Øl & Ørne ved Herslev Bryghus

DOF i samarbejde med Herslev Bryghus, Roskilde Kommune
SøNDAG 1. OKTOBER 2023
 KL. 10:00 - 14:00
 Fugletur/Begyndertur/Andet/Event

Nyd en frokost med friske øl på Herslev Bryghus og kom med på en guidet fugletur rundt ved naturskønne Bognæs, hvor flere havørne holder til. 

Tæt ved Herslev Bryghus ligger Bognæs, hvor havørnen holder til. I samarbejde med Herslev Bryghus inviterer vi til et hyggeligt og aktivt søndags arrangement, hvor vi kommer tæt på naturen og skåler i naturøl.

Vi starter med at mødes ved P-pladsen ved Bognæs, hvorfra vi bevæger os ud på en guidet fugletur. Efterfølgende går turen til Herslev Bryghus, hvor vi nyder en frokost og hører et kort oplæg. Om eftermiddagen vil der også være rig mulighed for at købe kaffe og kage samt dele historier om fugle, naturen og forhåbentlig oplevelsen af havørnen.

Program

Kl. 10.00: Vi mødes ved parkering bognæs

Kl. 10-12: Herfra tager vi på fugletur

Kl. 12.30: Frokost ved Herslev Bryghus + oplæg og snak

Kl. 13.30: Mulighed for at blive til kaffe og kage.

Vi glæder os til at se jer! 

Priser: 
For guidet fugletur og frokost 150 kr. 
Derudover vil det være muligt at tilkøbe kaffe og kage for 90 kr.

TILMELDING 

Du tilmelder dig turen ved at købe en billet HER.  

Deltagermaksimum er 50 personer, så tøv ikke med at købe din billet. 



PRIS 150 kr.

KONTAKT Dansk Ornitologisk Forening, +45 3328 380

MØDESTED 

Vi mødes ved P-pladsen for enden af Bognæsvej (N 55,40’52/E 11,59’54).