Kirkeuglen yngler i dag ofte i gamle staldbygninger, hvor mennesker hjælper den med at overleve. Den lille ugle er meget presset i Danmark, fordi der mangler gnavere i vores landskaber. Foto: Jan Skriver.
Krisen kradser for kirkeuglen.
Den lille ugle hænger dog i med det yderste af kløerne. De seneste år er bestanden vokset fra 9 til 16 ynglepar, alle i Jylland. Men hvis arten skal have en fremtid i det danske landskab, kræver det en aktiv indsats med pleje af de områder, hvor kirkeuglen fanger sin føde. Der skal komme markant flere gnavere i naturen, påpeger en ugleekspert.
- Den danske bestand af kirkeugle ligger i respirator i den forstand, at den vil uddø langsomt, hvis ikke uglerne fik supplerende føde i form af daggamle kyllinger. Mange af de tilbageværende ynglepar er helt afhængige af fodringen i Projekt Kirkeugle, siger Lars Bo Jacobsen, der er biolog og ringmærker. I mere end fire årtier har han fulgt den danske bestand af kirkeugler tæt.
Alvorlig mangel på mus
Sammen med forskere fra universiteterne i Aarhus og København har han dokumenteret, at kirkeugler, som selv må fange al deres føde i form af mus og insekter, får færre unger på vingerne, end det er tilfældet for ynglepar, som bliver fodret med kyllinger.
- Kirkeuglepar, der fik serveret daggamle kyllinger i yngletiden, og derfor havde rigeligt at fodre deres unger med, fik omkring tre gange så mange unger på vingerne som ynglepar, der selv måtte fange al deres føde. Hvis der var masser af mus på uglernes jagtmarker, ville uglerne selv kunne klare al fodring af deres unger og dermed ikke have behov for kyllinger. Med andre ord bør vi forvalte kirkeuglens levesteder, så der kommer større bestande af gnavere, hvis vi på langt sigt vil bevare arten som dansk ynglefugl, siger Lars Bo Jacobsen, der påpeger, at kirkeugler kan leve i ganske små habitater. Et ynglepar kan yngle og jage på blot en hektar eller to, bare der er tilstrækkeligt med naturlig føde af mus og større insekter.
På langfart efter fugls føde
Kirkeugle-forskningen har vist, at danske kirkeugler må flyve længere afstande for at skaffe sig føde, end det for eksempel er tilfældet blandt artsfæller i Tjekkiet, hvor landbruget levner kirkeugler bedre levevilkår.
At Danmarks kirkeugler må flyve længere omkring efter mus, øger uglernes risiko for at blive dræbt i trafikken. Det har netop vist sig, at trafik udgør en af de største risikofaktorer for kirkeuglerne.
- Der er længere mellem uglernes byttedyr i Danmark, så kirkeugler må bruge mere energi på at skaffe føde nok til ungerne, end deres artsfæller i lande med større bestande af gnavere og flere insekter i landskabet. Uglerne har brug for især markmus, der har en stor biomasse i forhold til for eksempel gåsebiller eller regnorme. Derfor er etablering af flere vildtstriber i det dyrkede land en af de metoder, der kan bruges til at hjælpe kirkeuglen, siger biologen.
Store marker, mindre ugleterræn
Lars Bo Jacobsen har i videnskabens tjeneste for Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, sat små, lette metalringe på omkring 600 danske kirkeugler. Det er halvdelen af alle de kirkeugler, der er ringmærket i Danmark siden 1917, da den første fik sat en ring på.
Med bare ni kendte ynglepar i hele Danmark nåede bestanden af kirkeugle i 2021 og 2022 sit historiske lavpunkt. Siden er bestanden gået lidt frem og i både 2025 og 2026 har der i alt været 16 ynglende par kirkeugler i Danmark. Størstedelen, hele 12 par, yngler i Østhimmerland, mens de resterende fire par findes andre steder i det jyske. Man regner med, at bestanden af kirkeugler omkring år 1900 var på flere end 1000 ynglepar, hvilket gjorde det til Jyllands mest udbredte ugleart. Kirkeuglen har fået sit danske navn, fordi den tidligere ofte ynglede i landsbykirkers tårne. I da lever den udelukkende i landsbymiljøer og på små gårde, hvor den ofte placerer sin rede i specialdesignede redekasser. Kirkeuglens historie i Danmark
Da Lars Bo Jacobsen i 1981 begyndte at ringmærke kirkeugler, var bestanden på næsten 200 ynglepar. Men artens nedtur var da for længst indledt i takt med strukturudviklingen i landbruget. Det dyrkede land med små marker og en variation af afgrøder blev til landskabelig monotoni med få afgrøder på store markflader uden læhegn, vandhuller, diger og skel.
Fodring er en nødløsning
DOF BirdLifes formand Egon Østergaard glæder sig over, at den lille danske bestand nu ser ud til at være stabiliseret, om end niveauet er lavt og fortsat kritisk.
- Det er altafgørende, at der opretholdes og skabes gode levevilkår omkring de nuværende spredte ynglepar – især i kerneområdet i Østhimmerland. Fodring er en akut nødløsning i det intensivt dyrkede landbrugsland, for målet er, at kirkeuglerne selv skal kunne finde tilstrækkeligt med mus og insekter. I dag er kirkeuglen helt afhængig af opbakning fra de folk, der har kirkeugler ynglende. Heldigvis oplever vi en stor glæde ved at kunne gøre en indsats for den lille fascinerende ugle”, siger Egon Østergaard.
Yderligere oplysninger:
Lars Bo Jacobsen, biolog og ringmærker.
Tlf. 26 23 35 85.
Egon Østergaard, formand DOF BirdLife.
Tlf. 31 16 20 30.
