ØRNEKLUBBEN: Ørnetur ved Kruså Møllesø

DOF Sønderjylland, Ørneklubben, Sønderborg Kommune
LøRDAG 16. SEPTEMBER 2023
 KL. 10:00 - 12:00
 Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Ørneklubben inviterer hermed alle børn fra 6-12 år med på fugletur ved Kruså Møllesø

Kruså Møllesø er et af de bedste steder i Aabenraa Kommune for at se en havørn. Vi kommer til at stå tæt på søen, hvor vi kan studere diverse ænder, og hvis havørnen kommer for at jage ænder, kan det godt blive til øjenkontakt med den store fugl. Hvordan fanger en havørn egentlig en fisk eller en fugl? Hvilke fugle og arter mon havørnen går efter?

Ved dette arrangement står vi ved et bord-bænk arrangement tæt på søen. Når I ikke at komme til arrangementets start, kommer I bare senere. Der bliver altid mindst én guide stående ved bænken, så man kan komme og gå til/fra arrangementet som man vil. Men husk: Jo længere tid man kigger, jo større chance er der for at se noget interessant, så kom gerne tidligt.

Medbring passende tøj til årstiden og godt fodtøj til at kunne gå og stå i 2 timer. Medbring også gerne kikkert.

Vi håber at se dig! 

I løbet af turen vil vi tage billeder, som vi vil bruge til at promovere foreningen og vores aktiviteter. Hvis du ikke vil se dig selv på de sociale medier eller i forbindelse med promovering/reklame for foreningen så lad os det venligst vide ved turens start.

TILMELDING 

Alle børn i alderen 6 til 12 år er velkomne på turen. Turen er gratis og kræver ingen tilmelding. Også børn, der ikke er medlemmer af Ørneklubben, er velkomne på turen.

OBS: Vi ønsker, at børnene skal være i fokus ved arrangementer med Ørneklubben, og derfor ser vi helst, at der højst deltager én forældre fra hver familie



TURLEDER Ole Tønder, ()

KONTAKT Ole Tønder, 29104769 (ole.tonder@dof.dk)

MØDESTED 

Vi anbefaler at parkere på parkeringspladsen, der ligger hvor vejene Skrænten og Møllegården mødes. Derfra går man ned ad Møllegården, går forbi Kruså Vandmølle og fortsætter langs søbredden indtil I kan se Ørneklubbens logo.