Fuglekursus - lær efterårets fugle at kende

DOF Østjylland, Aarhus Kommune
MANDAG 11. SEPTEMBER 2023
 KL. 19:00 - 21:00
 Kursus

Vil du gerne lære mere om Danmarks fugle, så er dette kursus måske lige det rette for dig.
DOF Østjylland udbyder her i efteråret et kursus hvor du kan lære kendetegnene for en række af de fugle du kan møde i Danmark i efteråret: gæs, ænder, svaner vadefugle, måger og rovfugle, så du er godt rustet til selv at tage ud og nyde fuglene og naturen. Kurset foregår dels som aftenundervisning, dels i felten hvor vi forsøger at finde nogle af de fugle vi har lært om.

Kurset starter i begyndelsen af september, strækker sig til begyndelsen af oktober, og er planlagt til at omfatte 4 mødeaftener á 2 timer og 4 ekskursioner á 4 timer.

På kurset vil du med hjælp af en kompetent underviser få både teoretisk og praktisk træning i ca. 50 danske fuglearter.

Mødeaftenerne bliver afholdt på Naturhistorisk Museum i Aarhus kl. 19.00-21.00 på følgende datoer:
mandag d. 4. september - AFLYST ny dato følger senere
mandag d. 11. september
mandag d. 18. september
mandag d. 9. oktober

Ekskursionerne afholdes følgende datoer, alle kl. 09.00 – 13.00:

Søndag d. 10.september - AFLYST ny dato følger senere
Søndag d. 17. september
Søndag d. 24. september
Søndag d. 1. oktober
Stederne for ekskursionerne oplyses senere, men vil være i det østjyske område. Hvis du ikke har mulighed for selv at køre vil vi forsøge at arrangere transport for dig.

Prisen for deltagelse er 500 kr. Deltagelse kræver medlemskab af DOF.
Kurset gennemføres ved min. 16 deltagere og med maks. 20 deltagere. Kursusleder: Lars P. Johansson

TILMELDING 

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet på e-mail til Ole Jensen ofj(a)ofj.dk, eller SMS 23290118. SENEST onsdag d. 30. august. Husk at oplyse telefonnummer eller e-mail adresse, helst begge dele.

Ved tilmelding får du svar på, om du har fået plads på kurset. Anvisning til indbetaling af kursusafgiften tilsendes når vi ved der er tilstrækkeligt med deltagere.

Samkørsel: Oplys ved tilmeldingen om du har behov for transport, og hvorfra
Oplys også gerne om de har mulighed for at tage en eller flere andre med på turene, og hvor du tage tage dem op!

 



PRIS 500 kr.

TURLEDER Lars P. Johansson, ()

KONTAKT Ole Jensen, 2329 0118 (ofj[a]ofj.dk)

MØDESTED 

Undervisningsaftenerne foregår på Naturhistorisk Museum med indgang til venstre for hovedindgangen, døren længst ned mod vejen. Adressen er Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 AArhus C.
Feltkurserne vil foregår forskellige steder på Djursland. Nærmere vil blive oplyst i løbet af undervisningsforløbet.



GPS 56.1673, 10.2031
SE STORT KORT