ØRNEKLUBBEN: Assistenskirkegården i Svendborg
Hej Piger og Drenge
Så blev det tid til endnu en Ørneklubtur her på Fyn. Vi beklager den lidt længere ventetid.
Vi skal genbesøge ”Ørneklubbens” lille projekt ”FUGLEKASSER” på Assistenskirkegården i Svendborg, som vi lovede Kirkegården at gøre. Vi skal have kigget alle kasserne efter, for at se om fuglekassen har været brugt, og har den det, skal vi se, om vi kan finde ud af hvilken fugl, der har benyttet kassen.
Og inden den lukkes og hænges op på plads, skal vi også lige tømme kassen og gøre den ren. Der er nemlig ofte fugle, der gerne vil gemme sig i en sådan kasse om vinteren, hvis det bliver meget koldt. Når det sker, så kan der f.eks. være flere musvitter eller blåmejser, der gemmer sig i kassen. Det gør de for at kunne holde varmen.
Vi skal også have tid til at se, om der skulle være fugle, der gemmer sig eller flyver rundt på kirkegården, og så skal vi finde ud af, hvilke fugle det er.
Når vi mere, så kunne vi tage hen et andet sted og gå en tur og se på fugle.
Vi har nok også lige en leg eller to med i bagagen.
Man skal tage en voksen med til at bære madpakken, men vi byder på en bolle og
lidt at drikke til både børn og voksne.
Smart påklædning: Påklædningen er efter vejret på dagen.
Af hensyn til traktement vil vi være glade for at så mange som muligt vil tilmelde sig på forhånd, så vi kan sikre os, at der er nok til alle.
Med venlig efterårshilsen
Fugleambassadørerne fra DOF’s Ørneklub på Fyn
Tilmeld dig gerne via sms eller mail til Børge på mobil 22 21 60 20 eller mail: borge.lrasmussen@gmail.com
">href="mailto:borge.lrasmussen@gmail.com">borge.lrasmussen@gmail.comKONTAKT Børge Langkilde Rasmussen, 22 21 60 20
MØDESTED
Vi mødes kl.10.00 ved Assistenskirkegårdens P-plads, Kirkegårdsvej, 5700 Svendborg.