Gråmejsetur. Fugletur på Finderup Øvelsesterræn
Heller ikke i år skal vi snydes for en tur på Finderup Øvelsesterræn ved Rosborg Sø. Den blå rute er stadig ikke farbar, så vi går en tur på østsiden af søen, hvor vi som vanlig håber på nærkontakt med traner, bynkefugle og tornskader. Ud over det utrolig spændende terræn, der er meget varieret og til tider noget kuperet, håber vi på at høre hedelærke, tikkende dobbeltbekkasin, spætter, skovpibere, ravn, rovfugle og meget mere. Vi plejer også at se mange sommerfugle, blandt andet dukat-og markperlemorsommerfugle samt lille ildfugl og aurora. Alt dette giver mulighed for en spændende tur, som vi glæder os til at vise jer.
Husk forfriskninger til turen, som er ca. 5-6 km lang
TURLEDER Anni Oppelstrup Blohm, 28931072 ()KONTAKT Anni Oppelstrup Blohm, 28931072
MØDESTED
Holstebrovej 189, 8800 Viborg.