Forår i Bastemose
Foråret i Bastemose er fyldt med liv! Fuglene er i fuld gang, og der sker noget nyt hver dag. Derfor tager vi i ungdomsafdelingen på tur dertil d. 9. maj - og du er selvfølgelig inviteret!
Vi starter i fugletåret med at tjekke, hvad der rører sig i mosen. Efter en lille times tid i tårnet går vi en tur rundt om mosen, så vi kan få set og hørt endnu flere fugle. Med lidt held spotter vi fede arter som Lærkefalk, Aftenfalk, Fiskeørn og måske endda en Pungmejse! Og så hører vi nok også sprøde toner fra de første Gransangere og Løvsangere - og måske hører vi Rørdrummen, som med års mellemrum holder til i mosen.
Turen varer til cirka kl. 11.00 og lle kan være med - uanset om du lige er begyndt at kigge på fugle eller er en gammel garvet feltbisse. Kom med på en hyggelig formiddag i det grønne - god stemning, frisk luft og masser af oplevelser venter!
Turledere: DOFung Bornholm og Sune Riis Sørensen.
TURLEDER Sune Riis Sørensen, 51 90 21 42 ()KONTAKT Sune Riis Sørensen, 51 90 21 42
MØDESTED
P-plads på Segenvej ved Bastemose ud for fugletårnet.