. MEN der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv, viser erfaringer fra tidligere indsatser. Det kræver en politisk indsats!

DOF BirdLife har udarbejdet to manualer, som trin for trin guider interesseorganisationer i arbejdet med at mainstreame biodiversitet.

Mainstremaning Biodiversitet