ØRNEKLUBBEN: Julehygge og fugle v. Bøjden Nor

DOF Fyn, Ørneklubben, DOF FYN, Faaborg-Midtfyn Kommune
SøNDAG 14. DECEMBER 2025
 KL. 10:00
 Fugletur/Begyndertur/Event/Børn og unge

Hej alle piger og drenge!

Så er det atter tid til en Ørneklubtur hos DOF Fyn.

Vi mødes traditionen tro til en omgang fuglekig og fuglejulehygge.
Denne gang har vi valgt at temaet er Vinterens fugle, og derfor begynder vi med en fugletur nede ved Bøjden Nor.

Lige nu medens jeg skriver denne invitation, skinner solen, men der raser en hård og kold vind ude fra kysten, så man skal have godt med varmt tøj på til fugleturen, selvom solen skinner.

Når vi har været ude i fugleskjulene, og set hvilke fugle der lige nu ligger på vandet, går vi op til gården. Her vil der være æbleskiver og lidt varm kakao til børnene samt kaffe/te til de voksne.

Denne gang skal vi prøve at lave en fugle-uro af de ting, der lige nu er at finde i haven og skoven, men også med skræl fra frugt.

Måske vi også har en lille gætte-fugls konkurrence med til jer.

Er vejret til det, åbner vi selvfølgelig også for nettene i haven og håber, at der er et par fugle, der gerne vil have en ring om benet.

Vi håber I kommer og får en hyggelig dag sammen med fuglene og os. Husk lige at tage en voksen med, så I ikke bagefter skal svare på en masse spørgsmål, om hvad I har set og lavet! ;) 

Venlig hilsen fra alle de Fynske, Fugleambassadører

NB: Er der nogen der tager fotos, så er vi altid taknemmelige for at modtage en kopi efterfølgende. 

Fugleambassadørerne
her på Fyn er Michael Bjerregaard (medlem af landsdækkende styregruppe) i samarbejde med Børge L Rasmussen kontaktpersonerne, og desuden er følgende personer tilknyttet ledergruppen: Lilly Sørensen, Lisbeth Samsø Ravn, Mieke de Jonge, Katrine Hansen, Henrik Kingo Andersen, Brian Odd Nielsen, Karsten Nielsen, Mark Østerby Kjær Jensen, Jens Jørgensen og Morten Rasmussen. 

TILMELDING 

Meget gerne tilmelding til: Børge L. Rasmussen på mobil: 22 21 60 20, eller mail: borge.lrasmussen@gmail.com, så vi er sikre på at have æbleskiver og kakao nok til alle, der kommer og vil være med til årets sidste Ørneklubstur.



KONTAKT Børge Langkilde Rasmussen, - (borge.lrasmussen@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved stranden for enden af Dongsvej, Bøjden, 5600 Faaborg