Den truede mursejler

DOF København, DOF Køge bugt, Køge Kommune
TORSDAG 25. JANUAR 2024
 KL. 19:00
 Foredrag/møder

Kom og hør om den fantastiske fugl mursejleren, hvis liv overrasker gang på gang. Desværre er den netop blevet rødlistet som næsten truet. Det skyldes især, at de mister deres redepladser i vore bygninger, når de renoveres i klimaet navn og derfor bliver gjort tætte uden plads til mursejlerne. Heller ikke i nybyggeri bliver der gjort plads til mursejlernes reder. Mursejlerne bliver hjemløse og er derfor ved at forsvinde - uden at mange lægger mærke til det.

Det har Jesper Toft fra Vanløse - manden bag mursejlerne.dk og medlem af DOF - arbejdet på at ændre i flere år, hvor han via projekt SOS mursejlerne har været med til at sætte over 1.500 redekasser op til mursejlerne især på skoler og i kirker. Målet er, at fremtidige renoveringer og nybygger skal give plads til mursejlerne, at kirkerne skal give plads til mursejlerne ved at åbne deres tårne for mursejlerne ved opsætning af redekasser inde i tårnet og at skoler rundt om i landet skal opsætte redekasser, så børnene kan opleve denne fantastiske fugl tæt på.

Kom og hør Jesper Toft fortælle om mursejlerens fantastiske liv, og få masser af inspiration til, hvad vi kan gøre for beholde denne karakteristiske byfugl, som heldigvis stadig fylder byernes sommeraftener op med liv.

KONTAKT Birgitte Kruse, 23467922

MØDESTED 

Køge bibliotek Kirkestræde 18 4600 Køge