Vejle Ådal ved Haraldskær
Vi prøver at gennemføre den populære junitur i april i stedet for, så der forhåbentlig er større chance for at se og høre blåhals. Der er ligeledes mulighed for en del andre syngende småfugle, grønspætte og forskellige rovfugle.
Vi tager gul vandrerute rundt. Den er på ca. 6,5 km og et par steder lidt krævende. Turen forventes at tage 3,5-4 timer. Der er flere boardwalks, men tag vandskyende fodtøj på alligevel for en sikkerheds skyld. Gummistøvler burde ikke være nødvendigt, medmindre engene er meget våde.
Vejle Ådal har meget dejlig natur og spændende fuglearter. Området ved Haraldskær byder både på god blandskov, mose og kærområder, overdrev, eng, småsøer og selvfølgelig Vejle Å.
Husk te/kaffe
TURLEDER Nina Rosendal Larsen, 22913629 (ninarlarsen@yahoo.dk)KONTAKT Nina Rosendahl Larsen, 22913629 (ninarlarsen@yahoo.dk)
MØDESTED
P-pladsen ved Haraldskær Sinatur Hotel og Konference, Skibetvej 140, 7100 Vejle