September på Eskilsø i Roskilde Fjord
Eskilsø er ejet af Erick og Ingrid Struckmanns Naturfredningsfond siden 1982. I 2006 omlagde fonden øen fra landbrugsafgrøder til et græsningslandskab. Eskilsø er med sine ca.140 ha græsnings- og strandengslandskab en af de vigtigste fuglelokaliteter i Roskilde Fjord. Her yngler et betydeligt antal fugle og året rundt raster mange fugle på øen. Fonden og Nationalpark Skjoldungelandet har nu fået en bevilling til at udvikle naturen på Eskilsø, se Bolighjælp til fugle og frøer på Eskilsø - Roskilde Fjords største ø - Nationalpark Skjoldungernes Land. Vi går en rute langs de markerede stier. I september vil vi se mange ande- og vadefugle og vi ser som regel havørn når vi er på Eskilsø. Medbring snacks og varmedrikke, som vi indtager på Eskilsøs højeste punkt Bovbjerg, samt varmt tøj og solidt fodtøj.
TILMELDINGTilmelding senest d. 7. september 2025 til Erik Steen Jensen, 23882992. Max. 14 deltagere.
PRIS 60 kr.
TURLEDER Erik Steen jensen, 23882992 (eriksteenj@gmail.com)
KONTAKT Erik Steen Jensen, 23882992 (eriksteenj@gmail.com)
MØDESTED
Det er alene muligt at komme til øen ved sejlads fra fx Skovbroen for enden af Skovvejen i Østskoven (Sønderby) (55.73456,12.06497). Maiken som bor på Eskilsø sejler os frem og tilbage for 60 kr. pr. person.Tilmeldte mødes på Skovbroen kl. 8.45.