Nattrækkende fugle v. Lars Mogensen
Foredraget vil omhandle udstyr, computerprogrammer, data fra egne natoptagelser via diagrammer og erfaringer/oplevelser i det hele taget.
Det omhandler nattræk, eller Nocturnal Migration, (Nocmig.) som er en spændende del af ornitologien, som vi først er ved at få øjnene, eller måske snarere ørene, op for her i Danmark.
At registrere, eller snarere lytte til nattrækket, kan foregå på flere måder.
Det kan gøres systematisk, fx ved at sætte en optager til hele natten. Her fanger man nattens lyde og kan efterfølgende bearbejde data digitalt, og få mange spændende resultater ud af det.
Ganske få steder her i landet, fx ved fuglestationerne ved Skagen, Blåvand og Gedser, foretager man sådanne natoptagelser af trækkende fugle, omend kun i begrænset omfang indtil videre.
Hvis vi kigger på lande som Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Finland, Estland og til dels Sverige, forholder det sig helt anderledes. Her er de ret langt med Nocmig.
Det er mit håb med dette, at optagelser af nattræk bliver langt mere udbredt herhjemme end det er nu.
For det er virkelig en interessant og udfordrende aktivitet, med mange nye erfaringer, spænding om nattens træk og nye overraskelser, som kan vente i form af fx nye arter, fænologi m.v.
Billedet nederst viser opsætning af parabol i den blå time om aftenen d.15. december kl.16.35.
Ingen tilmelding
KONTAKT Bent Kristensen, - (bentbirk[a]outlook.dk)
MØDESTED
Naturhistorisk Museum, Ole Worms Allé, 8000 Aarhus C., indgang 140, Bio-X Natur lokalet
GPS 56.1672, 10.2023
SE STORT KORT