ØRNEKLUBBEN: Fugletur til Sølsted Mose
Tranetrut, riksegrynt, bekkasinens summen og rørdrumens pauken.
Mosen er fuld af mystiske lyde. Oftest skjult fra krat og sivbevoksning. Med lidt held og tålmodighed giver de sky og hemmelighedsfulde fugle sig til kende.
Mosen byder også på et kor af sangfugle. Ikke mindst den pragtfulde blåhals.
Husk gummistøvler til denne tur da stierne kan være oversvømmede og sumpede.
Alle børn mellem 6 og 12 år er velkomne i følgeskab med en forælder eller anden nær relation.
KONTAKT Flemming Andersen, 27982617MØDESTED
Vi mødes ved p-pladsen, Ribelandevej syd for Bredebro.